Hvilke faktorer har betydning for behandlingsudkomme hos børn med multipel sklerose?

Tine Iskov Kopp | okt 2019 | Multipel Sklerose |

Tine Iskov Kopp
cand.scient., ph.d.,
Dansk Multipel Sclerose Center,
Neurologisk Klinik,
Det Danske Scleroseregister,
Rigshospitalet Glostrup

Melinda Magyari
overlæge, ph.d.,
Dansk Multipel Sclerose Center,
Neurologisk Klinik,
Det Danske Scleroseregister,
Rigshospitalet Glostrup

Sygdomsmodificerende medicin bruges i stigende grad til børn og unge under 18 år med multipel sklerose (MS) på trods af, at de nuværende behandlingsguidelines er baseret på data fra randomiserede, kliniske studier med voksne.  Da pædiatrisk MS manifesterer sig anderledes end MS hos voksne blandt andet med hyppigere attakker,1 men med langsommere handicap-akkumulering,2 er det vigtigt at vide, hvordan medicinen påvirker børns sygdomsudvikling. Sådanne studier vil bidrage til at udvikle behandlingsguidelines, der er skræddersyet specifikt til børn. Formål og metode Vi har anvendt data fra Det Danske Scleroseregister,3 som er et landsdækkende register, der indeholder kliniske og demografiske data på alle danske patienter med MS. MS-patienter, der får sygdomsmodificerende behandling ses på neurologiske afdelinger hver tredje - sjette måned, hvor diverse kliniske data registreres. Da denne registrering er lovpligtig, har vi et komplet register over alle MS-patienter i sygdomsmodificerende behandling.  Diagnose og behandling af MS blandt børn er begrænset til tre klinikker hos neurologer med ekspertise i pædiatrisk MS. Vi har fra dette register samlet en kohorte af alle børn med pædiatrisk MS, som påbegyndte behandling med sygdomsmodificerende behandling inden deres fyldte 18. år (N = 137) og fulgt dem for attakker og Expanded Disability Status Scale (EDSS) score frem til deres 25-års fødselsdag.  Vi har herefter undersøgt, hvilke kliniske og demografiske karakteristika, der prædikterer attakraten, og vi har desuden undersøgt EDSS-forværring og -forbedring ved hjælp af Kaplan-Meier plots samt univariate og multivariate regressionsmodeller. Resultater • Baseline karakteristika Median alder ved påbegyndelse af første behandling var 16,4 år, og 22,3 år ved udgangen af studiet. Patienterne fulgtes i gennemsnitligt 7,0 år (median). • Prædiktorer for attakraten Køn prædikterede attakraten, således at kvindelige patienter havde ét ekstra attak pr. år sammenlignet med mandlige patienter. Herudover havde patienter, der begyndte i behandling mere end to år efter deres første kliniske symptom ét...