Diagnostisk ventetid har betydning for kræftpatienters prognose – resultat af nyt studie

Marie Louise Tørring | okt 2019 | Onkologi |

Marie Louise Tørring
lektor, faglig koordinator for
masteruddannelsen i sundhedsantropologi,
Afdeling for Antropologi,
Institut for Kultur og Samfund,
Aarhus Universitet

Peter Vedsted
professor, leder,
Forskningsenheden for Almen Praksis,
Center for Forskning i Cancerdiagnostik i Praksis (CaP),
Institut for Folkesundhed,
Aarhus Universitet

Henry Jensen
ph.d., postdoc,
Forskningsenheden for Almen Praksis,
Center for Forskning i Cancerdiagnostik i Praksis (CaP), Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet

Et nyt internationalt studie slår fast, at associa-tionen mellem ventetid og tumorstadie i henholdsvis primær- og sekundærsektoren er diametralt forskellig. Resultatet kan igen tolkes som tegn på, at diagnostisk ventetid har en betydning for kræftpatienters prognose. Sundhedsvæsner verden over har etableret kræftbehandling i pakkeforløb for at sikre mere effektiv og hurtig udredning og behandling af patienterne. Den systematiske dokumentation af udredningsforløb har skabt et boom af observationelle studier, der tester, om diagnostisk ventetid har betydning for kræftpatienters prognose.  Konklusionen har overraskende ofte været nej. Hundredvis af publicerede studier har ikke kunnet påvise en sammenhæng - hverken mellem ventetid og tumorstadie eller mellem ventetid og overlevelse. Hvorfor? Den kliniske udvælgelse og ventetidsparadokset En alvorlig fejlkilde ved observationelle studier er, at patienterne ikke får tildelt ventetid tilfældigt i sundhedssystemet. I forbindelse med for eksempel henvisning til sygehuset vil den kliniske udvælgelse let kunne påvirke sammenlignende undersøgelser, så det ser ud som om, at sammenhængen mellem ventetid og prognose vender i modsat retning.  Det er efterhånden veldokumenteret, men dårligt forstået, at de patienter, som udredes allerhurtigst, ofte har den dårligste prognose - mens de patienter, der venter meget længe på at blive henvist og udredt, generelt ser ud til at have en bedre kræftprog-nose end resten. Model i overensstemmelse med virkeligheden De beskrevne “ventetidsparadokser” er lette at forklare, hvis man tænker på de forskellige betingelser, læger har for at opdage kræft i henholdsvis almen praksis og på hospitalet. Hos de praktiserende læger er opgaven at finde “nålen i høstakken” blandt almindelige patienter med et hav af symptomer, der sjældent er kræft. På hospitalerne er patienterne derimod udvalgte og visiterede på en måde, der gør, at de mest syge ofte diagnosticeres først. Vil man have et retvisende billede af sammenhængen mellem diagnostisk ventetid og tumorstadie, er det derfor vigtigt at tage højde for, at...