Samfundsmæssige omkostninger ved blodprop i hjernen og blødninger hos patienter med atrieflimren

Celletælling i neocortex af hjerner fra MS-patienter sammenlignet med en kontrolgruppe

Bente Pakkenberg | Mar 2019 | #00A65E |

Bente Pakkenberg
professor, dr.med.,
Forskningslaboratorium for
Stereologi og Neurovidenskab,
Bispebjerg-Frederiksberg Hospital,
Institut for Klinisk Medicin,
Københavns Universitet

Multipel sklerose (MS) er en primært autoimmun sygdom i centralnervesystemet (CNS), der blandt andet fører til tab af celler og fibre. Ved mikroskopi findes typisk perivaskulær og parenkymal inflammation, axontab og remyelisering. Selv om det primære fokus har været på forandringerne i hjernens hvide substans i form af fokale plakdannelser, er der en voksende interesse for de forandringer, der rammer neocortex.  Magnetisk resonans imaging (MRI) studier har peget på, at der er en større sammenhæng mellem forandringer i neocortex og kliniske symptomer end der er sammenhæng mellem kliniske manifestationer og forandringer i hjernens hvide substans, specielt ved progressive varianter af sygdommen. Det er tidligere påpeget, at der sker et vist tab af neuroner i CNS,1,2 men der er siden udviklet nogle mere raffinerede kvantitative metoder, såkaldte stereologiske teknikker, til at få valide data for de forandringer, der sker i hjernen ved for eksempel MS.3  Metode I studiet indgik der ni formalin-fikserede hjerner fra patienter med MS, syv med sekundær progressiv MS og to med primær progressiv MS (seks kvinder og tre mænd), samt syv aldersmatchede kontrolhjerner (tre kvinder og fire mænd) uden sygdom i CNS. Hjernerne blev delt i to, hvoraf den ene hemisfære blev brugt til stereologisk kvantitering.4  Den samplede hemisfære blev skåret i skiver af 11 mm´s tykkelse og volumen af neocortex og hvid substans blev bestemt, før skiverne blev indstøbt i paraffin. Skrumpningen blev estimeret, hvorefter et 40 µm tykt topsnit blev skåret fra hver hjerneskive, farvet med hæmatoxilin og eosin og brugt til celletælling. På alle MS-hjernerne blev der desuden farvet for inflammatoriske forandringer og målt størrelsen af områder med demyelinering. Hvert samplede og farvede topsnit blev undersøgt i et stereologisk udrustet mikroskop og den tredimensionelle celledensitet bestemt ved hjælp af optiske disectors (se figur 1).5,6 I princippet bestemmes den gennemsnitlige celledensitet ved, at der fokuseres...