Slægtninge til FH-patienter har også forhøjet kardiovaskulær risiko – trods statin-behandling

Morten Krogh Christiansen | Apr 2019 | Lipid Skolen | Almen praksis | Apoteket | Sygeplejersken |

Morten Krogh Christiansen
læge, ph.d.,
Afdeling for Hjertesygdomme,
Forskningsenheden,
Aarhus Universitetshospital,
Skejby

Patienter med familiær hyperkolesterolæmi (FH) har øget risiko for et kardiovaskulært event – eksempelvis myokardieinfarkt eller tidlig død. Ofte bliver vi først opmærksomme på den bagvedliggende årsag, når patienten kommer i kontakt med sundhedsvæsenet i forbindelse med et kardiovaskulært event, fordi vi ved, at mange med FH er udiagnosticerede. 

FH er en autosomal dominant arvelig sygdom, hvor man arver en nedsat evne til at nedbryde LDL-kolesterol, hvilket medfører et forhøjet plasma LDL-niveau. Når vi diagnosticerer en patient med FH, ved vi, at omkring 50% af slægtningene er bærere af mutationen. I denne artikel vil jeg redegøre for, hvilken risiko mutationsbærende og ikke-mutationsbærende slægtninge til patienter diagnosticeret med FH og mutation i LDL-receptor-genet har i forhold til en kontrolgruppe.

Studie af slægtninge til FH-patienter
Vi har gennemført et kohorte-studie af familier med FH identificeret i perioden 1992-1994. Patienterne (probander) opfyldte kriterierne i form af total-kolesterol >8,0 mmol/l, LDL-kolesterol >6,0 mmol/l og en familiehistorie med hyperkolesterolæmi. Det skal bemærkes, at der dengang var nogle andre kriterier for FH, end vi har i dag.

Patienterne blev genetisk testet, og for de patienter, der var bærere af LDLR-mutationen, blev der gennemført en kaskade-screening af slægtningene. Det blev forsøgt at følge bærere af genet så langt ud i familierne som muligt. De patienter, der fik påvist LDLR-mutationen, blev rådet til statin-behandling På det tidspunkt var det muligt at behandle med lovastatin, pravastatin og simvastatin. 

Vi fulgte slægtningene gennem mere end 25 år baseret på data fra recept- og diagnoseregistrene. I alt inkluderede vi 220 slægtninge fra 32 familier og sammenlignede dem med en kontrolgruppe i baggrundsbefolkningen. Det primære endpoint omfattede død af alle årsager, større kardiovaskulære events, som eksempelvis første tilfælde af AMI, iskæmisk stroke, transitorisk cerebral iskæmi, perifer arteriel sygdom, koronar revaskularisering eller koronar bypass.

Det er interessant at følge slægtninge til FH-patienter, fordi de som udgangspunkt ikke er ”kendt” i sundhedsvæsenet med et kardiologisk event, og vi vil dermed kunne få en vurdering af deres risiko fremadrettet. 

Øget kardiovaskulær risiko
Af tabel 1 fremgår det, at slægtninge til FH-patienter generelt har en øget risiko for et kardiovaskulært event. Sammenligner vi slægtninge, der er mutationsbærende, med dem, der ikke er bærere af mutationen, har de to gange øget risiko for et kardiovaskulært event og tre gange øget risiko for myokardieinfarkt eller revaskularisering. Samtidig fremgår det, at de slægtninge, der ikke er bærere af mutationen, også har en risiko for et kardiovaskulært event sammenlignet med kontrolgruppen.

Statin-behandling reducerer LDL-kolesterol-niveauet og risikoen for hjerte-kar-sygdom. Derfor blev alle patienter, der fik konstateret LDL-mutationen, rådet til behandling med statin. Der foreligger imidlertid ikke fyldestgørende viden om deres statin-forbrug, idet receptdatabasen først blev etableret år senere. Ud fra de data, vi havde til rådighed, kan vi dog vurdere, at en stor del af patienterne i 2004 var i statin-behandling og, at de i gennemsnit blev behandlet med én statin-tablet 77% af tiden.

Konklusion

Undersøgelsen viser, at det er vigtigt at finde slægtninge til patienter med FH og, at de hurtigt sættes i kolesterolsænkende-behandling. Samtidig viser undersøgelsen, at på trods af at en stor del af patienterne var i statin-behandling, havde de en øget risiko for et kardiovaskulært event. 

På det tidspunkt patienterne i undersøgelsen blev behandlet, var der kun svagere statin-præparater til rådighed, hvor vi i dag dels har mere potente statin-præparater samt PCSK-9 hæmmere til rådighed, hvilket man må formode vil reducere den kardiovaskulære risiko.

Undersøgelsen bekræfter vigtigheden af at identificere patienterne og påbegynde behandlingen, men det er fortsat uafklaret, hvilken indsats, der skal til for helt at minimere den kardiovaskulære risiko.

Referencer

1. Kjærgaard KA, et al. Long-Term Cardiovascular Risk in Heterozygous Familial Hypercholesterolemia Relatives Identified by Cascade Screening. J Am Heart Assoc 2017;6:e005435.