Fatigue hos patienter med autoimmune sygdomme

Palle Bager | Dec 2018 | #D6BC81 |

Palle Bager
klinisk sygeplejespecialist, seniorforsker, lektor, ph.d.,
Lever, mave- og tarmafdelingen,
Aarhus Universitetshospital

Træthed kender alle til, syge som raske. Det engelske udtryk fatigue beskriver en særlig form for træthed, som vi ikke rigtigt har ord for på dansk. Træthed kan som hovedregel soves eller hviles væk. Det er derimod ikke tilfældet for fatigue.

Der findes forskellige definitioner af fatigue, der alle minder om hinanden. Et eksempel kunne være: ’an overwhelming, sustained sense of exhaustion and decreased capacity for physical and mental work’.1 Kronisk fatigue er karakteriseret ved fatigue, der strækker sig over mere end seks måneder.

Måling af fatigue
Fatigue må måles som et ’patient reportet outcome’ (PRO) ved hjælp af et egnet spørgeskema. Desværre er der endnu ikke et universelt generisk fatigue-spørgeskema, der kan betragtes som guld standard. De fleste skemaer er udviklet og valideret indenfor en specifik sygdom, hvorefter de er udbredt til andre sygdomme. For flere af skemaerne er der desuden genereret fatigue-værdier fra en baggrundsbefolkning. Et review om fatigue fra 2007 fandt, at der var anvendt 252 forskellige måleredskaber til at måle fatigue.2

Hvorvidt fatigue kan betragtes som et sygdomsspecifikt eller et generisk fænomen, er der ikke enighed om. Dog viser et interviewstudie, at cancerpatienter beskriver deres følelse af fatigue anderledes nu, sammenlignet med før de blev syge.3 Skønt der ikke findes en dækkende forklaring på fatigue, er der enighed om, at fatigue ofte indeholder både fysiske og mentale komponenter. Som en følge heraf, bør et spørgeskema til måling af fatigue indeholde spørgsmål om begge komponenter. Hvis niveauet af fatigue blandt syge skal sammenlignes med baggrundsbefolkningens grad af fatigue, må der anvendes et generisk spørgeskema, hvor der er estimeret normalværdier for fatigue. Et eksempel er MFI-20, der inkluderer fem dimensioner af fatigue, og hvor fatigue kan defineres som værdi over 95 percentilen af normalværdierne.4,5

Fatigue og autoimmune sygdomme
Mens prævalensen af fatigue i baggrundsbefolkningen er estimeret til ca. 20%, afhængig af det anvendte spørgeskema, er prævalensen af kronisk fatigue anslået til godt 10%.6

Hos syge er prævalensen af fatigue ofte højere. Hos patienter med autoimmune sygdomme (diabetes, primær biliær cirrose, reumatoid arhrit, kronisk inflammatorisk tarmsygdom og multippel sklerose) er der fundet prævalenser på 40-50%, hvis sygdommen er i en rolig fase; hvorimod der er fundet prævalenser på op til 90% ved aktiv sygdom.7-12 Foruden sygdomsaktivitet korrelerer anæmi, depression og det kvindelige køn med øget fatigue.

Hos patienter med fatigue og kronisk inflammatorisk tarmsygdom i klinisk remission, er der fundet en anderledes cytokinprofil, sammenlignet med patienter uden fatigue.13 Studiet viste forhøjede værdier af TNF-α, IFN-γ, IL-12 & IL-10 og lavere værdier af IL-6 hos patienter med fatigue. Studiet antyder, at fatigue kan associeres med en bagvedliggende autoimmunologisk aktivitet, trods sygdom i klinisk remission. 

Et andet eksempel har vist, at kronisk fatigue syndrom (CFS) og irritabel tyktarm (IBS) er associeret med en anderledes mikrobiom-sammensætning, sammenlignet med CFS uden IBS.14 Selv om IBS ikke er en autoimmun sygdom, tegner der sig alligevel et mønster. Af figur 1 fremgår det, at 35-44% med IBS også har IBD; 22-29% med IBD har også CFS; 35-90% med CFS har også IBS, og endelig har ca. 50% med IBS også CFS.15-18 Patienter med IBD har næsten tre gange så høj hyppighed af CFS, sammenlignet med baggrundsbefolkningen.17 Det kan således ikke udelukkes, at mikrobiomet spiller en rolle i forhold til fatigue. 

