Forældreinddragelse i kognitiv adfærdsterapi til børn med angst – tre årsopfølgning

Monika Walczak | Mar 2019 | Psykiatri |

Monika Walczak
Post Doc,
Center for Angst,
Institut for Psykologi,
Københavns Universitet

Barbara Hoff Esbjørn
Professor mso,
Center for Angst,
Institut for Psykologi,
Københavns Universitet

Sonja Breinholst
Post Doc,
Center for Angst,
Institut for Psykologi,
Københavns Universitet

Med en global forekomst på 6,5%,1 er angstlidelser en af de mest hyppigt forekommende psykiske lidelser i barndommen. Angste børn har oftere forældre, der også har været angste eller ængstelige, og specifikke familiefaktorer ud over genetik, kan fastholde angst hos børn.  Disse omfatter blandt andet: overkontrol, overbeskyttelse, forstærkning af undgåelse eller begrænsning af ”modig” adfærd. Disse typer forældreadfærd kan øge børns fokus på mulige trusler, forringe deres coping-strategier og forstyrre udviklingen af tro på egen mestring.2 Derfor har man undersøgt om effekten af kognitiv adfærdsterapi (KAT) for ængstelige børn kan forbedres ved at involvere forældre.  For at få en positiv effekt, bør aktiv forældreinddragelse i behandling målrettes de forældrefaktorer, der fastholder angsten.3 Fordelene ved at inddrage forældre i behandlingen er blandt andet, at forældre har mulighed for at støtte barnet mellem sessionerne. Efter endt behandling kan forældre også hjælpe deres børn med at bruge de færdigheder, der er lært i behandlingen, hvilket kan sikre fortsat god udvikling.4 En række forskere har forsøgt at forbedre behandlingsresultaterne ved at tilføje en forældrekomponent, men resultaterne er inkonsistente. Modsat teoribaserede forventninger fører forældreinddragelse ikke utvetydigt til øget behandlingseffekt.5 Dette kan skyldes metodologiske forskelle, format eller type af behandlingsprotokoller, heterogenitet i typen af forældreinddragelse, samt at man ikke har arbejdet med de faktorer, man fra teoretisk side ved fastholder angsten i familien.5 I en meta-analyse, der inkluderede data fra 18 forsøg og 894 deltagere, blev forældreinddragelse (begrænset eller aktiv) undersøgt. Man undersøgte betydningen af brug af ”belønning af modig adfærd” og ”overdragelse af kontrol til forældre”.6 Meta-analysen viste, at behandling, der aktivt overdrager kontrol til forældre, hvorved forældrene lærer at støtte modig adfærd og gennemføre eksponering med deres barn, er signifikant mere effektiv end behandling uden dette fokus. Den indeværende undersøgelse er en tre årsopfølgning af et studie fortaget af Esbjørn et al. (2015), som...