Lungernes bakterielle mikrobiota i sundhed og sygdom

Ny tabletbehandling til ALK-positiv ikke-småcellet lungecancer – klinisk fremskridt og dilemmaer for Medicinrådet

Karin Holmskov Hansen | Feb 2019 | #305E78 |

Karin Holmskov Hansen
overlæge, Onkologisk Afdeling,
Odense Universitetshospital,
formand for Dansk Onkologisk
Lungecancer Gruppe (DOLG)

3-5% af patienter med ikke-småcellet lungecancer, NSCLC, har genmutationen anaplastisk lymfom kinase, ALK. Behandling med ALK-hæmmere anvendes til patienter, hvor der ikke er et kurativt behandlingstilbud.  Hidtil har crizotinib, en førstegenerations ALK-hæmmer, været standardbehandling som førstelinje (1L) behandling til metastatisk sygdom, idet behandling med crizotinib giver en signifikant længere progressionsfri overlevelse og færre bivirkninger end behandling med kemoterapi. Effekten af crizotinib og andre ALK-hæmmere ophører typisk som et resultat af udvikling af resistensmekanismer i tumor med ledsagende behandlingssvigt og sygdomsprogression. ALK-hæmmerne alectinib og ceritinib har begge været godkendt til brug som andenlinje (2L) behandling efter svigt af crizotinib, og er en del af behandlingsalgoritmen i Danmark.  Begge stoffer er undersøgt overfor kemoterapi som andenlinje behandling og fundet signifikant mere effektive og mindre toksiske end kemoterapi. Patienter med ALK-positiv NSCLC har hyppig forekomst af hjernemetastaser, og udvikling af hjernemetastaser som led i behandlingssvigt af førstelinje crizotinib er ikke usædvanlig, og er formentlig et resultat af relativt dårlig CNS penetrans.  Behandlingsalgoritmen i Danmark er imidlertid ændret i august 2018, idet Medicinrådet (MR) godkendte  alectinib, en nextgeneration ALK-hæmmer, der selektivt hæmmer ALK- og RET-tyrosinkinase,som førstevalg til behandling af ikke-kurabel stadie III og stadie IV ALK-positiv NSCLC. Alectinib har vist overbevisende effekt i CNS både i de tidligere 2L studier og senest i 1L studiet ALEX,1 hvor alectinib blev undersøgt overfor crizotinib.  I alectinib-gruppen så man CNS progression hos 12% sammenlignet med 45% i crizotinib-gruppen (cause-specific HR 0,16). Den tidligere behandling med først crizotinib i førstelinje og dernæst alectinib i andenlinje har været en fin behandling for de fleste patienter med pæn sammenlagt progressionsfri overlevelse på de to behandlinger, men effekten på CNS var et vigtigt argument for at rykke alectinib op i førstelinje for at nedsætte og udskyde udviklingen af hjernemetastaser og er med tungtvejende evidens jævnfør ALEX-studiet. BestPractice Onkologi har tidligere bragt...