BestPractice_hjertestop. Mand_tager_sig_til_brystet_pga_hjertestop

Atrieflimren – rytmekontrol versus frekvenskontrol

Naqash Javaid Sethi | Feb 2019 | Almen praksis |

Naqash Javaid Sethi
stud.med,
Copenhagen Trial Unit,
Center for Klinisk Interventionsforskning, Rigshospitalet

Atrieflimren er en af de største kardiovaskulære problemstillinger i verden og påvirker ca. 2-3% af populationen i Europa og USA.1 Atrieflimren er vigtig at diagnosticere og behandle, da det er en kronisk diagnose, der blandt andet øger risikoen for apopleksi, hjertesvigt og pludselig død.  Behandlingen af atrieflimren er delt op i fem domæner: • Akut frekvenskontrol/rytmekontrol for at opnå hæmodynamiske stabile patienter. • Diagnosticere og behandle underliggende og samtidige kardiovaskulære tilstande (hypertension, hjertesvigt, klapsygdomme, fedme og koronar hjertesygdom). • Vurdering af risiko for apopleksi og eventuelt antikoagulativ behandling. • Frekvenskontrol. • Rytmekontrol.2  Akut stabilisering, behandling af patientens andre kardiovaskulære tilstande og forebyggelse af apopleksi er med til at forbedre patientens prognose, mens frekvenskontrol og rytmekontrol er med til at behandle atrieflimren-associerede symptomer, samt muligvis at vedligeholde patientens venstresidige hjertefunktion.2  Målet ved frekvenskontrol er at reducere ventrikelfrekvensen uden, at patienten konverterer til sinusrytme, mens målet ved rytmekontrol er at opnå og vedligeholde en sinusrytme. Der findes multiple former for frekvenskontrol og rytmekontrol.3 Den hyppigste anvendte form for frekvenskontrol er anvendelse af en betablokker, en calcium-antagonist eller digoxin.4 Den hyppigste anvendte form for rytmekontrol er DC-konvertering med eller uden antiarrytmisk medicinsk behandling.5 Vi valgte at foretage et systematisk review af randomiserede kliniske forsøg (RCT), der undersøgte, om enten rytmekontrol eller frekvenskontrol bør være den foretrukne behandling for patienter med atrieflimren-associerede symptomer.6,7 De nyeste internationale guidelines anbefaler, at størstedelen af patienter med atrieflimren bør behandles med frekvenskontrol, mens rytmekontrol bør reserveres til patienter, der er symptomatiske efter adækvat frekvenskontrol.8,9 Evidensen for denne påstand er dog uklar.  De seneste systematiske reviews af RCT’er (det seneste i 2014) viste, at der ikke var signifikant forskel mellem rytmekontrol og frekvenskontrol, når der blandt andet blev undersøgt for død.10 Baggrunden for at foretage vores systematiske review var at undersøge, om vi kunne be- eller afkræfte påstanden i...