Prænatal eksponering for rygning og udvikling af psykopatologi

Rikke Wesselhöft | Mar 2019 | Psykiatri |

Rikke Wesselhöft
ph.d., læge i hoveduddannelse, Børne- og Ungdomspsykiatrisk
Afdeling Odense,
Psykiatrien i Region Syddanmark

Gravides rygning er et stort sundhedsproblem.1 Selvom antallet af kvinder, der ryger i graviditeten er faldet i Danmark gennem de seneste årtier, er der fortsat 10-12%, der ryger under graviditeten.2 I USA er andelen ca. 15%.3 

Det er velkendt, at tobaksrygning under graviditeten er forbundet med en øget risiko for lav fødselsvægt hos barnet. Dette skyldes formentlig, at nikotin mindsker blodgennemstrømningen af placenta og dermed tilførslen af næring til fosteret/barnet. Det kan dog også skyldes, at andre indholdsstoffer fra cigaretter (for eksempel carbon monoxid) mindsker iltindholdet i blodet. 

Rygning under graviditeten er dog også forbundet med øget risiko for psykiske problemer og sygdomme hos afkommet.4,5 En del af forklaringen på denne sammenhæng kan ligge i, at lav fødselsvægt også er en prædiktor for kognitive og følelsesmæssige vanskeligheder.6,7 Lav fødselsvægt kan således fungere som en mediator mellem eksponeringen (mors rygning) og outcome (psykopatologi). Det er derfor uvist, i hvor høj grad tobaksrygning i graviditeten i sig selv er en kausal faktor for udvikling af senere psykopatologi. 

Et studie peger på, at kun en mindre del (6,6%) af sammenhængen mellem eksponering for rygning og udvikling af psykopatologi er medieret af lav fødselsvægt.8 Men dette studie undersøgte kun outcome hos børn i alderen 5-12 år, og kunne derfor ikke sige noget om udvikling af psykiske problemer hos unge og voksne. 

Metode
Vi undersøgte sammenhængen mellem intrauterin eksponering for tobaksrygning og senere udvikling af psykisk sygdom.9 Til dette formål anvendte vi en anerkendt amerikansk tre-generations kohorte af familier med høj eller lav risiko for depression.10,11 Kvinder med depression blev rekrutteret fra ambulante psykiatriske klinikker med speciale i behandling af affektive lidelser. Ikke-deprimerede kvinder (uden tidligere psykisk lid-else) blev rekrutteret fra samme geografiske område. Eksklusionskriterier var tidligere svær psykopatologi i form af: skizofreni, bipolær lidelse, stofmisbrug og dyssocial personlighedsstruktur. 

Inklusionsperioden begyndte i 1982 (Generation 1), og der er indtil videre foretaget followup seks gange af kohortens nuværende tre generationer. I herværende studie blev der inkluderet 238 personer født af 88 kvinder. Der blev indsamlet detaljerede informationer om graviditeten, som for eksempel rygning, indtagelse af stoffer og medikamenter etc. Mødrene deltes i to grupper ud fra omfanget af rygning under graviditeten. Den ene gruppe var således kvinder, der røg færre end ti cigaretter dagligt, og den anden gruppe var kvinder, der røg ti cigaretter dagligt eller mere. Psykopatologi hos afkommet blev vurderet af sundhedsprofessionelle ved brug af det semistrukturerede interview Schedule for Affective Disorders (SADS) – lifetime version12 eller Kiddie-SADS,13 afhængig af projektdeltagerens alder på tidspunktet for assessment. I analyserne blev der justeret for en række kovariater som forældrenes psykopatologi, alder og køn. 

Resultater
Kvinder, der røg ti cigaretter eller mere dagligt under graviditeten, adskilte sig ikke fra kvinder, der røg under ti cigaretter dagligt i forhold til demografiske data. Den eneste forskel i graviditetsrelaterede parametre (udover rygning) var et øget forbrug af alkohol hos kvinder, der røg ti cigaretter eller mere under graviditeten. Lav fødselsvægt (defineret som <2500 g) var dobbelt så hyppig for børn af mødre, der røg ti cigaretter eller mere dagligt under graviditeten (16%) sammenlignet med børn af mødre, der røg under ti cigaretter dagligt under graviditeten (7%) (p = 0,015). 

Personer eksponeret for tobaksrygning in utero havde større risiko for at udvikle adfærdsforstyrrelse (conduct disorder) i studieperioden. Det viste sig i justerede analyser, at denne association kun var gældende for drenge, der havde dobbelt så høj risiko for at udvikle adfærdsforstyrrelse, hvis deres mødre røg ti cigaretter eller mere under graviditeten (OR 2,66, 95% CI 1,15-6,12). Associationen kunne ikke forklares af sammenhængen mellem rygning i graviditeten og lav fødselsvægt. 

Diskussion
Dette studie belyser de psykiske konsekvenser af prænatal eksponering for tobaksrøg hos en klinisk undersøgt population. Det understøtter tidligere forskning, der viser, at intrauterin eksponering for tobaksrøg er associeret med øget risiko for adfærdsforstyrrelser hos unge mænd.14 Studiet viser endvidere, at sammenhængen ikke er baseret på lav fødselsvægt som mediator.

