Elektronisk selvrapportering af influenzalignende sygdom – et nyttigt supplement til influenzaovervågningen

Charlotte Kjelsø | Nov 2018 | Infektionsmedicin |

Charlotte Kjelsø
epidemiolog,
Afdeling for Infektionsepidemiologi
og Forebyggelse,
Statens Serum Institut

Henrik Bang
cand.scient.,
Afdeling for Infektionsepidemiologi
og Forebyggelse,
Statens Serum Institut

Micheal Galle
cand.scient.,
Data integrations-
og analyse sekretariat (DIAS),
Statens Serum Institut

Øget tilgængelighed og brug af internet og vækst i digital kommunikationsteknologi har gjort elektronisk selvrapportering til et vigtigt redskab i epidemiologiske undersøgelser og udvikling af sygdomsovervågning. Elektronisk selvrapportering tillader for eksempel beregning af forekomst af influenzalignende sygdom (ILS) i befolkningsgrupper, som ikke kommer i kontakt med sundhedssystemerne, og dermed ikke registreres via traditionel influenzaovervågning. Elektronisk selvrapportering kan således være et nyttigt supplement til eksisterende influenzaovervågning.

Sæsoninfluenzaepidemier på den nordlige halvkugle udgør i vinterhalvåret en af de væsentligste årsager til indlæggelser og dødsfald blandt ældre og risikogrupper. Det Europæiske Center for Sygdomsforebyggelse og -kontrol (ECDC) og Verdenssundhedsorganisationen (WHO) overvåger influenza via medlemslandenes sundhedsvæsen-baserede infektionsovervågningssystemer, herunder for eksempel ILS konsultationsprocent blandt sentinel-* og vagtlæger, og på sygehuse. Dette gøres blandt andet med henblik på tidligt at påvise årets influenzasæsonstart, og for at beskrive sæsonens cirkulerende influenzatyper og forventet sygdomsintensitet og -alvorlighed. 

Formålet er at kunne målrette anbefalinger for vaccination, antiviral behandling og hygiejniske tiltag med henblik på at begrænse influenza i befolkningen og i sundhedsvæsenet.1

Influenzanet
Influenzanet (www.influenzanet.eu) er et europæisk netværk til elektronisk overvågning af selvrapporteret influenzalignende sygdom i befolkningen. Netværket har eksisteret siden 2003 og bestod i 2016 af ti EU-lande, der indsamler information om ILS fra borgere, som selv tilmelder sig og via et struktureret spørgeskema ugentlig rapporterer symptomer.2,3 Overvågningen foregår via landespecifikke hjemmesider, hvor borgere kan registrere sig for at deltage i overvågningen og få adgang til influenzarelateret information. 

Ved registrering besvares et spørgeskema med demografiske oplysninger, samt sociale og sundhedsmæssige karakteristika, hvorefter man hver uge modtager en mail med nyhedsbrev og link til at rapportere symptomer siden sidst. I 2016 deltog 1573 danskere i Influenzanet, og på europæisk plan deltager mange tusinde i symptomrapportering til Influenzanet – alene i sæsonen 2015-2016 var der over 36.000 frivillige. 

Influenzanet ses som et supplement til eksisterende sundhedsvæsen-baserede ILS-overvågningssystemer,4 idet kvinder er overrepræsenterede, mens de yngste og ældste aldersgrupper er underrepræsenterede i syv ud af ti deltagende lande. Desuden er både sundhedstilstand og uddannelsesniveau hos Influenzanet-deltagere generelt højere end i den samlede befolkning. Rapporteret ILS-aktivitet ses tidligere i Influenzanet end i de sundhedsvæsen-baserede traditionelle overvågningssystemer, men forekomsten er tæt korreleret, omend kvantitativt højere end i de traditionelle overvågningssystemer.

