Den prognostiske betydning af immunceller i ovariecancervæv

Jon Røikjær Henriksen | Aug 2019 | Onkologi |

Jon Røikjær Henriksen
læge, ph.d.-studerende,
Onkologisk Afdeling,
Vejle Sygehus

Ovariecancer er en sygdom, der oftest er spredt på diagnosetidspunktet, hvorfor det kurative potentiale ved konventionel behandling er lavt. Der er brug for nye behandlingsmetoder, hvor en immun-baseret tilgang kunne være løsningen, da dette har vist sig effektivt ved andre cancerformer. Dette kræver øget viden om den kliniske betydning, som immunforsvaret har i ovariecancer. Det er velkendt, at det for cancerpatienter er prog-nostisk favorabelt at have en høj koncentration af intratumorale T-lymfocytter. Denne viden danner grundlag for størsteparten af den immunbaserede cancerbehandling, hvor man forsøger at aktivere T-lymfocytterne eller direkte behandler med dem. Den prognostiske betydning af andre intratumorale immunceller i ovariecancer er derimod sparsomt belyst.  Naturlige dræberceller (NK-celler), en type af lymfocytter, der kan nedbryde tumorceller, har også, i tilstrækkelig mængde, en favorabel prognostisk betydning i flere cancertyper. Betydningen for prognosen hos ovariecancerpatienter er dog endnu usikker.  Den neutrofile granulocyt fremmer tumorvækst og metastasering, men kan også bekæmpe cancerceller og -udvikling. Den prognostiske betydning af celletypens koncentration i ovarietumorvæv er ukendt.  Membranproteinet PD-L1 udtrykkes blandt andet på overfladen af tumorceller og nedregulerer T-lymfocytters immunologiske aktivitet. Hjørnestenen i moderne immunterapi er at hæmme dette protein. Metoden har endnu ikke vist sig effektiv hos patienter med ovariecancer, og dens prognostiske betydning for sygdommen er stadig uklar. Formålet med nærværende studie var at undersøge den prognostiske betydning af T-lymfocytter, NK-celler, neutrofile granulocytter og PD-L1 ekspression i tumormateriale fra en dansk årgang af ovariecancerpatienter. Studiedesign og metode I vores studie indgik tumorvæv fra 283 patienter, der havde fået stillet diagnosen lavt differentieret, serøst adenokarcinom i Danmark i 2005. Denne hyppigst forekommende histologiske ovariecancertype dannede baggrund for vores undersøgelser.  Tumorvævet blev immunhistokemisk farvet med CD8, CD57, CD66b og PD-L1 antistof for at identificere henholdsvis T-lymfocytter, NK-celler, neutrofile granulocytter og PD-L1. Koncentrationen af celler i vævet blev opgjort ved hjælp af digital billedanalyse. PD-L1 ekspressionen...