Psykologiske symptomer ved KOL – forekomst og behandling

Ingeborg Farver-Vestergaard | maj 2019 | |

Ingeborg Farver-Vestergaard
ph.d., psykolog,
Enhed for Psykoonkologi og
Sundhedspsykologi ved
Aarhus Universitet og
Aarhus Universitetshospital

Anders Løkke
overlæge,
Lungemedicinsk Afdeling,
Aarhus Universitetshospital

”In healthy people, breathing is the most natural thing in the world. No need to think about it. No need to be concerned about it. It is not even the object of conscious perception. But when breathing becomes difficult, when it produces suffering, nothing else matters.”1(p1) Dette citat af en redaktør for det anerkendte tidsskrift European Respiratory Journal fremhæver, at for mange patienter med KOL er åndenøden en daglig påmindelse om kampen mod en livstruende sygdom. En sygdom, som forhindrer dem i at leve det liv, de har levet - og stadig ønsker at leve. Op mod hver tredje KOL-patient rapporterer således angst- og depressionssymptomer i klinisk relevant grad,2 hvilket har stor indflydelse på deres livskvalitet og funktionsniveau.3,4  Derudover peger forskning på, at psykologiske symptomer hænger sammen med et øget forbrug af sundhedsydelser, uafhængigt af sygdommens sværhedsgrad,2 samt ringere håndtering af sygdommens fysiske symptomer og hurtige sygdomsprogression.5 Man taler derfor om psyko-fysiologiske “onde cirkler”, hvor åndenød, angst, social isolation og depression forstærker hinanden i et komplekst samspil (se illustrativt eksempel fra Sundhedsstyrelsen6 i figur 1). Forekomst Der eksisterer en række systematiske studier af forekomsten af psykologiske symptomer ved KOL, som rapporter er forholdsvis divergerende prævalens-estimater. Eksempelvis konkluderer en oversigtsartikel, at forekomsten af depression varierer fra 7-79% på tværs af de 17 inkluderede studier.7 En nyere oversigtsartikel fokuserer mere snævert på en udvalgt række af instrumenter til screening for depression ved KOL, herunder the Geriatric Depression Scale (GDS), the Beck Depression Inventory (BDI), the Centre for Epidemiological Studies scale on Depression (CES-D) og the Hospital Anxiety and Depression Scale (HADS), som alle foreligger i en dansk version. Forekomsten på tværs af studier, som anvender et af de fire nævnte screeningsinstrumenter, falder her mellem 28 og 34%. Denne mindre varians kan forklares ved det mere snævre fokus på sammenlignelige måleinstrumenter, og understreger...