Hæmatologisk kræft­behandling, knoglemarvs-­transplantation og mandlig fertilitet

Frederik M. Jacobsen | Sep 2019 | Hæmatologi |

Frederik M. Jacobsen
medicinstuderende,
Urologisk Afdeling,
Herlev og Gentofte Hospital

Jens Sønksen
professor,
Urologisk Afdeling,
Herlev og Gentofte Hospital

Christian Fuglesang S. Jensen
læge, ph.d.-studerende,
Urologisk Afdeling,
Herlev og Gentofte Hospital

Overlevelsesraten for personer diagnosticeret med kræft er generelt stigende.1 Det betyder, at flere patienter vil være påvirkede af eventuelle senfølger efter kræftbehandlingen, og der er således behov for øget fokus på livskvalitet efter endt kræftforløb.  I behandlingen af hæmatologiske kræftformer kombinerer man ofte kemoterapi, stråle-behandling og knoglemarvstransplantation (KMT). Denne kombinationsbehandling er yderst skadelig for testikelfunktionen hos drenge og mænd. De fleste post-pubertære drenge og mænd vil opleve en periode efter behandlingen med nedsat sædkvalitet eller permanent infertilitet.2  Derfor er det essentielt, at disse drenge og mænd får tilbudt opbevaring af sæd, inden de påbegynder kræftbehandlingen. Af forskellige årsager er dette ikke altid muligt, herunder hvis der er tale om præ-pubertære drenge. Chancerne for at blive biologiske fædre efter endt behandling kan derfor være begrænsede.  Imidlertid findes der få cases med succesfuld kirurgisk udhentning af sædceller fra mænd med total mangel på sædceller i sæden (azoospermi), der har gennemgået kemoterapi, strålebehandling og KMT for en hæmatologisk cancer.  Kræftbehandling og produktion af sædceller Forskellige typer af kemoterapeutika varierer meget i forhold til, hvor skadelige de er for testikelfunktionen - herunder især produktion en af sædceller. Alkylerende stoffer er meget skadelige, hvorimod behandling med antimetabolitter og alkaloider ikke har lige så stor effekt på testikelfunktionen3 (tabel 1).  Generelt gælder det, at hvis der gives høje doser af alkylerende kemoterapeutiske midler, da vil patienten efter endt behandling opleve en midlertidig periode med nedsat sædkvalitet eller azoospermi, hvorefter patientens sædkvalitet i de fleste tilfælde vender tilbage til værdier, som svarer til før behandlingen.4 Imidlertid vil der altid være nogle, som ikke genvinder produktionen af sædceller, men som forbliver at have azoospermi, og man kan ikke med sikkerhed forudsige, hvem det sker for. Tabel 1. Forskellige kemoterapeutika inddelt i forhold til, hvor stor risiko man har for permanent infertilitet efter behandlingen. I parentes er angivet den...