Patienters forventninger til implanterbar cardioverter defibrillator ved depressive symptomer?

Christina Maar Andersen | Jan 2019 | |

Christina Maar Andersen
adjunkt,
Institut for Psykologi,
Syddansk Universitet

Susanne S. Pedersen
professor,
Institut for Psykologi,
Syddansk Universitet

En implanterbar cardioverter-defibrillator (ICD), også kaldet en hjertestøder, er en elektronisk enhed, der overvåger hjerterytmen og kan give et stød med op til 840 V for at behandle potentielt livstruende arytmier. ICD-terapi er den fortrukne behandlingsform for patienter med øget risiko for pludselig uventet hjertestop både som primær og sekundær profylakse, da behandlingen er forbundet med bedre overlevelse sammenlignet med behandling med antiarytmisk medicin.1 

På trods af de klare fordele, er ICD-terapi forbundet med visse risici, herunder proceduremæssige og ICD-relaterede komplikationer. Desuden oplever 20% af alle patienter med en ICD symptomer på angst og depression, som er behandlingskrævende.2 Angst og depression kan dog ikke entydigt tilskrives ICD’en eller ICD-relaterede problemer.3,4 Andre faktorer, herunder præmorbide psykiske problemer,5 symptomatisk hjertesvigt,6 Type D-personlighed,6 (kvindeligt) køn,7 brug af psykofarmaka6 og hjertefrekvens-variabilitet8 spiller mindst lige så stor en rolle for udviklingen af depression. Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at angst og depressive symptomer ikke kun påvirker patienternes livskvalitet,8 men også øger risiko for tidlig død trods ICD-behandling.9 

Der har været meget lidt opmærksomhed på, hvilken rolle patientens forventninger til ICD-behandlingen spiller for udviklingen af depressive symptomer.10-12 For eksempel hos patienter, der får koronar bypass (CABG), kan deres forventninger til behandlingen forudsige handicap, livskvalitet og depression tre måneder senere.13 Lignende resultater er fundet i andre patientgrupper, herunder patienter med slagtilfælde og kvæstelser med videre.11

I det aktuelle studie undersøgte vi, om patienternes forventninger til ICD-behandlingen er relateret til depressive symptomer 12 måneder efter implantationen uafhængigt af de faktorer, der vides at påvirke depression hos ICD-patienter.

Metoder
• Design og population
Patienter blev rekrutteret til WEBCARE-studiet i perioden april 2010 – februar 2013 fra seks hospitaler i Holland, hvis de var førstegangsmodtager af en ICD og var i alderen 18-75 år.14 

• Procedure
Patienterne blev bedt om at udfylde et spørgeskema inden for ti dage efter implantationen (baseline) og igen 12 måneder efter implantationen (follow-up).

• Skalaer
Oplysninger om patienternes demografiske og kliniske karakteristika blev indhentet via målrettede spørgsmål i spørgeskemaet eller patienternes elektroniske patientjournal. Patienternes forventninger til ICD-behandlingen blev målt med ”EXPECTations towards ICD therapy” (EXPECT-ICD) skalaen ved baseline.15 Skalaen måler både negative og positive behandlingsforventninger. Depressive symptomer blev målt med ”Patient Health Questionnaire-9” (PHQ-9) skalaen både ved baseline og 12 måneder.16 Type D -”distressed” – personlighed blev målt med ”Type D-Scale” (DS14) ved baseline.17 

• Statistisk analyse
Vi anvendte hierarkisk lineær regressionsanalyse til at undersøge sammenhængen mellem behandlingsforventninger og depressive symptomer ved 12 måneders follow-up. Vi inkluderede behandlingsforventninger og variabler, der i litteraturen er forbundet med depressive symptomer hos patienter med en ICD i tre modeller for at undersøge forklaret varians pr. model:
– Negative og positive behandlingsforventninger og baseline depression.
– Type D-personlighed.
– Køn, symptomatisk hjertesvigt, og ICD-stød i løbet af de 12 måneders follow-up.

Resultater
Ud af 177 patienter havde 134 patienter udfyldt EXPECT-ICD-skalaen ved baseline og PHQ-9 ved baseline og follow-up. Derfor er alle analyser baseret på 134 patienter. Patienterne var overvejende mænd (83%), 69% havde ≥10 års uddannelse, 85% havde en partner, 62% havde iskæmisk hjertesygdom som underliggende etiologi, 51% fik ICD’en på primær profylaktisk indikation, 16% havde en Type D-personlighed og 17% havde moderat niveau af depressive symptomer (PHQ-9 score ≥ 10).

• Sammenhænge mellem behandlingsforventninger og depressive symptomer 
Resultater af den hierarkiske lineære regressionsanalyse viste, at model 1 (baseline depression og behandlingsforventninger) forklarede 22,2% af variansen (justeret R-kvadreret) i depressive symptomer ved follow-up. Patienters negative forventninger til ICD-behandling var en prædiktor for depression i model 1 (p = 0,020) selv ved justering for baseline depressive symptomer. 

Model 2, med tilføjelsen af Type D-personlighed, forklarede 24,1% af variansen. Forskellen mellem de to modeller var statistisk signifikant (p = 0,042). I Model 2 viste negative behandlingsforventninger kun en trend (p = 0,051), hvorimod Type D-personlighed var en uafhængig prædiktor for depression (p = 0,042). I model 3 blev køn, symptomatisk hjertesvigt og ICD-stød ved follow-up tilføjet variablerne i model 2. Der var ingen stigning i variansen forklaret ved depressive symptomer og ingen statistisk signifikant ændring mellem model 2 og 3 (p = 0,652). Negative behandlingsforventninger var signifikante i denne endelige model (p = 0,043) sammen med baseline depression (p > 0,0001), hvorimod Type D-personlighed ikke var signifikant (p = 0,067). 

