invandrere

Præventionsrådgivning til minoritetsetniske

Amneh Hawwa | Jan 2019 | Almen praksis |

Amneh Hawwa
speciallæge i almen medicin og gynækologi,
autoriseret sexolog
(NACS – Nordic Association of
Clinical Sexology)

Gabriela Rehfeld
jordemoder,
autoriseret specialist
i sexologisk rådgivning
(NACS – Nordic Association of
Clinical Sexology)

Der er ikke megen litteratur at finde om vejledning af minoritetsetniske i forhold til svangerskabsforebyggelse og seksuel sundhed. Derimod viser statistikker fra alle nordiske lande, at netop denne gruppe procentuelt tegner sig for flere af de provokerede aborter end etniske danskere.

Det er ikke den unge gruppe i alderen 15-19 år, der får foretaget aborterne, men herefter fordeles de jævnt op til kvindens menopause. Statistikker viser også, at denne gruppes seksuelle debut er senere end deres dansketniske jævnaldrende.1,2 Det må derfor antages, at de fleste først debuterer efter indgåelse af ægteskab, og at manglende viden om og erfaring med prævention er forklaringen på de relativt flere aborter, gruppen får foretaget.

Svangerskabsrådgivning er for unge ofte det første selvstændige møde med forebyggelse i primærsektoren. Det er derfor essentielt for at skabe tillid til og forståelse for systemet, at et sådant møde forløber med respekt og forståelse for den enkeltes situation og erfaring. Et respektfuldt møde styrker forståelsen for egne handlemuligheder og er en markør for, hvordan den unge videre i livet vil forvalte sit helbred.

Ovenstående gælder naturligvis alle unge. Men hvor dansketniske møder et system bygget op omkring den skandinaviske forforståelse af en samfundsmæssig og kulturel opdragelse, skal den minoritetsetniske navigere i en labyrint af kultur, religion, forforståelse og værdier, der ofte adskiller sig markant fra dem, systemet egentlig er rettet mod. Derfor er rådgiverens forståelse for normkritisk arbejde, samt forståelse for andre kulturers værdisætning central, hvis indsatsen skal belønnes i form af færre aborter og generelt bedre seksuel sundhed i denne gruppe.3 Vores arbejde er således primært baseret på massiv erfaring med minoritetsetniske personer i forbindelse med seksuel sundhed. 

Det respektfulde møde
Et respektfuldt møde omkring rådgivning om svangerskabsforebyggelse til en etnisk ung indebærer forståelsen for, at den unge kan føle sig uendelig splittet mellem opdragelse, kultur, familie, forventninger og et ønske om at være ung med de samme muligheder som sine etnisk danske jævnaldrende. Den rådgivende bør anerkende og respektere de argumenter, den unge kommer med og samtidig være opmærksom på, at den unges viden om både anatomi generelt og i særdeleshed om genitaliernes anatomi, kan være begrænset sammenlignet med dansketniske unges viden om tilsvarende. 

Alle forældre beskytter deres børn, og i mødet er det essentielt at respektere, at de unge opfatter det som omsorg og ikke nødvendigvis kontrol, hvis mor gennemgår skoletasken eller værelset eller holder øje med, at pigerne får menstruation. Derfor kan det i rådgivningssamtalen hurtigt blive meget vigtigere, hvilken tyggegummipakke en blisterpakke med p-piller kan passe ind i, end hvilken p-pilletype der er mest hensigtsmæssig i forhold til anamnese. En p-stav eller en hormonspiral kan blive problematisk, hvis det medfører, at menstruationen, som ved visse gestagenpræparater, ophører, for dette holder mødrene også ofte øje med. Det kan være grunden til, at disse præparater fravælges.

Jomfruhindemyten er stadig manifesteret som en endegyldig sandhed i mange minoritetsetniske samfund, hvilket afholder mange unge fra penetrerende vaginalt samleje. Enten resulterer dette i fuldstændig afholdenhed af frygt for repressalier, hvis det bliver opdaget, eller i anden seksuel praksis. Sidstnævnte kan berige et samliv, der er dog ofte fortsat frygt for at blive opdaget, og det bliver dermed ikke den fælles nydelse, et samleje kan være.

Mange fravælger test for seksuelt overførte infektioner
Fornægtelsen af muligheden for at blive smittet med seksuelt overførte infektioner støder man også ofte på i fastholdelsen af, at parret begge var ”jomfruer” ved første samleje og, at utroskab er et tabu. Mange fravælger derfor at lade sig teste, fordi dette er ensbetydende med anerkendelse af ovennævnte tabubelagte fakta. Dette er problematisk for eksempel i forbindelse med oplægning af spiral, hvor det anbefales at teste for seksuelt overførte infektioner for at undgå efterfølgende problematiske underlivsinfektioner.

Ligeledes er det vigtigt at være opmærksom på en mulig mangelfuld viden i forhold til både at blive gravid og at undgå graviditet i forhold til almenviden om den kvindelige cyklus, ovulation og så videre. Myter florerer; man kan for eksempel skylle sig efter samleje for at undgå graviditet. I denne sammenhæng kan ”naturlig prævention” som temperaturmåling, sekretmetode med videre være værd at nævne. Hvor det aldrig er en tilrådelig anbefaling, hvis kvinden er sikker på at ville vælge abort ved en eventuel graviditet, er det til et par, der ønsker lidt længere pauser mellem søskende, en mulighed, hvis der ikke ønskes anden form for prævention. Samtidig er der i samtalen om disse metoder mulighed for at informere om og øge kropsbevidstheden og forståelsen hos kvinderne.

En grundlæggende forståelse for, hvorledes patriarkatet opfattes og efterleves i forskellige kulturer, bør være en absolut grundfærdighed hos det rådgivende personale. I dette lys er det interessant at følge tiltaget i Norge, hvor en større indsats bliver gjort i forhold til oplysningsarbejde om seksuel sundhed, herunder præventionsrådgivning, for mandlige flygtninge, allerede inden en eventuel familiesammenføring. Hvis der i denne gruppe vindes gehør for, hvordan en udskudt familieforøgelse kan være gavnlig for integrationsarbejdet, vil det hurtigt afspejles også i kvindernes mulighed for at lære sprog, få et arbejde og så videre. Samme metode blev brugt i arbejdet med at nedsætte antallet af pigeomskæringer, inden et forbud blev lovfæstet. Det vil sige, at når informationen blev givet til mændene/fædrene, og de forstår fordelene, sker afspejlingen betydelig hurtigere i kvindegruppen.3

Konklusion

Forståelse for det kulturelle ståsted og normkritisk arbejde er essentielt i vejledning af minoritetsetniske kvinder og mænd. Den unge ugifte gruppe kan være usikker i tilliden til den praktiserende læge, når eventuelt forældre også er knyttet til samme klinik, hvilket i øvrigt også gælder etnisk danske unge. Derfor er der stor succes hos vores nordiske naboer med netop at lægge denne form for rådgivning i andet regi end hos egen læge.4

Referencer

1. Sundhedsstyrelsen.
2. SFI.
3. HeroMottak.
4. UMO.se