Behandling med TNF-inhibitorer og neurologiske bivirkninger blandt patienter med artrit

Lene Dreyer | Aug 2019 | Reumatologi |

Lene Dreyer
specialeansvarlig overlæge,
klinisk professor,
Aalborg Universitetshospital,
Aalborg Universitet

Tine Iskov Kopp
cand.scient., ph.d.,
Dansk Multipel Sclerose Center,
Neurologisk Klinik,
Det Danske Scleroseregister,
Rigshospitalet Glostrup

TNF-inhibitorer (TNFi) er siden 1998 med stor succes anvendt som behandling mod autoimmune sygdomme, heriblandt reumatoid artritis (RA), psoriasis artritis (PsA) og ankyloserende spondylitis (AS). Dog er der i de senere år beskrevet flere tilfælde af neurologiske bivirkninger efter brug af TNFi, heriblandt multipel sklerose (MS), inflammatorisk neuropati, demyeliniserende sygdomme og optisk neuritis.1-4  Forsøg på behandling af MS med TNFi har desuden vist at kunne forværre sygdommen,5-6 hvilket tyder på en vigtig rolle for TNFi i MS-patogenesen. Da disse neurologiske bivirkninger er sjældne, er det nødvendigt med store observationelle studier for at undersøge, om bivirkningerne blot er tilfældige eller associeret med brug af TNFi.  Formål og metode Vi indhentede data prospektivt på alle patienter registreret med enten RA, PsA eller AS i de danske og svenske reumatologiske registre, DANBIO7-8 og ARTIS,9 samt i det svenske Landspatientregister. Patienterne fulgtes fra første registrering i DANBIO eller ARTIS indtil førstkommende af følgende events: død, emigrering, neurologisk diagnose eller dato for dataindsamling.  De respektive landspatientregistre blev brugt til at identificere relevante neurologiske diagnoser (demyeliniserende sygdomme i centralnervesystemet inklusive MS, opticus neuritis, retrobulbær neuritis ved sygdom klassificeret andetsteds, inflammatoriske polyneuropatier og anden encephalitis, myelitis eller encephalomyelitis UNS).  Vi opdelte vores to populationer i henholdsvis RA og PsA/AS og yderligere i eksponering og ikke-eksponering for TNFi. Vi sammenlignede herefter rater for neurologiske events blandt TNFi-behandlede patienter (eksponerede) og patienter, der ikke blev behandlet med TNFi (ikke-eksponerede) ved hjælp af en cox proportional hazard regression. Eksponering med TNFi blev behandlet som en tidsafhængig variabel i analyserne. Resultater • Baseline karakteristika I alt 175.653 patienter blev identificeret, hvoraf 43.939 havde været eksponeret for TNFi. Generelt var TNFi-eksponerede patienter yngre ved indgang i studiet og ved tidspunkt for artritisdiagnosen sammenlignet med ikke-eksponerede patienter; de havde endvidere længere sygdomsvarighed ved studieindgang, og de havde højere sygdomsaktivitet end ikke-eksponerede patienter. •...