Temporal variation af Staphyloccocus aureus hos patienter med atopisk dermatitis

Temporal variation af Staphyloccocus aureus hos patienter med atopisk dermatitis

Frederik Plum, | Feb 2019 | Dermatologi |

Frederik Plum,
stud.med.,
Dermatologisk Afdeling,
Bispebjerg Hospital

Tove Agner,
professor, overlæge, DMSc,
Dermato-Venerologisk Afdeling, Bispebjerg Hospital

Maja-Lisa Clausen
ph.d.-studerende,
Dermatologisk Afdeling,
Bispebjerg Hospital

Staphyloccocus aureus (S. aureus) er en vigtig spiller i patogenesen ved atopisk dermatitis (AD). Op til 70% af patienter med AD er positive for S. aureus, og kolonisering er associeret med større sværhedsgrad af AD og flere ”flares”. Hyppig brug af topikal antibiotika kan give anledning til selektion af resistente S. aureus-stammer inklusive MRSA. Mere viden om de forskellige S. aureus subspecier og disses forekomst vil kunne bidrage til at udvikle bedre og mere målrettet behandling i fremtiden. AD har en kompleks patogenese med et dysreguleret immunforsvar og en svækket hudbarriere, som efterlader patienterne særligt modtagelige over for hudinfektioner med S. aureus.1 Til trods for mange rapporter om S. aureus´ betydning for sværhedsgrad og ”flares” af AD er det endnu uvist, præcis hvilken rolle S. aureus spiller i selve patogenesen af AD.2,3  Over 70% af alle AD patienter med aktiv sygdom er koloniseret med S. aureus på huden sammenlignet med godt 20% af baggrundsbefolkningen, hvor den hovedsageligt findes i næsen.4 Til trods for den veldokumenterede sammenhæng mellem AD og S. aureus har kun få studier beskæftiget sig med den temporale variation i S. aureus kolonisering.5,6 S. aureus inddeles i subspecier kaldet klonal-typer (clonal complex, CC-type). Vi har for nylig gennemført et follow-up studie,7 hvor vi undersøgte den temporale variation af kolonisering med S. aureus, klonal-typen og dens relation til sværhedsgraden af AD, hudbarriereegenskaber samt filaggrin- mutationer.  S. aureus hos AD patienter I alt 63 patienter deltog i follow-up studiet og havde enten halvandet eller fire års follow-up tid. Alle deltagere blev podet tre forskellige steder: eksem, rask hud samt næse, og undersøgt for forekomsten af S. aureus. Over halvdelen, 57%, var koloniseret med S. aureus både ved baseline og ved follow-up (figur 1).  Der var ingen forskel på follow-up tiden på henholdsvis halvandet eller fire år. Alle patienter fik målt...