Fusidinsyre-resistente Staphylococcus aureus hos patienter med atopisk dermatitis

Fusidinsyre-resistente Staphylococcus aureus hos patienter med atopisk dermatitis

Sofie Marie Edslev | Feb 2019 | Dermatologi |

Sofie Marie Edslev
ph.d.-studerende,
Bakterier, Parasitter & Svampe,
Statens Serum Institut

Maja-Lisa Clausen
ph.d.-studerende,
Dermatologisk Afdeling,
Bispebjerg Hospital

Tove Agner,
professor, overlæge, DMSc,
Dermato-Venerologisk Afdeling, Bispebjerg Hospital

Marc Stegger
seniorforsker, ph.d.,
Bakterier, Parasitter & Svampe,
Statens Serum Institut

Paal Skytt Andersen
professor, sektionsleder,
Bakterier, Parasitter & Svampe,
Statens Serum Institut

Atopisk dermatitis (AD) er en udbredt inflammatorisk hudsygdom kendetegnet ved en nedsat hudbarriere og en ubalance i immunforsvaret, som medfører et øget inflammatorisk Th2-medieret respons.1  Patienter med AD er desuden oftere koloniseret med Staphylococcus aureus på både hud og i næsen sammenlignet med baggrundsbefolkningen, hvilket øger risikoen for at udvikle hudinfektioner.2 Som følge deraf behandles patienten ofte med antibiotika, og topikal behandling med fusidinsyre-præparater har været almindeligt anvendt i flere lande, herunder Danmark.3,4 S. aureus bærerskab blandt danske voksne atopisk dermatitis patienter Vi har for nyligt publiceret et studie omhandlende S. aureus kolonisering hos AD-patienter tilknyttet Dermatologisk Ambulatorium på Bispebjerg Hospital.5 Blandt 101 patienter var 74 koloniseret med S. aureus på enten eksematiseret hud (n = 57), ikke-eksematiseret hud (n = 28) og/eller i næsen (n = 58) (tabel 1).  Bakteriel helgenoms-analyse viste, at S. aureus isolater taget fra de tre forskellige områder fra den samme patient var signifikant mere ens i sammenligning med isolater fra forskellige patienter,6 hvilket indikerer intra-personel transmission af S. aureus mellem eksematiseret hud, ikke-eksematiseret hud og næsen hos patienterne. Fusidinsyre-resistente S. aureus er et markant problem hos patienterne S. aureus isolater fra 71 af de koloniserede patienter blev testet for deres modtagelighed for et udvalgt panel af antibiotika. 79% af S. aureus isolaterne var resistente mod mindst ét af de testede antibiotika, hvor resistens mod penicillin (55%), fusidinsyre (41%) og erythromycin (11%) var de hyppigst forekommende (tabel 2).6  Holdes disse resultater op mod resistens-prævalensen blandt alle danske S. aureus bakteriæmi-isolater i 2015 (penicillin-resistens: 72%, fusidinsyre-resistens: 14%, erythomycin-resistens: 6%)7 ses det, at forekomsten af fusidinsyre-resistente S. aureus er signifikant højere blandt S. aureus fra AD-patienterne.  Det samme billede gør sig gældende, når man sammenholder prævalensen af fusidinsyre-resistente S. aureus næse-isolater hos personer med asymptomatisk S. aureus næse-bærerskab (3%)8 med AD-patientgruppen (35%). Udenlandske studier har rapporteret varierende forekomst...