Biologisk Behandling Af Psoriasis

Psoriasis, co-morbiditet og screening – eller mangel på samme

Carsten Sauer Mikkelsen | Dec 2018 | #D6BC81 |

Carsten Sauer Mikkelsen
speciallæge i dermato-venereologi,
Brønderslev

Kristian Bakke Arvesen,
1. Reservelæge,
Dermatovenereologisk Afdeling,
Aarhus Universitetshospital

Pernille Skall
mentaltræner, kropsterapeut,
yogalærer, personlig træner,
ernæringsekspert

Peter Bjerring,
professor, dr.med.,
Mølholm Privathospital A/S

Psoriasis er en kronisk systemisk inflammatorisk tilstand,1 der afficerer ca. 2% af verdens kaukaside befolkning. I Europa findes der over fem millioner, i USA ca. syv millioner og på verdensplan er der estimeret 125 millioner personer med psoriasis.1 Den højeste prævalens af psoriasis forekommer i de skandinaviske lande og i det nordlige Europa. I Danmark alene er der ca. 165.000 personer,2 hvilket modsvarer en prævalens på 2,8% af den danske befolkning.

Psoriasis kan debutere i alle aldersgrupper, men det er mest almindeligt forekommende i 10-40 års-alderen, og halvdelen får sygdommen inden 30 års-alderen. Det er imidlertid ikke så sjældent, at psoriasis først debuterer i 50-60 års-alderen. Gennemsnitsalderen for debut er 23 år i Danmark og ofte lidt tidligere debut hos kvinder end mænd. Der er i øvrigt ingen signifikant kønsforskel ud over en dominans af mænd med svær psoriasis.

Psoriasis er en multifaktoriel, polygen, arvelig hudlidelse, der er betinget af en genetisk prædisposition og en eller flere udløsende faktorer såsom miljø/superantigener eller autoantigener, der aktiverer T-celler og cytokiner. Forskellige gener menes at have betydning for udviklingen af psoriasis (psoriasis susceptibility region). Psoriasis synes blandt andet at være knyttet til vævstypegener på kromosom 6. Psoriasispatienter med humant leukocytantigenvævstypeforstyrrelser på kromosom 6 har ofte en familiær disposition til psoriasis og udvikler sygdommen på et tidligt tidspunkt med et alvorligt sygdomsforløb og risiko for udvikling af oligoartritis.

Et dansk tvillingestudie viste, at der blandt monozygote tvillinger forekom psoriasis hos begge i ca. 63% af tilfældene, mens det kun var tilfældet hos 14% af de dizygote tvillinger,3 hvilket understreger, at der er tale om en multifaktoriel tilstand med stor arvelig komponent.

Vi ved, at når inflammationen ved psoriasis ikke slukkes igen, men forbliver kronisk aktiveret, er den sundhedsfarlig og kan blandt andet forårsage nogle af de mest frygtede sygdomme, der forekommer blandt midaldrende og ældre. Blandt dokumenterede co-morbiditeter ved psoriasis kan nævnes:
Psoriasis arthritis, spondylarthropatier.
Neglepsoriais.
Okulær inflammation (iritis, uveitis, episcleritis).
Inflammatoriske tarmlidelser (Morbus Crohn, colitis ulcerosa).
Psychosocial (reaktiv depression, alkoholisme, hyppigere suicidalforsøg).
Metabolisk syndrom (arteriel hypertension, dyslipidæmi, insulinresistent diabetes, obesitet, højere forekomst af hjerte-kredsløbsforstyrrelser).
Plaquepsoriasis og andre varianter (generaliseret psoriasis, palmoplantar pustulosis).

Screening for ovenstående følgetilstande er selvklart meget vigtigt. Konsekvenserne af uopdagede co-morbiditet(-er) kan være alvorlige. Uopdaget hjerte-kar-sygdom kan således indebære livstruende slagtilfælde, og en uopdaget depression kan resultere i social isolation med risiko for suicidaltanker og stærkt nedsat livskvalitet. Der bør foretages screening en gang årligt.

Psoriasisforeningen har gennemført en rundspørge blandt sine 5000 medlemmer i perioden 26. september- 2. oktober 2018. 16% af medlemmerne deltog, svarende til 802 patienter. Af rundspørgen fremgår det, at:
37% af psoriasispatienterne ved ikke, om de har en eller flere følgesygdomme af psoriasis. 32% ved, at de har en følgesygdom, og 31% ved også, at de ikke pt. har en (se figur 1).
68% af psoriasispatienterne har aldrig hørt deres læge eller hudlæge nævne, at de risikerer at udvikle en følgesygdom.
40% af psoriasispatienterne har ringe viden eller slet ingen viden om følgesygdomme til psoriasis.
48% af psoriasispatienterne mener, at de har ringe viden eller slet ingen viden om symptomer på følgesygdomme af psoriasis.
52% af psoriasispatienterne ved kun i ringe grad eller slet ikke, hvordan de skal reagere på symptomer på følgesygdomme af psoriasis.
49% af psoriasispatienterne anfører, at de ingen eller kun har ringe viden om, hvordan de selv kan forebygge at få følgesygdomme.

Løsningen på ovenstående er, at patientens egen læge og hudlæge får større fokus på at spørge ind til andre symptomer og får taget de nødvendige tests, så følgesygdomme kan opdages og blive behandlet i rette tid. Det er ifølge Psoriasisforeningen vejen frem, men foreningen ærgrer sig over, at de kliniske anbefalinger om systematisk screening af psoriasispatienter for hjerte-kar-sygdom og psoriasisgigt ikke bliver fulgt.

Den videnskabelige indsigt i de immunologiske processer, der foregår ved kronisk inflammation i psoriasis, bliver gradvist bedre forstået og anvendt til mere specifik medicinsk behandling af psoriasis. Effektive biologiske behandlingsmidler udvikles såsom inbitorer: TNF-α, IL12/IL23, PDE4, IL-17, IL-23, p19. Der er evidens for, at mange af behandlingsmidlerne også hjælper på co-morbiditeten. Med det brede udvalg af muligheder er det vigtigt, at vi skræddersyr behandlingen til den enkelte psoriasispatient, fordi hver patient har sin egen fænotype, co-morbiditet – og der er store svingninger i psoriasisaktiviteten i huden. Det er vigtigt at sikre inddragelse af patientens egne præferencer for at sikre adhærance i behandlingen.

Referencer

1. Global report on psoriasis.World Health Organisation.
2. Psoriasisforeningen Danmark.
3. Brandrup F, Hauge M, Henningsen K et al. Psoriasis in an unselected series of twins. Arch Dermatol 1978;114:874-878.