Der er ikke forskel mellem patienter med somatisk versus psykiatrisk smertediagnose

Peter la Cour | Mar 2019 | |

Peter la Cour
ph.d.,
specialist i sundhedspsykologi,
Videnscenter for funktionelle lidelser, Region Hovedstaden

Patienter med kroniske smerter diagnosticeres på to forskellige måder i ICD10 - enten med somatisk eller med psykiatrisk baggrundsforståelse. Teorierne om de to forskellige smertetyper er historiske.1 Den somatiske, komplekse smertetype er blevet anset for at være principielt medicinsk forklarlig, mens den anden smertetype er blevet kaldt psykogen eller ideopatisk og har været anset som at være principielt medicinsk uforklaret. Denne teoretiske opdeling er ikke længere del af moderne teori og forståelse af kroniske smerter.2-4 Kronisk smerte fremkalder de samme reaktioner i hjernen, hvad enten den er forklaret eller uforklaret. Opdelingen i smertetyper opretholdes imidlertid ved, at der stadig findes de to diagnosemuligheder i ICD 10, men især ved den organisatoriske struktur i sundhedsvæsnet, hvor patienter enten skal henvises til somatikken (for eksempel smerteklinik) eller til psykiatrien (eksempelvis Liaisonklinik). På den måde opdeles og klassificeres patienterne alligevel. Man finder også ofte i samtaler, at mange læger stadig har opfattelsen af to helt forskelligartede slags smerter. Det er et spørgsmål, om der vitterligt kan findes forskelle på de to grupper af patienter med ”forklaret” og ”uforklaret” smerte. Det blev muligt at undersøge spørgsmålet ved at sammenligne patienter henvist til det tværfaglige smertecenter på Rigshospitalet i 2014 med patienter henvist til Liaisonklinikken, Region Hovedstaden i 2014. Fra den samlede gruppe af patienter de to steder blev der dannet to undergrupper, hvor den ene var diagnosticeret ”kronisk kompleks non-malign smertetilstand” (R522E) (Smertecenter, N = 162), den anden diagnosticeret ”vedvarende somatoform smertetilstand” (F45.4) (Liaisonklinik, N = 89). Disse patienter blev inden deres første samtale alle bedt om at udfylde skemaer omkring sociodemografiske data, screening for angst og depression, oplevet uretfærdighed, almindelig trivsel og dagligt funktionsniveau. Resultater af sammenligningen De nøjagtige tabeller omkring sammenligningerne kan findes i en engelsksproget artikel om undersøgelsen,5 men i kort form ser resultaterne således ud: • Sociodemografi Der var kun...