Vores studie er begrænset af risiko for ”recall bias” og ”misklassifikation” (informationer om graviditetsperioden blev indsamlet retrospektivt). Desuden er samplet selekteret med det formål at skabe to grupper med henholdsvis høj og lav risiko for depression. Derfor er resultaterne ikke nødvendigvis repræsentative for hele baggrundsbefolkningen. Studiets styrker er det longitudinelle design med follow up i mere end 30 år, grundig assessment foretaget af sundhedspersoner og klinisk diagnostik.

Konklusion

Det er et velkendt problem, at rygning i graviditeten øger risikoen for lav fødselsvægt. Vores studie viser, at rygning i graviditeten også er associeret med risiko for udvikling af psykopatologi hos barnet. Nærmere bestemt ses der dobbelt så høj risiko for adfærdsforstyrrelse hos mænd, der var eksponeret for tobaksrygning in utero. 

I lande som Danmark og USA ryger 10-15% af alle gravide under graviditeten, og andelen er endnu højere i nogle udviklingslande.15 Der er således et stort potentiale for forebyggelse af både somatiske og psykiske problemer ved interventioner rettet mod at reducere forekomsten af rygning under graviditeten.

Interessekonflikter: Ingen.

Referencer

1. World Health Organization. WHO recommendations for the prevention and management of tobacco use and second-hand smoke exposure in pregnancy. World Health Organization 2013. 2. Hedegaard M, Lidegaard O, Skovlund CW, Morch LS, Hedegaard M. Reduction in stillbirths at term after new birth induction paradigm: results of a national intervention. BMJ open 2014;4(8):e005785. 3. Tong VT, Jones JR, Dietz PM, D’Angelo D, Bombard JM. Trends in smoking before, during, and after pregnancy – Pregnancy Risk Assessment Monitoring System (PRAMS), United States, 31 sites, 2000-2005. Morbidity and Mortality Weekly Report Surveillance summaries (Washington, DC : 2002) 2009;58(4):1-29. 4. Linnet KM, Dalsgaard S, Obel C, Wisborg K, Henriksen TB, Rodriguez A, et al. Maternal lifestyle factors in pregnancy risk of attention deficit hyperactivity disorder and associated behaviors: review of the current evidence. The American Journal of Psychiatry 2003;160(6):1028-1040. 5. Nigg JT, Breslau N. Prenatal smoking exposure, low birth weight, and disruptive behavior disorders. Journal of the American Academy of Child and Adolescent Psychiatry 2007;46(3):362-369. 6. Breslau N, Chilcoat HD, Johnson EO, Andreski P, Lucia VC. Neurologic soft signs and low birthweight: their association and neuropsychiatric implications. Biological Psychiatry 2000;47(1):71-79. 7. Indredavik MS, Vik T, Heyerdahl S, Kulseng S, Fayers P, Brubakk AM. Psychiatric symptoms and disorders in adolescents with low birth weight. Archives of Disease in Childhood Fetal and Neonatal Edition 2004;89(5):F445-450. 8. Parker SE, Collett BR, Speltz ML, Werler MM. Prenatal smoking and childhood behavior problems: is the association mediated by birth weight? Journal of Developmental origins of Health and Disease 2016:1-9. 9. Talati A, Wickramaratne PJ, Wesselhoeft R, Weissman MM. Prenatal tobacco exposure, birthweight, and offspring psychopathology. Psychiatry Research 2017;252:346-352. 10. Weissman MM, Wickramaratne P, Nomura Y, Warner V, Pilowsky D, Verdeli H. Offspring of depressed parents: 20 years later. The American Journal of Psychiatry 2006;163(6):1001-1008. 11. Weissman MM, Berry OO, Warner V, Gameroff MJ, Skipper J, Talati A, et al. A 30-Year Study of 3 Generations at High Risk and Low Risk for Depression. JAMA Psychiatry (Chicago, Ill) 2016;73(9):970-977. 12. Mannuzza S, Fyer AJ, Klein DF, Endicott J. Schedule for Affective Disorders and Schizophrenia–Lifetime Version modified for the study of anxiety disorders (SADS-LA): rationale and conceptual development. Journal of Psychiatric Research 1986;20(4):317-325. 13. Kaufman J, Birmaher B, Brent D, Rao U, Flynn C, Moreci P, et al. Schedule for Affective Disorders and Schizophrenia for School-Age Children-Present and Lifetime Version (K-SADS-PL): initial reliability and validity data. Journal of the American Academy of Child and Adolescent Psychiatry 1997;36(7):980-988. 14. Wakschlag LS, Hans SL. Maternal smoking during pregnancy and conduct problems in high-risk youth: a developmental framework. Development and Psychopathology 2002;14(2):351-369. 15. Bloch M, Althabe F, Onyamboko M, Kaseba-Sata C, Castilla EE, Freire S, et al. Tobacco use and secondhand smoke exposure during pregnancy: an investigative survey of women in 9 developing nations. American Journal of Public Health 2008;98(10):1833-1840.