Nyt om gynækologisk cancer

Karina Dahl Steffensen,, | Mar 2019 | ESMO 2018 | Onkologi |

Karina Dahl Steffensen,,
professor, overlæge, ph.d.,
Onkologisk Afdeling,
Vejle Sygehus,
Leder af Center for
Fælles Beslutningstagning

ESMO 2018 var en god årgang for gynækologisk kræftforskning og for vores patienter. Mange videnskabelige abstracts af høj kvalitet var indsendt til det videnskabelige udvalg, som desværre måtte afvise mere end 50% af alle de modtagne abstracts på grund af den begrænsede plads. Derfor var alle de abstracts, som var nået igennem nåleøjet, interessante og med videnskabelig tyngde. Førstelinje behandling Tre såkaldte PARP-hæmmere er tidligere testet i fase III-forsøg og godkendt af enten FDA eller EMA til vedligeholdelsesbehandling for ovariecancerpatienter med tilbagefald efter at have responderet på platinbaseret recidivbehandling. Nye data præsenteret på ESMO peger nu på, at denne vedligeholdelsesbehandling med en PARP-hæmmer kan flyttes til frontlinje behandling. SOLO-1 studiet blev fremlagt på det store ”presidential symposium” en søndag eftermiddag på ESMO, og for at understrege styrken af disse data blev studiet synkront publiceret i New England Journal of Medicine samme dag.1  Studiet var et randomiseret, dobbeltblindet fase III-forsøg, hvor man evaluerede olaparibs effekt som vedligeholdelsesbehandling hos patienter med nyligt diagnosticeret avanceret high-grade serøs eller endometrioid ovariecancer/tuba eller primær peritoneal cancer, med BRCA-mutation - og som havde opnået partielt eller komplet klinisk respons efter platinbaseret førstelinje kemoterapi. Patienterne blev randomiseret 2:1 til at få olaparib-tabletter (300 mg to gange dagligt) eller placebo i to år som vedligeholdelsesbehandling.  Det primære endepunkt var progressionsfri overlevelse (PFS). 391 patienter blev randomiseret. Heraf havde 388 patienter en germline BRCA1/2-mutation, og to patienter havde en somatisk BRCA1/2-mutation. Det primære endepunkt, PFS var 13,8 måneder for placebo-gruppen, mens PFS for gruppen behandlet med olaparib endnu ikke er nået efter ca. fire års opfølgning. Vedligeholdelsesbehandling med olaparib reducerede risikoen for progression eller død med 70% sammenlignet med placebo (Hazard ratio 0,30; 95% CI: 0,23 - 0,41; p <0,001, se figur 1). Bivirkningsprofilen lignede den, der er kendt fra andre PARP-hæmmer studier med især kvalme, træthed og opkastning...