Udvikling af antiviral resistens hos influenza-inficeret leukæmipatient

Ramona Trebbien | Mar 2019 | Hæmatologi |

Ramona Trebbien
seniorforsker,
Nationale Influenza Center,
Virologisk Overvågning og Forskning,
Virus og Mikrobiologisk Specialdiagnostik,
Statens Serum Institut

Kristina Træholt Franck
overlæge, ph.d.,
Virologisk Overvågning og Forskning,
Virus og Mikrobiologisk Specialdiagnostik,
Statens Serum Institut

Svend Stenvang Pedersen
ledende overlæge,
Infektionsmedicinsk Afdeling,
Odense Universitetshospital

Thea Kølsen Fischer
ved studiets tilblivelse: overlæge,
Nationale Influenza Center,
Virologisk Overvågning og Forskning,
Virus og Mikrobiologisk Specialdiagnostik,
Statens Serum Institut

Kristine Vorborg
laborant,
Nationale Influenza Center,
Virologisk Overvågning og Forskning,
Virus og Mikrobiologisk Specialdiagnostik,
Statens Serum Institut

Hvis en patient, der tilhører en af Sundhedsstyrelsens definerede risikogrupper1 får alvorlig influenza, bliver syg med influenza, eller hvis en i øvrigt rask person udvikler svære symptomer på alvorlig influenzasygdom, kan man forsøge behandling med antiviral medicin.  Førstevalgs-præparat er Tamiflu®, og ved et almindeligt behandlingsforløb af kortere varighed, er udvikling af resistens mod Tamiflu® en sjældenhed. Imidlertid kan behandling af langvarig influenzainfektion hos immunsupprimerede patienter med antiviral medicin føre til multiresistente influenzavira. I et nyligt studie har vi vist, hvordan der sker en selektion af antivirale resistensmutationer i influenza A-virus af subtypen H1N1pdm09 hos en patient med kronisk lymfatisk Ieukæmi.2  Den langvarige influenzainfektion forløb over seks måneder og patienten blev behandlet med to omgange af Tamiflu® i henholdsvis fem dage og to måneder. Den første behandling blev givet ved sygdomsdebut. Imidlertid vedblev patienten at være syg af influenza, og der blev derfor efterfølgende skiftet til et andet antiviralt medikament, Relenza®. Patienten fik behandling med Relenza® i henholdsvis to måneder og ti dage. Der blev løbende udtaget luftvejsprøver til test for influenzavirus på det lokale sygehus.  Influenzapositive prøver blev desuden sendt til det Nationale Influenza Center på Statens Serum Institut, hvor der blev udført analyser for antiviral resistens. Prøverne bestod af nasopharyngeale podninger og bronkoalveolær lavage (BAL). De antivirale resistensundersøgelser indebar både sekventering af virusgenerne for at undersøge forekomsten af resistensgivende mutationer, og fænotypiske tests, hvor de isolerede virus blev testet overfor Tamiflu® og Relenza®.  Til sekventering af virusgenerne blev anvendt dybde-sekventering, som giver mulighed for at detektere varianter af virus i den enkelte prøve. Hvis der er forskellige varianter af virus i den samme prøve, tyder det på, at der sker en udvikling af virus, hvilket kan være forårsaget af selektion på grund af den langvar-ige antivirale behandling.3,4 I den første prøve, der blev udtaget ved de første symptomer, blev...