Færre skoldninger vil reducere forekomsten af hudkræft

Færre skoldninger vil reducere forekomsten af hudkræft – en fremskrivning for 2007-2040

Brian Køster | Feb 2019 | #D6BC81 |

Brian Køster
seniorforsker,
Sol- og alkoholkampagnen,
Forebyggelse & Oplysning,
Kræftens Bekæmpelse

I 2007 blev kampagnen ”Skru ned for solen mellem 12 & 15” (Solkampagnen) fra Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden lanceret. Forekomsten af modermærkekræft var tredoblet i de foregående 30 år, og Danmark havde en af verdens højeste forekomster af modermærkekræft på trods af relativt få årlige solskinstimer sammenlignet med mange andre lande. 

Der er årligt 16.500 nye tilfælde af kræft i huden, herunder 2250 der bliver diagnosticeret med modermærkekræft. Samlet dør ca. 300 som følge heraf. Overdreven eksponering for UV-stråling er årsagen til 90% af alle tilfælde af kræft i huden, og en mindre andel er arveligt. Således kunne langt de fleste tilfælde altså undgås, hvis solen omgås med fornuft. 

Der er særligt tre områder, hvor danskerne får for meget UV-stråling: Den danske sommer, ferier til destinationer med et højt UV-indeks og brug af solarier. 

Der er overordnet to veje fra, at man er udsat for UV-stråling til man senere i livet udvikler kræft i huden:
Livslang kumuleret eksponering.
Perioder med højintensiv stråling, som man kender fra solferier, solariebrug og solbadning som samlebegreb. 

Lidt firkantet udtrykt har livslang eksponering størst indflydelse på udviklingen af den meget hyppige og oftest godartede keratinocyt-cancer, mens den højintensive stråling har størst indflydelse på udvikling-
en af den mindre hyppige, men mere alvorlige maligne melanom. Almindelig hudkræft opstår typisk først fra 50-årsalderen, mens modermærkekræft kan opstå tidligere og er den hyppigste kræftform blandt unge i alderen 15-34 år.

Hvad har vi målt?
Måler man rygevaner eller alkoholvaner kan man ved hjælp af retrospektive spørgeskemaer undersøge respondenternes forbrug. Det er lidt sværere at gøre op, hvor meget stråling danskerne har fået, for eksempel ved at måle hvor meget man er ude ved en given UV-intensitet. Det kan gøres ved hjælp af UV-målere, men de er ikke egnet til store befolkningsundersøgelser. 

Der findes to mål, som kan bruges i spørgeskemaer, hvor man har et risikoestimat for hud- og modermærkekræft. Det er solskoldning og solariebrug. Hvis man nogensinde er blevet skoldet af solen, har man for eksempel rundt regnet fordoblet sin risiko for modermærkekræft. Vi har dog efterfølgende udviklet et UV-måler valideret spørgeskema, som er tilgængeligt for fremtidige undersøgelser.

Hvad har vi vist?
I Medicine-artiklen har vi rapporteret ændring i vores adfærd i den naturlige sol. Ændringer i solariebrug er rapporteret separat i en tilsvarende artikel i BMJ open.

Vi har brugt skoldninger som proxymål for hvor meget stråling, danskerne er udsat for. Næsten 4000 danskere har årligt i perioden 2007-2015 deltaget i monitoreringer af danskernes solvaner, og totalt indgår 33.315 personer i undersøgelsen.

Hvilke data har vi anvendt?
Ændringen i adfærd baseret på Solkampagnens årlige målinger af risikofaktoren skoldning.
Ændringen i befolkningssammensætningen baseret på data fra Danmarks Statistik.
Historisk udvikling i kræftforekomst fra NORDCAN opdelt i fem-års aldersintervaller.
Risikoestimater for henholdsvis malignt melanom, basalcellecancer og pladecellecancer for skoldning.