Behandling af fatigue
Der er endnu ikke afdækket en universel behandling af fatigue. Fysisk aktivitet har vist positiv effekt på fatigue-niveauet. Det samme har forskellige psykologiske og/eller adfærdsregulerende interventioner. Fælles for disse interventioner er dog, at studierne er få og kvaliteten svingende. Samlet set, må evidensen for intervention mod fatigue ved autoimmune sygdomme karakteriseres som mangelfuld. Hvis fatigue betragtes som en generisk tilstand, må målet fremadrettet være at afdække årsager og mulige behandlinger på tværs af sygdomme.

Konklusion

Fatigue er et fænomen, der forekommer på tværs af sygdomme og i baggrundsbefolkningen. Hvorvidt der eksisterer en sygdomsspecifik fatigue, er der ikke enighed om. Der er ikke en gylden standard for måling af fatigue. Fatigue ved autoimmune sygdomme er hyppigt forekommende og kan måske tilskrives en vis immunaktivitet, trods sygdom i remission. Der er endnu ikke overbevisende evidens for en given behandling af fatigue.

Referencer

1. North American Nursing Diagnosis Association. Nursing diagnoses: Definition and classification, 1997–1998. Philadelphia, PA: McGraw-Hill, 1996. 2. Hjollund NH, Andersen JH, Bech P. Assessment of fatigue in chronic disease: a bibliographic study of fatigue measurement scales. Health Qual Life Outcomes 2007;5:12. 3. Glaus A, Crow R, Hammond S. A qualitative study to explore the concept of fatigue/tiredness in cancer patients and in healthy individuals. Eur J Cancer Care 1996;5:8-23.  4. Smets EM, Garssen B, Bonke B, et al. The Multidimensional Fatigue Inventory (MFI) psychometric qualities of an instrument to assess fatigue. J Psychosom Res 1995;39(5):315-325. 5. Schwarz R, Krauss O, Hinz A. Fatigue in the general population. Onkologie 2003;268(2):140-144. 6. Loge JH, Ekeberg Ø, Kaasa S. Fatigue in the general Norwegian population: normative data and associations. J Psychosom Res 1998;45:53-65. 7. Jensen Ø, Bernklev T, Gibbs C, et al. Fatigue in type 1 diabetes, prevalence, predictors and comparison with the background population. Diabetes Res Clin Pract 2018 Jun 30;143:71. 8. Jopson L, Jones DE. Fatigue in Primary Biliary Cirrhosis: Prevalence, Pathogenesis and Management. Dig Dis 2015;33(Suppl 2):109-114. 9. Katz P. Fatigue in Rheumatoid Arthritis. Curr Rheumatol Rep 2017;19(5):25. 10. van Langenberg DR, Gibson PR. Systematic review: fatigue in inflammatory bowel disease. Aliment Pharmacol Ther 2010;32:131-143. 11. Bager P, Befrits R, Wikman O, et al. Fatigue in out-patients with inflammatory bowel disease is common and multifactorial. Aliment Pharmacol Ther 2012;35:133-141. 12. Chalah MA, Ayache SS. Cognitive behavioral therapies and multiple sclerosis fatigue: A review of literature. J Clin Neurosci 2018;52:1-4. 13. Vogelaar L, de Haar C, Aerts BRJ, et al. Fatigue in patients with inflammatory bowel disease is associated with distinct differences in immune parameters. Clin Exp Gastroenterol 2017;10:83-90. 14. Nagy-Szakal D, Williams BL, Mishra N, et al. Fecal metagenomic profiles in subgroups of patients with myalgic encephalomyelitis/chronic fatigue syndrome. Microbiome 2017;5(1):44. 15. Kim SE, Chang L. Overlap between functional GI disorders and other functional syndromes: what are the underlying mechanisms? Neurogastroenterol Motil 2012;24:895-913.  16. Han CJ, Yang GS. Fatigue in Irritable Bowel Syndrome: A Systematic Review and Meta-analysis of Pooled Frequency and Severity of Fatigue. Asian Nurs Res 2016;10:1-10.  17. Jelsness-Jørgensen LP, Bernklev T, Henriksen M, et al. Chronic Fatigue Is More Prevalent in Patients with Inflammatory Bowel Disease than in Healthy Controls. Inflamm Bowel Dis 2011;17:1564-1572. 18. Halpin SJ, Ford AC. Prevalence of symptoms meeting criteria for irritable bowel syndrome in inflammatory bowel disease: systematic review and meta-analysis. Am J Gastroenterol 2012;107(10):1474-1482.