Patienter med ikke-småcellet lungekræft behandlet med immun checkpoint inhibitorer i perioden 2015-2018

Birgitte Bjørnhart | okt 2019 | Onkologi |

Birgitte Bjørnhart
speciallæge i onkologi, ph.d.-studerende,
Onkologisk Afdeling,
Odense Universitetshospital

Karin Holmskov Hansen
overlæge,
Onkologisk Afdeling,
Odense Universitetshospital

Tine Schytte
overlæge, ph.d.,
Onkologisk Afdeling,
Odense Universitetshospital

Ikke-småcellet lungekræft (NSCLC) udgør ca. 85% af alle tilfælde af lungekræft, og lungekræft er fortsat den mest dødelige kræftsygdom hos både danske mænd og kvinder.1  Sygdommens aggressive natur med tendens til tidlig fjernmetastasering er den væsentligste årsag til den dårlige prognose, men også komorbiditet er af betydning, idet en del patienter ikke kan tåle den optimale behandling. For de fleste patienters vedkommende er sygdommen således uhelbredelig allerede på diagnosetidspunktet.  Op mod 20% af alle lungekræft-patienter har hjernemetastaser på diagnosetidspunktet, og yderligere flere vil udvikle det i løbet af deres sygdomsforløb.2 Disse patienter har en særdeles dårlig prognose - foruden høje menneskelige omkostninger for både patient og pårørende.  Indtil for få år siden var kombinationskemoterapi eneste medicinske behandling til patienter med uhelbredelig NSCLC (uden EGF-R mutationer eller ALK-translokation), hvilket kun giver beskeden levetidsforlængelse og meget få langtidsoverlevere. Immun checkpoint inhibitorer (ICI) blev godkendt i Danmark til behandling af patienter med uhelbredelig NSCLC i 2016 og benyttes i tiltagende omfang som standard palliativ behandling i ≥ førstelinje. Det har medført et længe tiltrængt gennembrud i behandlingen af uhelbredelig NSCLC.  Med immunterapiens indtog er der også åbnet for at kombinere forskellige behandlingsmodaliteter med henblik på at opnå længerevarende sygdoms-kontrol. Senest er kombinationsbehandling med ICI og platin-baseret kemoterapi godkendt som standardbehandling baseret på PD-L1 ekspression.  Med anvendelse af ICI, der reaktiverer kroppens eget immunsystem, så cancerceller slås ihjel, følger imidlertid også en helt ny bivirkningsprofil i form af såkaldte “immune related adverse events” (irAEs). Disse bivirkninger er meget anderledes end dem, der kendes fra konventionelle behandlinger med kemoterapi og stråleterapi. De ligner det sygdomsbillede, der ses ved autoimmune sygdomme. Ved potentielt at kunne udgå fra samtlige organer i kroppen og eventuelt flere på én gang, bliver billedet ofte komplekst.  De lovende resultater fra kliniske studier med ICI givet som monoterapi viser en median overlevelse...