Risiko for tromboemboli blandt patienter med atrieflimren og diabetes

Thure Filskov Overvad | Sep 2019 | Almen praksis |

Thure Filskov Overvad
læge, ph.d.,
Trombosecenter Aalborg,
Kardiologisk Afdeling,
Aalborg Universitetshospital

Mia Vicki Fangel
læge, ph.d.-studerende,
Trombosecenter Aalborg,
Kardiologisk Afdeling,
Aalborg Universitetshospital
og Center for Almen Medicin,
Aalborg Universitet

Patienter med atrieflimren har høj risiko for at udvikle tromboemboliske tilfælde, som oftest manifesterer sig som iskæmisk apopleksi. Heldigvis har oral antikoagulationsbehandling vist sig at være særdeles effektiv til at forebygge sådanne alvorlige hændelser, og denne behandling anbefales livslangt.  Behandlingen forebygger omtrent to tredjedele af alle iskæmiske apopleksier, men er ikke uden omkostninger, og alvorlige blødningstilfælde udløst af antikoagulationsbehandling er hverdag på de danske sygehuse. Af den grund er man ikke automatisk kandidat til livslang antikoagulationsbehandling, hvis man debuterer med atrieflimren.  Beslutningen om at påbegynde behandling baserer sig på risikostratifikation, der har til formål at identificere patienter med tilstrækkelig høj tromboembolisk risiko, som antages at have gevinst af antikoagulationsbehandling på trods af den uundgåelige blødningsrisiko.  Vurdering af risikoen I dag anbefales og anvendes CHA2DS2-VASc scoren til at estimere en patients risiko for tromboemboliske tilfælde (se tabel 1). CHA2DS2-VASc anbefales også som risikostratifikationsmodel i de fleste internationale guidelines. I praksis anvendes scoren på den måde, at opnår man en bestemt score er man som udgangspunkt kandidat til livslang antikoagulationsbehandling. For mænd er den aktuelle tærskel en score på minimum 1, og for kvinder en score på minimum 2.1  Forskellen skyldes, at risikoen blandt kvinder med en score på 1 (som er laveste score for kvinder, da kvindeligt køn automatisk udløser ét point) betragtes som så lav, at blødningsrisikoen overstiger den gunstige effekt af behandlingen.2  Scoren er altså mere end et værktøj til at estimere en patients risiko - den anvendes også som klinisk beslutningsværktøj.  Scoren er designet til at være simpel og klinisk let anvendelig, hvilket formentlig også har medvirket til, at den har fået international gennemslagskraft. Omvendt er scoren også kritiseret for at være en for grov forsimpling af virkeligheden. For eksempel tildeles en patient med diabetes ét point, og alle med diabetes anbefales derfor automatisk at påbegynde en livslang...