Syns- og hørenedsættelse og psykiatriske lidelser

Jesper Dammeyer | Jan 2019 | Psykiatri |

Jesper Dammeyer
lektor,
Institut for Psykologi,
Københavns Universitet

Forskningen har i en årrække interesseret sig for, om og hvordan der er sammenhæng mellem syns- og/eller hørenedsættelse og psykiatriske lidelser. Svaret er, så vidt vi ved ud fra den eksisterende forskningsbaserede viden, at det er der sandsynligvis, men sammenhængen er ikke enkel. 

Funktionel syns- og/eller hørenedsættelse er et syns- og/eller høretab, som ikke kan kompenseres med hjælpemidler (herunder briller og høreapparater), og som påvirker personens evne til at udføre dagligdagens funktioner (læse avis, handle, tage bussen med mere). Personer med funktionel syns- og hørenedsættelse er en heterogen gruppe. For nogle er sansetabet medfødt – for andre erhvervet senere i livet. Nogle er helt døve eller blinde, men de fleste har en brugbar sanserest. Hvor funktionel syns- og hørenedsættelse er sjældent hos personer under 60 år (under 1%), stiger forekomsten eksplosivt med høj alder. Undersøgelser viser, at prævalensen af kombineret syns- og hørenedsættelse er på 30% hos personer over 80 år.1

Højere forekomst af depression og demens
Forskning har vist, at der blandt ældre med erhvervet syns- og hørenedsættelse er en højere forekomst af blandt andet depression og demens.1 Et studie af Lin et al.2 fandt, at odds for kognitivt tilbagefald var 2,19 højere blandt personer med syns- og hørenedsættelse sammenlignet med personer uden sansetab. Også blandt børn med sansetab er der rapporteret højere risiko for alle typer af psykisk lidelse sammenlignet med børn uden sansetab.3 Studier blandt børn med høretab har vist psykisk mistrivsel hos 20-40% af alle børn med sanse tab sammenlignet med 10% hos børn uden sansetab.4 

Forskningen har interesseret sig for (og til dels empirisk underbygget) to forklaringer på, hvorfor der er en lille til stor øget risiko for psykiatriske lidelser blandt personer med funktionel syns- og/eller hørenedsættelse. Den første er, at den samme medicinske ætiologi (for eksempel et genetisk syndrom) forårsager både sansetab og psykiatrisk lidelse. Et eksempel er CHARGE syndrom, som både kan medføre (men ikke altid) syns- og hørenedsættelse og psykisk udviklingshæmning. Hos ældre vil det ofte være tilfældet, at en general neurologisk svækkelse både medfører ringere syns- og eller hørefunktion og kognitiv funktion (demens). Den anden forklaring er, at funktionstabene som følger af sansetabet, blandt andet med hensyn til kommunikation og social interaktion, medfører øget stress (eller det modsatte) og deraf øget risiko for psykiatrisk lidelse.5 Mest tydeligt er dette vist i studier blandt børn med høretab. Hvis barnets kommunikation støttes godt nok, kan den ekstra risiko, høretabet medfører med hensyn til psykisk mistrivsel, ofte helt elimineres.4 

Udfordringer i forhold til psykiatrisk praksis
I den psykiatriske praksis kan man stå overfor nogle udfordringer med patienten med funktionelt syns- og/eller høretab. Den første er kommunikation. Optimale muligheder for mundaflæsning, eliminering af baggrundsstøj og i nogle tilfælde brug af tegnsprogstolk kan være afgørende for, at kommunikationen med patienten fungerer. Patienten kan ofte selv fortælle, hvilke hensyn der bør tages. Den næste udfordring er at finde udredningsmetoder, som kan adskille symptomer på psykiatrisk lidelse fra nedsat sansefunktion. For eksempel omfatter de typiske anvendte demenstests opgaver, som forudsætter normal synsfunktion. Er man ikke opmærksom på denne mulige bias, kan dårlig synsfunktion blive tolket som demenssymptomer. Den modsatte er også en risiko: At demenssymptomer tolkes som dårligt syn og dårlig hørelse. Tidlig og korrekt udredning er afgørende – også for denne patientgruppe.6 For børn med medfødte sansetab kan udfordringerne med hensyn til udredning være endnu større, da forsinket sproglig udvikling og yderligere funktionsnedsættelser end sansetabet kan bidrage til kompleksiteten.3

Konklusion

Der er en sammenhæng mellem syns- og hørenedsættelse og forekomst af psykiatrisk lidelse, men sammenhængen er ikke enkel. Sammenhængen skyldes i nogle tilfælde en fælles medicinsk ætiologi, for eksempel en neurologisk svækkelse som både medfører sansetab og kognitivt tilbagefald (demens). I andre tilfælde er sammenhængen forklaret af de funktionelle begrænsninger, som sansetabet kan give – især kommunikative vanskeligheder hos børn med sansetab. Udredning og behandling af psykiatriske lidelser hos personer med sansetab kan være udfordrende, men er afgørende for den rigtige behandling.

Interessekonflikter: Ingen.

Referencer

1. Dammeyer J. Deafblindness. A Review of the Literature. Scand J Public Health 2014;42:547-553. 2. Lin MY, Gutierrez PR, Stone KL, et al. Vision impairment and combined vision and hearing impairment predict cognitive and functional decline in older women. J Am Geriatr Soc 2004;52:1996-2002. 3. Dammeyer J. (in press). Mental Health and Psychosocial Well-being in Deaf and Hard of Hearing Students. Marschark, M. & Knoors, H. (Eds.), New Perspectives on Deaf Education. New York, NY: Oxford University Press. 4. Dammeyer J. Psychosocial development in a Danish population of children with cochlear implants and deaf and hard of hearing children. J Deaf Stud Deaf Edu 2010;15(1):50-58. 5. Dammeyer J, Chapman M. Prevalence and characteristics of self-reported physical and mental disorders among adults with hearing loss in Denmark: a national survey. Soc Psychiatry Psychiat Epidemiol 2017;52(7):807-813.  6. Bruhn P, Dammeyer J. Assessment of Dementia in Individuals with Dual Sensory Loss: Application of a Tactile Test Battery. Demen Geriatr Cogn Dis Extra 2018;8:12-22.