Venøs tromboemboli hos patienter med kronisk lymfatisk leukæmi

Inger Lise Gade, | Jan 2019 | |

Inger Lise Gade,
læge,
Klinisk Institut,
Aalborg Universitet;
Hæmatologisk Afdeling,
Aalborg Universitetshospital

Ilse Christiansen
overlæge, dr.med.,
Hæmatologisk Afdeling,
Aalborg Universitetshospital

Signe Riddersholm
læge, ph.d.,
Anæstesiologisk Afdeling,
Aalborg Universitetshospital

Marianne Tang Severinsen,
overlæge, ph.d.,
Klinisk Institut,
Aalborg Universitet;
Hæmatologisk Afdeling,
Aalborg Universitetshospital

Venøs tromboemboli (VTE) omfatter dyb venetrombose og lungeemboli. Det er veldokumenteret, at cancerpatienter har høj risiko for VTE især i de første måneder efter cancerdiagnosen, og at cancerpatienter med VTE har betydelig dårligere overlevelse end VTE-fri cancer-patienter.1  For nogle patienter opleves VTE som mere livstruende end det at have cancer, hvilket, sammen med udredning, behandling og følgesygdomme efter VTE, reducerer livskvaliteten for patienter med cancerassocieret VTE betragteligt.2 VTE kan potentielt forebygges med tromboseprofylakse, hvilket dog er behæftet med blødningsrisiko.  Det er derfor vigtigt at identificere de cancerpatienter og de specifikke omstændigheder, hvorunder risikoen for VTE er størst. For patienter med kronisk lymfatisk leukæmi (CLL) var dette dog ikke belyst særskilt. I et nyligt studie fandt vi, at CLL-patienterne havde ni gange så høj risiko for VTE i op til fem år efter CLL-diagnosen sammenlignet med en aldersmatchet baggrundsbefolkning.3 Det er kendt, at CLL-patienter relativt hyppigt får anden primær cancer.4 Vi ønskede at undersøge, om VTE hos CLL-patienter forekom særligt i forbindelse med anden primær cancer, hvordan risikoen for VTE var under CLL-behandling og hvordan den relaterede sig til CLL-prognostiske markører. Vi koblede data fra det danske CLL-register til landspatientregisteret og receptdatabasen, hvorfra vi fik information omkring henholdsvis VTE-diagnoser, andre primære cancerdiagnoser og perioder med antikoagulationsbehandling (AK-behandling). Vi analyserede data fra de 3609 CLL-patienter, som blev diagnosticeret og registeret i CLL-databasen i perioden 2008 - september 2015. Median follow-up var 2,6 år, og medianalder på CLL-diagnosetidspunktet var 70,4 år. Mænd udgjorde 60% af hele populationen, og størstedelen havde WHO-performance status 0-1, ingen VTE forud for CLL-diagnosen og Binet stadie A. Omkring halvdelen havde muteret IgHV-status og Beta 2-mikroglobulin <4 mg/l i blodet (figur 1). I løbet af studieperioden blev der registreret en VTE (event) i landspatientregisteret (ICD-10 koder I26 og/eller I80.1-I80.9) hos 102 af CLL-patienterne, men for ti af disse events...