Hvad påvirker resultaterne?
En lang række faktorer påvirker risikoen for at udvikle kræft i huden:
Antal modermærker og deres størrelse.
Pigmentering, typisk rødt hår, fregner og hudtype.
Ens solskoldningshistorik og forekomst af hudkræft i familien. 

Derudover er risiko-eksponering associeret med køn, alder og uddannelse. Alder er en altoverskyggende risikofaktor for kræft, herunder kræft i huden.

Forebyggelse og tidsperspektivet
Mange patienter har takket deres læge for behandling. Der er dog meget få personer, som har takket for at undgå sygdom, som de ikke vidste, de kunne få. Derfor bliver forebyggelse sjældent værdsat på samme måde som den mere konkrete behandling. Man bliver syg i morgen, hvis man spiser en portion dårlig mad, mens man måske først får modermærkekræft ti år efter, at man har været i solarium. 

En ændring i adfærden i dag er en sundhedsgevinst om mange år. Derfor har vi anvendt programmet PREVENT til at beregne en række scenarier for fremtidens kræftforekomst. Programmet har mulighed for at sammenkøre ovenstående data for perioden 2007-2040 og derved illustrere forebyggelsepotentialet.

Med en bredspektret indsats baseret på adfærdsændrende kampagner med fokus på at reducere eksponeringen for UV-stråling, er det lykkedes at reducere skoldninger i befolkningen. I perioden 2007-2015 er der i vores justerede analyse et gennemsnitligt fald i skoldning på 1% årligt. De afledte resultater af kampagnen i form af fremtidig sparede kræfttilfælde er afhængige af kampagnens fremtidige resultater som er opstillet i nedenstående scenarier:

Scenarier
Scenarie 1: I perioden 2016-2023 vender andelen af skoldninger tilbage til 2007-niveau.
Scenarie 2: Efter 2015 forbliver andelen af skoldninger konstant på 2015-niveau.
Scenarie 3: Efter 2015 fortsætter faldet i skoldningsandel med 1% årligt.

De tre scenarier repræsenterer et konservativt udfald, et realistisk udfald og potentielt udfald for en fortsat kampagne. Resultatet af scenarierne for modermærkekræft er vist i figur 1. 

Scenarie 1 vil ikke medføre færre tilfælde af MM i 2040, men vil alligevel samlet have forebygget 945 MM-tilfælde i perioden 2007-2040. Scenarie 2 resulterer i 3440 færre tilfælde af MM i perioden 2007-2040 og 150 tilfælde årligt i 2040. I scenarie 3 opnås 492 færre tilfælde årligt i 2040 og 7219 tilfælde totalt. 

I figur 2 er vist det samlede antal sparede hudkræfttilfælde ved de tre scenarier.

Kampagnens værdi
I et nyt sammenhængende studie forventer vi at vise, at Solkampagnen i perioden 2007-2015 har forebygget et antal hudkræfttilfælde, som i diskonteret fremtidsværdi er tre gange så meget værd som kampagnens budget i perioden 2007-2015. 

Med andre ord: en krone investeret i forebyggelse af kræft i huden er over tre kr. sparet behandling værd. De direkte omkostninger til kræft i huden var årligt ca. 250 millioner kr. anno 2006. 

Undersøgelsen viser, at tendensen med en tredobling i antal kræfttilfælde i de foregående 30 år op til 2007 vil fortsætte de næste 30 år, med mindre vi ændrer adfærden i solen markant. Potentialet er stort, for størstedelen af danskerne har stadig oplevet skoldning og solariebruget er stagneret siden 2012.

Konklusion

Uanset solkampagnens fremtidige resultater vil der som minimum være sparet 4000 tilfælde af kræft i huden, men formentlig kan tallet komme helt op i nærheden af 15.000 tilfælde. En fortsat reduktion i danskernes eksponering har endnu større betydning end den hidtidige indsats estimeret til 30.000 sparede tilfælde. Selv i det mest konservative scenarie er forebyggelse af kræft i huden omkostningseffektivt.

Interessekonflikter: Kampagnen er støttet af TrygFonden.