Hovedpine og nakkesmerter – fysisk aktivitetsniveau og livskvalitet

Lotte Skytte Krøll | Mar 2019 | #00A65E |

Lotte Skytte Krøll
fysioterapeut, MPH, ph.d.,
Dansk Hovedpinecenter,
Rigshospitalet-Glostrup

I henhold til de internationale diagnostiske kriterier (ICHD-3)1 defineres migræne som anfald med hovedpine, der varer mellem fire og 72 timer, med moderat til svær smerteintensitet af pulserende/dunkende karakter, unilateral lokalisering, forværring ved fysisk aktivitet, og som ledsages af kvalme og/eller lys- og lydfølsomhed.

Spændingshovedpine defineres som anfald med hovedpine, der varer mellem 30 minutter og syv dage, med en let til moderat smerteintensitet af pressende/strammende karakter, bilateral lokalisering, ingen forværring ved fysisk aktivitet og kan være ledsaget af lys- eller lydoverfølsomhed, men ingen kvalme.1 Nakkesmerter defineres som smerter lokaliseret i nakkeregionen med eller uden udstråling til hoved, krop og overarme.2

Migræne forekommer hos 15% af den samlede befolkning. En stor del af dem, som lider af migræne, lider også af spændingshovedpine og nakkesmerter. Befolkningsundersøgelser har vist, at 94% af alle de personer, der lider af migræne, også lider af spændingshovedpine og at 83% heraf også lider af nakkesmerter.3,4 Selvom andelen af personer med disse kombinerede tilstande er stor, er den meget lidt beskrevet, om overhovedet, i litteraturen. 

De generelle anbefalinger for non-farmakologisk behandling for migræne er typisk livstilsændringer i form af øget træningsniveau, håndtering af triggerfaktorer og behandling med afspænding og biofeedback.5,6 Disse anbefalinger er også relevante til personer, der både lider af migræne, spændingshovedpine og nakkesmerter. 

I fysioterapien i specialiserede hovedpinecentre lider en stor andel af patienterne af en kombination af migræne og spændingshovedpine med eller uden nakkesmerter. Derfor ønskede vi at undersøge, hvor stor en andel af personer med migræne, i Dansk Hovedpinecenter, der også led af spændingshovedpine og nakkesmerter, og at beskrive deres fysiske aktivitets- og trivselsniveau, oplevet stress og selv-vurderet helbred i forhold til raske. Desuden ville vi undersøge, i hvilken grad de var hæmmet af deres hovedpine og nakkesmerter i forhold til at være fysisk aktiv. Endelig ville vi undersøge, hvilke af de tre nævnte tilstande, som fyldte mest i dagligdagen. 

Fysisk aktivitetsniveau, trivsel, stress og selv-vurderet helbred
Vi foretog en spørgeskemaundersøgelse af 200 personer med migræne, hvoraf 148 (72%) besvarede undersøgelsen. Derudover besvarede 100 raske personer undersøgelsen.

Vi fandt, at 67% af alle personer med migræne også led af spændingshovedpine og nakkesmerter (figur 1).

Kliniske karakteristika af deltagerne er vist i tabel 1

Sammenlignet med raske havde denne gruppe et lavere niveau af fysisk aktivitet, lavere trivsel, højere stressniveau samt dårligere selv-vurderet helbred (tabel 2).

De oplevede desuden at være hæmmet i at være fysisk aktive på baggrund af både migræne (høj grad), spændingshovedpine (moderat grad) og nakkesmerter (lavere grad). Næsten halvdelen af gruppen (48%) vurderede deres migræne til at fylde mest i dagligdagen; 30% af gruppen vurderede, at deres spændingshovedpine fyldte mest. 

Non-farmakologisk behandling
På nuværende tidspunkt ved vi ikke om de personer, der lider af kombinationen af migræne, spændingshovedpine og nakkesmerter er mere påvirket end dem, der ”kun” lider af migræne eller spændingshovedpine. Tidligere studier har vist, at stressniveauet er højere hos personer med ”kun” migræne end hos personer, der både lider af migræne og spændingshovedpine.7 Derimod er der fundet højere forekomst af dårligt selv vurderet helbred hos personer med flere typer af hovedpine end hos personer med ”kun” migræne.8

Studier har vist, at konditionstræning kan have en positiv effekt på migræneparametre som frekvens, smerteintensitet, varighed og livskvalitet.9-11 Ligeledes er det vist, at afspænding og biofeedback kan have positiv effekt på både migræne og spændingshovedpine.5,12 Personer med spændingshovedpine og nakkesmerter kan have gavn af styrketræning startende med lav belastning af den cranio-cervikale overgang og nakke/skulderregionen.13 Derfor vil personer med kombinationen af migræne, spændingshovedpine og nakkesmerter sandsynligvis kunne have gavn af en kombination af konditionstræning, afspænding og styrketræning.

