Overdødelighed efter hjerte-kar-sygdomme hos patienter med skizofreni – et komplekst og multifaktorielt problem

Rubina Attar | Mar 2019 | |

Rubina Attar
ph.d.-studerende,
Aalborg Universitetshospital

Patienter med skizofreni har næsten tredoblet overdødelighed i forhold til baggrundsbefolkningen. En tredjedel af denne overdødelighed kan forklares ved unaturlige årsager såsom selvmord og ulykker, mens resten skyldes naturlige dødsårsager fra især hjerte-kar-sygdomme.1  Disse patienter dør gennemsnitligt omkring 20 år tidligere end den generelle befolkning. I et vist omfang antages dette at skyldes en usund livsstil med øget rygning, fysisk inaktivitet og bivirkninger fra antipsykotisk medicin.2 Disse faktorer fører til øget risiko for udviklingen af metabolisk syndrom, som i sig selv er en risikofaktor for udvikling af hjerte-kar-sygdomme.3 En yderligere forklaring på overdødeligheden kan være de færre kardiologiske interventioner patienter med skizofreni får, sammenlignet med den generelle befolkning, efter et myokardieinfarkt.4,5 Metabolisk syndrom Metabolisk syndrom karakteriseres af det Internationale Diabetesforbund ved abnormiteter i lipidmetabolisme, fedme, hypertension, protrombiske tilstande og eventuelt insulinresistens.6 Risikoen for at udvikle metabolisk syndrom øges med psykisk sygdom (uafhængigt af antipsykotisk medicin), usund livsstil og antipsykotisk medicin.7 Derfor er det ikke overraskende, at forekomsten af metabolisk syndrom er dobbelt så høj i en population med skizofreni sammenlignet med en mentalt rask befolkning. Metabolisk syndrom fører igen til øget risiko for hjerte-kar-sygdomme, type 2-diabetes og tidlig død.  Behandling af metabolisk syndrom omfatter blandt andet vægttab og dermed indirekte reduktion af risikoen for hjerte-kar-sygdomme eller direkte farmakologisk behandling af risikofaktorer ved at reducere forhøjede lipidniveauer, hypertension, protrombotisk aktivitet og insulinresistens. På grund af vanskeligheder med livsstilsændringer har den farmakologiske tilgang vist den største effekt.8 På trods af den øgede forekomst af metabolisk syndrom i denne population, er stadig mange patienter med psykiske lidelser underbehandlede og udiagnosticerede. Bivirkninger til antipsykotisk medicin/antipsykotika Første-generations antipsykotisk medicin forårsager ekstrapyramidale (motoriske) bivirkninger og er mindre tolerable, mens anden generations antipsykotika ikke forårsager de samme bivirkninger, men er forbundet med højere risiko for at udvikle metabolisk syndrom.9 Undersøgelser har vist, at Clozapin og Olanzapin har størst...