Kortkædede fedtsyrers og tarm-mikrobiotas betydning for multipel sklerose

Anna Olsson | Aug 2019 | Neurologi | Multipel Sklerose |

Anna Olsson
læge,
Dansk Multipel Sclerose Center,
Neurologisk Afdeling,
Rigshospitalet

Annette Bang Oturai
overlæge, ph.d.,
Dansk Multipel Sclerose Center,
Neurologisk Afdeling,
Rigshospitalet

Multipel sklerose (MS) er en kronisk immunmedieret inflammatorisk, demyeliniserende sygdom i det centrale nervesystem (CNS). Ætiologien er multifaktoriel og er fortsat uafklaret, dog vides det, at miljø- og livsstilsfaktorer spiller en rolle hos genetisk disponerede personer.  Sygdommens patogenese er ligeledes kun delvis klarlagt. Den mest accepterede teori er, at T-celler, i kombination med B-celler, aktiveres perifert udenfor CNS, for derefter at krydse blodhjernebarrieren (BBB), hvor de kan beskadige både myelinet og med tiden også axonerne.  En stor del af vores immunsystem er lokaliseret i vores tarmsystem. De seneste år har vores tarmmikrobiota fået tiltagende opmærksomhed i forbindelse med aktivering af immunsystemet.  Mikrobiota er betegnelsen for de trillioner af mikrober, der befinder sig i tarmkanalen. Den har blandt andet betydning for fordøjelse, næringsoptag, modning og regulering af immunsystemet og beskyttelse mod patogene substanser.1 En mangfoldig bakteriesammensætning med høj diversitet betragtes som gunstig og er associeret med lavere forekomst af metaboliske, inflammatoriske og autoimmune sygdomme.2  Hvis man spiser ufordøjelige kulhydrater, som kostfibre og resistent stivelse fra for eksempel fuldkorn og grove grøntsager, kan tarmbakterierne via fermentering producere kortkædede fedtsyrer (SCFAs). Disse metabolitter har vist sig at have en immunmodulerende effekt.3,4  Tarmmikrobiota interagerer også med endokrine celler i selve tarmen, som producerer vitaminer, hormoner og neurotransmittere. På grund af alle disse funktioner betragtes vores tarmmikrobiota som et mikrobielt ”organ”, der ved forstyrrelse kan føre til en uhensigtsmæssig aktivering af immunsystemet.4,5 Flere og flere studier indikerer, at bakteriesammensætningen af vores mikrobiota spiller en afgørende rolle for mange autoimmune sygdomme, herunder reumatoid arthritit, systemisk lupus erythematosus, inflammatorisk tarmsygdom og type 1-diabetes.6,7 Dette giver mistanke om, at mikrobiota og dens metabolitter også spiller en rolle i udviklingen af autoimmune sygdomme i CNS (som for eksempel MS). Imidlertid er involveringen af tarmmikrobiota og SCFAs dårligt belyst ved MS.  I 2018 foretog vi en systematisk litteraturgennemgang med henblik...