Hurtig og effektiv screening for malaria med Loop-Mediated Isothermal Amplification (LAMP)

Gitte Hartmeyer | Jun 2019 | Infektionsmedicin |

Gitte Hartmeyer
overlæge,
Klinisk Mikrobiologisk Afdeling,
Odense Universitetshospital

Michael Kemp
professor, overlæge, dr.med.,
Klinisk Mikrobiologisk Afdeling,
Odense Universitetshospital

Malaria skyldes infektion med en af fem humanpatogene arter af Plasmodium-parasitter, P. falciparum, P. vivax, P. ovale, P. malariae og P. knowlesi. Især infektioner med P. falciparum kan være alvorlige. Malaria er en byrde i områder med aktiv transmission, og kan også medføre svær sygdom og død som importeret sygdom i ikke-endemiske lande.1 Mistanke om malaria bør derfor føre til omgående afklaring. Traditionelt undersøges blodudstryg med mikroskopi. Metoden er dog behæftet med fejlkild-er og afhængig af den individuelle undersøger. Oplæring, vedligehold og dokumentation af mikroskopi-kvalifikationer er ressourcetung. Den samlede procedure for prøveforberedelse og mikroskopi tager tid. Alternative undersøgelsesteknikker har derfor været efterspurgt. Et stort antal forskellige kits til hurtig påvisning af antigener fra malariaparasitter er tilgæng-elige. Pålideligheden af disse varierer en del, men ingen performer rigtig overbevisende. Inden for de seneste år er der udviklet forskellige molekylærbiologiske amplifikationsmetoder til påvisning og eventuelt artsidentifikation af Plasmodium-parasitter. Disse er kendetegnet ved langt større følsomhed, specificitet og reproducerbarhed end de antigenbaserede tests.  LAMP til undersøgelse for malaria Ud over traditionelle teknikker som polymerasekæde-reaktion (PCR) har især Loop-Mediated-Isothermal Amplification (LAMP) vundet udbredelse. Der er i dag flere kommercielle producenter af komplette LAMP-baserede systemer. De er generelt meget enkle at håndtere, og hands-on tiden til opsætning af analyse er få minutter. Systemerne analyserer stabiliseret fuldblod.  Instrumenter til LAMP fylder meget lidt (figur 1). Selv om LAMP-systemer generelt er enkle og stabile, kræver analyserne samme kvalitetssikring som alle andre laboratorietests for potentielt kritiske sygdomme. Hvis LAMP skal erstatte mikroskopi som indledende undersøgelse, bør analyserne derfor foretages af personale, der kan dokumentere oplæring og kendskab til den aktuelle analyse specifikt og laboratoriearbejde generelt, ligesom service og vedligehold skal respekteres. LAMP er hurtig, og kan, i modsætning til PCR, udføres uden avanceret og dyrt apparatur. LAMP er derfor særligt velegnet til områder med begrænsede ressourcer, hvilket ofte er...