Diskussion
I den nuværende undersøgelse var negative forventninger til ICD-behandlingen og personlighed relateret til depressive symptomer 12 måneder efter implantation. Fremtidige undersøgelser bør se på betydningen af patienters behandlingsforventninger sammenlignet med personlighed og deres indflydelse på patient reported outcomes, og undersøge, hvordan behandlingsforventninger dannes. 

Hvis fremtidige studier er i stand til at adskille disse potentielt overlappende faktorer, kan man undersøge patienternes behandlingsforventninger allerede ved implantationstidspunktet samt i løbet af ICD-behandlingen. En dialog mellem sundhedspersonale og patienter om patienternes forventninger til behandlingen vil give mulighed for at arbejde med forventningerne, hvis de er negative, hvilket måske kan være med til at forebygge depression. 

Optimering af patienters behandlingsforventninger kan også opnås gennem en kort psykologisk intervention, som har vist en forbedring i mental livskvalitet og reduceret længde af hospitalsindlæggelse efter CABG-operation.12

Selv om det kan være sværere at ændre behandlingsforventninger, hvis de er forankret i personlighed, viser et nyligt review og metaanalyse, at det er muligt at ændre personlighed gennem psykologiske interventioner (for eksempel kognitiv adfærdsterapi, understøttende terapi mv.) og at virkningerne forbliver over tid.18

Konklusion

I denne undersøgelse fandt vi, at negative forventninger til ICD-behandlingen samt Type D-personlighed øger risikoen for depressive symptomer 12 måneder efter ICD-implantationen.

Interessekonflikter: Ingen interessekonflikter.

Denne artikel er et uddrag fra: Pedersen SS, Andersen CM, Denollet J, Habibovic M. Depressive symptoms in patients with an implantable cardioverter defibrillator: Does treatment expectations play a role? General Hospital Psychiatry 2018;51:10-14

Studiet er finansieret af: ZonMW (The Netherlands Organisation for Health Research and Development) og Hartstichting (the Dutch Heart Foundation).

Referencer

1. Pedersen CT, et al. EHRA/HRS/APHRS expert consensus on ventricular arrhythmias. Europace 2014;16(9):1257-1283. 2. Magyar-Russell G, et al. The prevalence of anxiety and depression in adults with implantable cardioverter defibrillators: a systematic review. J Psychosom Res 2011;71(4):223-231. 3. Manzoni GM, et al. Psychological effects of implantable cardioverter defibrillator shocks. A review of study methods. Front Psychol 2015;6:39. 4. Rahmawati A, et al. Influence of primary and secondary prevention indications on anxiety about the implantable cardioverter-defibrillator. Journal of Arrhythmia 2016;32(2). 5. Pedersen SS, et al. Pre implantation psychological functioning preserved in majority of implantable cardioverter defibrillator patients 12months post implantation. Int J Cardiol 2013. 6. Pedersen SS, et al. Relation of symptomatic heart failure and psychological status to persistent depression in patients with implantable cardioverter-defibrillator. Am J Cardiol 2011;108(1):69-74. 7. Pedersen SS, et al. Study Design and Cohort Description of DEFIB-WOMEN: A National Danish Study in Patients with an ICD. Pacing Clin Electrophysiol 2016;39(11):1261-1268. 8. Wong F, Sit J, Wong E. Factors influencing health-related quality of life in patients with an implantable cardioverter defibrillator: A systematic review. JBI Libr Syst Rev 2012;10(43):2785-2881. 9. Pedersen SS, Brouwers C, Versteeg H. Psychological vulnerability, ventricular tachyarrhythmias and mortality in implantable cardioverter defibrillator patients: is there a link? Expert Review of Medical Devices 2012;9(4):377-388. 10. Type ”D” for distressed. A newly coined personality type could signal a higher risk for heart disease. Harv Heart Lett 2005;15(12):5-6. 11. Laferton JAC, et al. Patients’ Expectations Regarding Medical Treatment: A Critical Review of Concepts and Their Assessment. Frontiers in Psychology 2017;8. 12. Rief W, et al. Preoperative optimization of patient expectations improves long-term outcome in heart surgery patients: results of the randomized controlled PSY-HEART trial. BMC Med 2017;15(1):4. 13. Juergens MC, et al. Illness beliefs before cardiac surgery predict disability, quality of life, and depression 3 months later. Journal of Psychosomatic Research 2010;68(6):553-560. 14. Habibovic M, et al. E-Health to Manage Distress in Patients With an Implantable Cardioverter-Defibrillator: Primary Results of the WEBCARE Trial. Psychosomatic Medicine 2014;76(8):593-602. 15. Habibovic M, et al. Monitoring treatment expectations in patients with an implantable cardioverter-defibrillator using the EXPECT-ICD scale. Europace 2014;16(7):1022-1027. 16. Kroenke K, Spitzer RL, Williams JBW. The PHQ-9: Validity of a brief depression severity measure. Journal of General Internal Medicine 2001;16(9):606-613. 17. Denollet J. DS14: standard assessment of negative affectivity, social inhibition, and Type D personality. Psychosom Med 2005;67(1):89-97. 18. Roberts BW, et al. A Systematic Review of Personality Trait Change Through Intervention. Psychological Bulletin 2017;143(2):117-122.