Er det muligt at forbedre prognosen for patienter med karcinom i mavesækken ved hjælp af forstøvet intraperitoneal kemoterapi (PIPAC)?

Martin Graversen | okt 2019 | Onkologi |

Martin Graversen
afdelingslæge,
Odense PIPAC Center,
Øvre GI og HPB Sektion,
Kirurgisk Afdeling,
Odense Universitetshospital

Sönke Detlefsen
overlæge, forskningslektor, ph.d.,
Odense PIPAC Center,
Afdelingen for Klinisk Patologi,
Odense Universitetshospital

Per Pfeiffer
professor,
Odense PIPAC Center,
Onkologisk Afdeling,
Odense Universitetshospital

Michael Bau Mortensen
professor, overlæge, dr.med., ph.d.,
Odense PIPAC Center,
Øvre GI og HPB Sektion,
Kirurgisk Afdeling,
Odense Universitetshospital

Hvert år diagnosticeres ca. 850 tilfælde af karcinom i ventriklen inklusiv gastro-esophageale overgang (GEJ) i Danmark. Kun omkring 40% af alle disse tilfælde kan tilbydes kurativ intenderet behandling, hvilket oftest inkluderer både resektion af tumor og perioperativ kemoterapi. Til trods for denne kurativt intenderede behandlingsstrategi er kun ca. 40% af disse patienter i live efter fem år (DECV Årsrapport 2017).  Det er velkendt, at patienter med højt tumorstadium, lymfeknudemetastaser og aggressiv histologisk undertype har en særlig dårlig prognose, hvorfor alle disse parametre har betydning for valg af behandlingsstrategi. Derudover tyder data på, at patienter med maligne celler i peritoneum har samme dårlige prognose som patienter med primær dissemineret sygdom - også efter resektion.1,2  Alligevel indgår cytologisk undersøgelse af peritoneal skyllevæske (peritoneal lavage) ikke i standardudredningen af patienter med ventrikelkarcinom i Danmark. Peritoneal lavage anbefales som led i udredningen af patienter med ventrikelkarcinom i både de amerikanske og japanske guidelines, idet patienter med maligne celler i peritoneum ikke tilbydes kirurgi, med mindre disse celler udryddes.3,4  Denne diskrepans i udrednings- og behandlingsstrategi skyldes formentlig både den begrænsede sensitivitet ved konventionel cytologi, samt manglende behandlingsmuligheder til patienter med maligne celler i peritoneum og i øvrigt resektabel sygdom. Systemisk kemoterapi kan hos nogle få patienter udrydde de maligne celler, men der er også risiko for udvikling af maligne celler i peritoneum under den systemiske forbehandling.5,6  Hvad angår detektionen af de maligne celler i peritoneum synes alene forekomsten af carcinoembryonalt antigen (CEA) i den peritoneale skyllevæske at være en negativ prognostisk faktor, så måske kan den cytologiske undersøgelse suppleres eller erstattes med standardiserede PCR-metoder.7  I et nyt dansk studie på patienter med peritoneale metastaser fra forskellige primær-tumores fandt vi, at ekspressionen af mRNA af CEA og Epithelial Cell Adhesion Molecule (EpCAM) var den bedste metode til at påvise maligne celler i ascites eller peritoneal skyllevæske.8...