Sygdomsbyrde ved atopisk dermatitis

Bobby Zachariae | okt 2019 | Dermatologi |

Bobby Zachariae
professor, cand.psych., dr.med.,
Enhed for Psykoonkologi og Sundhedspsykologi, Kræftafdelingen, Aarhus Universitetshospital og Psykologisk Institut,
Aarhus Universitet

Atopisk dermatitis (AD) er en hyppig lidelse med prævalenser op til 20% blandt børn og 10% blandt voksne.1 Årsagerne til denne kroniske inflammatoriske hudsygdom er komplekse og endnu ikke klarlagt fuldt ud, men omfatter med stor sandsynlighed såvel arvelige som miljømæssige faktorer, der bidrager til dysregulering af immunsystemet, svækkelse af hudbarrieren og sensibilisering overfor allergener.2 Sygdommen kan, som andre kroniske lidelser, have en væsentligt forringende indflydelse på personens trivsel og livskvalitet. Der er igennem de senere år udviklet en række såvel generelle som sygdomsspecifikke spørgeskemainstrumenter til måling af livskvalitet. Ved måling af livskvalitet blandt AD-patienter vil man således vurdere sygdommens og behandlingens indflydelse på personens fysiske, psykiske og sociale funktion og velbefindende.3  I undersøgelser af kroniske lidelser blandt børn og unge har man ved at anvende sådanne instrumenter blandt andet fundet, at AD har den næststørste negative indflydelse på deres livskvalitet, kun overgået af spastisk lammelse.4 I undersøgelser af helbredsrelateret livskvalitet blandt voksne med hudlidelser finder man generelt, at AD har den største negative indflydelse på livskvaliteten, efterfulgt af psoriasis.5  Blandt unge synes den forringede livskvalitet i høj grad at hænge sammen med den negative indflyd- else på deres sociale liv, mens livskvalitetsforringelserne blandt voksne i højere grad ser ud til at hænge sammen med omfanget af fysiske symptomer og den oplevede følelsesmæssige belastning.6 Det skal her bemærkes, at de fundne korrelationer mellem objektive mål for sygdommens sværhedsgrad og livskvalitet er betydeligt mindre, end man kunne forvente.  Dette kan blandt andet skyldes, at de anvendte metoder til vurdering af hudsygdommes sværhedsgrad - for eksempel SCORAD7 ved AD og PASI ved psoriasis8 - ikke nødvendigvis vægter de forhold, som har størst betydning for patienternes trivsel. Som man har set det for psoriasis,9 har påvirkningen af synlige områder - for eksempel ansigt og hænder – samt af genitalierne, også størst betydning for...