Influenza – mere end en luftvejsinfektion

Carsten Schade Larsen | Aug 2019 | Almen praksis | Apoteket | Vaccination |

Carsten Schade Larsen
overlæge, dr.med., lektor, medicinsk direktør,
Danske Lægers Vaccine Service,
Infektionsmedicinsk Afdeling,
Århus Universitetshospital,
Skejby

Hver vinter oplever vi en fem til seks ugers periode med større eller mindre epidemier med sæson-influenza (figur 1). Gennemsnitlig bliver 20% af de uvaccinerede børn og 10 % af uvaccinerede voksne ramt af sæsoninfluenza.1 Sæsoninfluenza skyldes influenza A og influenza B. De stammer, der har cirkuleret de seneste år, er influenza A H1N1pdm09, influenza A H3N2 og influenza B (Yamagata- og Victoria-linjen). For de fleste er sæsoninfluenza heldigvis kun en ubehagelig oplevelse med høj feber, utilpashed, hovedpine, muskelsmerter, nedsat appetit og tør hoste, som varer fem-seks dage, men ofte med behov for tre-fire dages sengeleje. Sæsoninfluenza er dog associeret med en betydelig overdødelighed. WHO anslår, at der hvert år dør op mod 650.000 som følge af luftvejssygdomme relateret til influenza.2 Den samlede estimerede overdødelighed i Danmark relateret til influenza for hele 2017/18-sæsonen, som var en hård sæson, var 1644 døde, hvilket er det højeste siden 2010/11.3 De hyppigste komplikationer er primær influenza viral pneumoni, ofte hos yngre med kronisk lunge- eller hjertesygdom, og sekundær bakteriel pneumoni ofte hos ældre med kroniske medicinske lidelser. Desuden forekommer en række ekstrapulmonale komplikationer til influenza, som hyppigst er akut otitis media hos børn og sjældnere influenza-associeret encephalitis (IAE), Gullian-Barre syndrom, ADEM, myositis, pericarditis/myocarditis og Reyes syndrom.4 Der er stigende evidens for, at influenza også øger risikoen for akut myokardie infarkt (AMI), hjertesvigt og apopleksi.4-8 Associeret med AMI, hjertesvigt og apopleksi Flere store epidemiologiske studier har vist en tidsmæssig association mellem incidensen af influenza og stigning i indlæggelser og død på grund af iskæmisk hjertesygdom. Ikke alene i tempererede områder.4-6 Forhøjede inflammationsmarkører som C-reaktivt protein kan forudsige kardiovaskulær risiko, og intermitterende inflammation kan forbigående øge risikoen for kardiovaskulære hændelser.8 Et case-seriestudie har vist, at risikoen for AMI var 4,95 gange højere tre dage efter en systemisk øvre luftvejsinfektion, men gradvist aftog i de følgende...