Resultaterne fra vores studie antyder, at disse personer kan have flere barrierer mod at være fysisk aktive, da de føler sig hæmmet af alle tre tilstande i forhold til fysisk aktivitet/træning. Samtidig med at de har et lavt niveau af trivsel og selv vurderet helbred samt højt niveau af stress, kan det betyde, at det kan være svært at motivere denne gruppe til at øge det fysiske aktivitetsniveau. 

Vi har i et senere studie påvist en positiv effekt af konditionstræning tre gange om ugen i 12 uger til personer med disse kombinerede tilstande ved en markant forbedring i evnen til at deltage i dagligdagsaktiviteter sammenlignet med en kontrolgruppe, der ikke fik behandling. Det vil sige, at de ikke følte sig så hæmmet længere af deres migræne i forhold til det huslige arbejde (for eksempel rengøring og havearbejde), til arbejdet/studiet, til at deltage i sociale aktiviteter inden for familielivet og til at være fysisk aktive. Ligeledes følte deltagerne sig mindre hæmmet af spændingshovedpine og nakkesmerter i forhold til at være fysisk aktive. Imidlertid fandt vi ingen yderligere effekt på hverken spændingshovedpine eller nakkesmerter.15

Migræne, spændingshovedpine og nakkesmerter kan dog være komplekse og multifaktorielle lidelser. Derfor kan tværfaglig behandling være en mulighed. Den bedste effekt af tværfaglig behandling opnås, hvis hovedpinepatienterne overholder den forebyggende medicin, afspændingsterapi, konditionstræning og de anbefalede livsstilændringer.14 

Konklusion

En høj andel af personer med migræne lider også af spændingshovedpine og nakkesmerter. De har et lavt fysisk aktivitetsniveau og oplever en negativ indvirkning på livskvaliteten. Konditionstræning kan forbedre påvirkningen af migræne i dagligdagen. Imidlertid kan denne gruppe have behov for en kombination af forskellige tilpassede behandlingsstrategier.

Interessekonflikter: Ingen.

Referencer

1. Headache Classification Subcommittee of the International Headache Society. The International Classification of Headache Disorders, 3rd edition 2018 (cited june 2018). Available from: https://www.ichd-3.org/wp-content/uploads/2018/01/The-International-Classification-of-Headache-Disorders-3rd-Edition-2018.pdf 2. Guzman J, Hurwitz EL, Carroll LJ, et al. A new conceptual model of neck pain: linking onset, course, and care: the Bone and Joint Decade 2000-2010 Task Force on Neck Pain and Its Associated Disorders. J Manipulative Physiol Ther 2009;32:S17-S28. 3. Ashina S, Bendtsen L, Lyngberg AC, et al. Prevalence of neck pain in migraine and tension-type headache: a population study. Cephalalgia 2015;35:211-219. 4. Lyngberg AC, Rasmussen BK, Jørgensen T, et al. Has the prevalence of migraine and tension-type headache changed over a 12-year period? A Danish population survey. Eur J Epidemiol 2005;20:243-249. 5. Nicholson RA, Buse DC, Andrasik F, et al. Nonpharmacologic treatments for migraine and tension-type headache: how to choose and when to use. Curr Treat Options Neurol 2011;13:28-40. 6. Silberstein SD. Considerations for management of migraine symptoms in the primary care setting. Postgrad Med 2016;128:523-537. 7. Schramm SH, Moebus S, Lehmann N, et al. The association between stress and headache: A longitudinal population-based study. Cephalalgia 2015;35:853-863. 8. Molarius A, Tegelberg A. Recurrent headache and migraine as a public health problem–a population-based study in Sweden. Headache 2006;46:73-81. 9. Krøll LS, Hammarlund CS, Linde M, et al. The effects of aerobic exercise for persons with migraine and co-existing tension-type headache and neck pain. A randomized, controlled, clinical trial. Cephalalgia 2018:333102417752119. 10. Santiago MD, Carvalho DS, Gabbai AA, et al. Amitriptyline and aerobic exercise or amitriptyline alone in the treatment of chronic migraine: a randomized comparative study. Arq Neuropsiquiatr 2014;72:851-855. 11. Varkey E, Cider A, Carlsson J, et al. Exercise as migraine prophylaxis: a randomized study using relaxation and topiramate as controls. Cephalalgia 2011;31:1428-1438. 12. Nestoriuc Y, Martin A, Rief W, et al. Biofeedback treatment for headache disorders: a comprehensive efficacy review. Appl Psychophysiol Biofeedback 2008;33:125-140. 13. Varatharajan S, Ferguson B, Chrobak K, et al. Are non-invasive interventions effective for the management of headaches associated with neck pain? An update of the Bone and Joint Decade Task Force on Neck Pain and Its Associated Disorders by the Ontario Protocol for Traffic Injury Management (OPTIMa) Collaboration. European Spine Journal: official publication of the European Spine Society, the European Spinal Deformity Society, and the European Section of the Cervical Spine Research Society 2016;25:1971-1999. 14. Gaul C, van D C, Webering N, et al. Clinical outcome of a headache-specific multidisciplinary treatment program and adherence to treatment recommendations in a tertiary headache center: an observational study. J Headache Pain 2011;12:475-483.