Fibromyalgi og epigenetik

Lars Arendt-Nielsen | maj 2019 | #B07A91 |

Lars Arendt-Nielsen
professor, dr.med., ph.d.,
Center for Pain and Neuroplasticity,
SMI, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet,
Aalborg Universitet

Man kan undre sig over, at enæggede tvillinger har forskellige smertetærskler. De seneste års gennembrug inden for genetikken har omhandlet de såkaldte epigenetiske ændringer, som netop kan forklare de forskellige smertetærskler hos enæggede tvillinger. Direkte oversat betyder epigenetik “ved siden af genet”.  Disse epigenetiske ændringer medfører funktionelle forandringer af genomet, uden at det involverer ændringer i selve DNA-sekvensen og kan aktivere eller deaktivere specifikke gener. Epigenetiske ændringer kan overføres til næste generation, uden at det direkte involverer ændringer i den genetiske kode.1  Epigenetiske mekanismer har i dyreeksperimentelle smerte-studier vist at medføre langvarige ændringer i såvel det perifere som det centrale nervesystem.  Epigenetikken er koblingen mellem miljø og genetik. Faktorer, som miljøgifte, kost, psykisk stress, frygt og mistrivsel, er nogle af de faktorer, der kan medføre ændringer i det epigenetiske mønster på DNA’et og derved slukke eller tænde for specifikke gener. Disse modifikationer kan eventuelt bidrage til pathogenesen af fibromyalgi og pege på en eventuel kobling mellem miljø og genetik for udvikling af sygdommen.2,3  Forskellige miljøpåvirkninger har betydning for udvikling af fibromyalgi - såsom psykologiske og sociale stressfaktorer samt fysisk vold og misbrug4 - hvilket dermed indikerer, at epigenetiske modifikationer indirekte kan spille en rolle i udviklingen af sygdommen. Epigenetikken er allerede et veludviklet forskningsområde inden for onkologien og har i dag medført udvikling af nye målrettede individuelle behandlinger (for eksempel myelomatose, brystkræft), men inden for smerteområdet er forskningen kun lige begyndt.  DNA-sekvens modifikationer og fibromyalgi Man har gennem “genome-wide association studies (GWASs)” forsøgt at afdække kandidat-gener, som kunne associeres med udvikling af kroniske smerter - men man har ikke haft succes med at finde gener, som kan forklare en væsentlig del af variationen. Omkring 100 gener er beskrevet som involveret i forskellige aspekter af smerte og smertebehandling, såsom natrium-kanaler, GCH1 (relateret til dopamin-systemet), my-opioid receptorer, COMT (nedbryder katekolaminer), FAAH-systemet (hæmmer...