Ultralydsundersøgelse hos patienter med artritis urica

Sara Nysom Christiansen | Aug 2019 | Reumatologi |

Sara Nysom Christiansen
læge, ph.d.-studerende,
Videncenter for Reumatologi
og Rygsygdomme (VRR),
Rigshospitalet, Glostrup,
Københavns Center for
Artrit-­forskning (COPECARE)

Lene Terslev
overlæge, ph.d.,
Videncenter for Reumatologi
og Rygsygdomme (VRR),
Rigshospitalet, Glostrup,
Københavns Center for
Artrit-­forskning (COPECARE)

Artritis urica er den hyppigste inflammatoriske gigtsygdom i vestlige lande. Prævalensen har her været stigende i en længere årrække,1 og nogle opgørelser tyder på, at måske helt op til 3-4% af alle mænd lider af tilstanden.2  Symptomerne ved artritis urica skyldes et inflammatorisk respons på aflejrede uratkrystaller, som kan opstå, når niveauet af urinsyre overstiger mætningskoncentrationen på 0,40 mmol/l. Symptomerne er i begyndelsen typisk anfaldsvise, men kan med tiden antage mere kronisk karakter, og ved langvarig sygdom kan artritis urica udvikle sig til polyartritis, der kan minde om andre typer af polyartritis og derved frembyde differentialdiagnostiske udfordringer.  Hvis artritis urica behandles korrekt, kan patienterne opnå symptomfrihed, erosioner i forbindelse med tophusformation kan minimeres, yderligere krystalformation kan forhindres og eksisterende krystaller kan opløses.3 Hvis artritis urica ikke behandles korrekt, kan sygdommen imidlertid øge risikoen for nyresvigt, kardiovaskulære sygdomme, medføre øget morbiditet og mortalitet samt lede til dårligere livskvalitet for patienterne.4,5 Derfor er rettidig diagnose og sufficient behandling af artritis urica helt essentiel. Diagnostik Diagnosen artritis urica bliver typisk stillet på baggrund af en kombination af klassisk klinik, forhøjet p-urat samt optimalt set en led- eller tophuspunktur med efterfølgende mikroskopi for påvisning af uratkrystaller. Sidstnævnte gennemføres dog langtfra altid i praksis6-8 på trods af, at internationale guidelines angiver metoden som ”gold standard” for diagnosen.9 Alt for ofte bliver patienter diagnosticeret med års forsinkelse, og selv da bliver en stor del suboptimalt behandlet, og til tider gøres ingen behandlingsmæssige tiltag trods erkendt diagnose.6-8 Patienterne udsættes derfor for mange års unødvendig lidelse og funktionshæmning, mens sygdommen gradvist udvikler sig i mere kronisk retning.  Ultralydsundersøgelse Ultralydsundersøgelse anvendes med tiltagende hyppighed til påvisning af inflammatoriske ledsygdomme og er en let tilgængelig billedmodalitet i daglig klinisk praksis.  De ultralydsmæssige forandringer, der kan ses hos patienter med artritis urica, kan inddeles i inflammatoriske og strukturelle forandringer. De inflammatoriske...