højdosis methotrexat

Medicinoverforbrugshovedpine – hvad er det, og hvilken behandling er bedst?

Louise Ninett Carlsen | Jun 2019 | Neurologi |

Louise Ninett Carlsen
læge, ph.d.-studerende,
Dansk Hovedpinecenter,
Neurologisk Klinik,
Rigshospitalet Glostrup

Ida Maria Storm Engelstoft
læge,
Dansk Hovedpinecenter,
Neurologisk Klinik,
Rigshospitalet Glostrup

Mia Nielsen
læge,
Dansk Hovedpinecenter,
Neurologisk Klinik,
Rigshospitalet Glostrup

Signe Bruun Munksgaard
læge, ph.d.,
Dansk Hovedpinecenter,
Neurologisk Klinik,
Rigshospitalet-Glostrup

Rigmor Højland Jensen
professor, overlæge, dr.med.,
Dansk Hovedpinecenter,
Neurologisk Klinik,
Rigshospitalet-Glostrup

Lars Bendtsen
overlæge, lektor, ph.d., dr.med.,
Dansk Hovedpinecenter,
Neurologisk Klinik,
Rigshospitalet-Glostrup

Medicinoverforbrugshovedpine (MOH) er en kronisk hovedpine, der skyldes overforbrug af analgetika og/eller akut migrænemedicin gennem en længere periode (se tabel 1, der beskriver de diagnostiske kriterier).1 I Danmark estimeres prævalensen af MOH til 1,8%, svarende til ca. 100.000 personer. Det rammer typisk i alderen 25-65 år og er hyppigst forekommende blandt kvinder.2 MOH opstår hos personer, der i forvejen har tendens til hovedpine.  Medicinoverforbruget skyldes som regel forsøg på behandling af den grundliggende hovedpine, men i mange tilfælde skyldes det ligeledes behandling af andre smerter - et overset dilemma! Et langvarigt overforbrug af analgetika medfører central sensibilisering, hvormed smerteperceptionen ændres.3,4 Ifølge både europæiske og danske guidelines er behandlingen af MOH stop af medicinoverforbruget gennem en to-måneders periode, en såkaldt medicinsanering.5,6 Denne behandling har vist sig effektiv til at reducere hovedpinefrekvensen, øge livskvaliteten og sænke morbiditeten.7-9 Det skal dog nævnes, at langt de fleste patienter i begyndelsen af saneringsperioden oplever en forværring af hovedpinen, såkaldt ”rebound-hovedpine” samt eventuelt andre abstinenssymptomer.5  Det er imidlertid internationalt debatteret hvilken strategi for medicinsanering, der er bedst. Skal patienterne stoppe fuldstændigt med al analgetika i to måneder, eller er det nok at reducere indtaget til under grænsen for overforbrug (maximalt to dage pr. uge i gennemsnit)? Et fuldt stop kunne potentielt medføre værre rebound-hovedpine og kan være sværere at gennemføre for patienterne. Formålet med studiet var netop at svare på dette spørgsmål og vurdere, hvilken af de to nævnte strategier, der var den mest effektive til at reducere hovedpinedage og den med størst gennemførlighed for patienterne. Vores primære hypotese var, at det ville være nemmere for patienterne at gennemføre medicinsanering, hvis de kunne tage analgetika to dage pr. uge i stedet for at stoppe fuldstændigt, som det har været praksis i Danmark i mange år. Fremgangsmåde Patienter med migræne og/eller spændingshovedpine samt MOH henvist til Dansk...