Vaccinedækning målt blandt hollandske deltagere i perioden 2014-2016 tyder på, at Influenzanet-data, såfremt de inddeles efter alder, kronisk sygdom med mere, kan udvikle sig til et komplementært værktøj til rettidig måling af behov for vaccinedækning, og til identifikation af influenza-risikofaktorer, for eksempel hos gravide.5 

Influmeter
I oktober 2013 lancerede Statens Serum Institut en dansk version af Influenzanet på hjemmesiden Influmeter (www.influmeter.dk), for at kunne følge forekomsten af influenzalignende sygdom i den danske befolkning, og for at opnå erfaring med online overvågningssystemer i Danmark. Siden har tilmeldte borgere på Influmeter rapporteret deres sygdomssymptomer, eventuelt sammen med symptomer hos venner eller familiemedlemmer, herunder børn i deres husstand.

Efter sæsonen 2013-2014 evaluerede vi systemet for at bestemme dets fremtidige brug. Her beskrev vi deltagerkarakteristika og sundhedsvæsen-kontakt hos deltagere med førstegangs-ILS, og sammenlignede registreret ILS-aktivitet i Influmeter med registeret ILS-aktivitet i andre danske sundhedsvæsen-baserede overvågningssystemer. 

Sammenlignet med den danske befolkning havde Influmeter flere kvindelige deltagere (p<0,001) og personer med videregående uddannelse (p<0,001), mens aldersgruppen 0-24 år var underrepræsenteret (p<0,001). 16-22% af de selvrapporterede ILS-tilfælde søgte lægehjælp – og i sammenligninger af ILS-incidensrater i Influmeter og i eksisterende danske sundhedsvæsen-baserede overvågningssystemer toppede Influmeter-ILS-aktiviteten en uge før overskridelsen af den danske sentinel-epidemitærskel (figur 1). 

På figuren ses tre kurver for Influmeter ILS-aktivitet. Kurven for ”Influmeter, unikke ILS”, viser første ILS-sygdomsperiode for alle deltagere. Kurven med ”Influmeter, unikke ILS og >1 uges rapportering”, viser første ILS-sygdomsperiode for andelen af deltagere med mere end en uges rapportering. Kurven med ”Influmeter, alle ILS og >1 uges rapportering”, viser alle ILS-sygdomsperioder for andelen af deltagere med mere end en uges rapportering.

Vi konkluderede derfor, at Influmeter var et nyttigt supplement til overvågning af ILS-aktivitet i den del af befolkningen, der ikke søger lægehjælp.6 

Konklusion

Influenzanet er et hurtigt og fleksibelt dataindsamlingssystem for selvrapporterede ILS-symptomer blandt europæiske borgere. En mere målrettet inklusion af helt unge og ældre borgere, samt flere analyser justeret for ujævn repræsentation i forhold til den underliggende befolkning, kan give mere styrke og validitet til Influenzanet-systemet.

Systemet indskriver sig under begrebet ’participatory medicine’, som både kan benytte sig af passiv data-fangst – for eksempel ved brug af Google-data – og af aktive, partnerskabslignende samarbejder mellem patienter og sundhedsfagfolk som for eksempel i Influenzanet, hvor deltagerne i de respektive lande selv tilmelder sig og aktivt rapporterer symptomer. 

Rapporteringerne kan bruges til at bestemme forekomsten af influenzalignende sygdom i befolkningen, specielt blandt borgere, der ikke kontakter læge og således ikke registreres i de sundhedsvæsen-baserede systemer. 

Influenzanets ensartethed muliggør direkte sammenligning af ILS-aktivitet mellem lande, og deltagernes individuelle data kan bruges til at identificere risikofaktorer. Systemet er konstrueret, så det kan medvirke til at overvåge pandemisk influenza, men det kan også udvides til indsamling af andre data i forbindelse med både almindeligt kendte og nye sygdomme, og kan således også anvendes til syndromovervågning.

Interessekonflikter: Forfatterne har ingen interessekonflikter

Referencer

1. Verdenssundhedsorganisationen (WHO) (2014) Influenza (Sæsonbestemt), faktaark nr. 211 [adgang juli 2014]. http://www.who.int/mediacentre/factsheets/fs211/en [Google Scholar]. 2. Friesema IHM, Koppeschaar CE, Donker GA, et al. Internetbaseret overvågning af influenzalignende sygdom i befolkningen: Erfaring af fem influenzasæsoner i Holland. Vaccine 2009;27:6353-6357. 3. Marquet RL, Bartelds AIM, van Noort SP, et al. Internetbaseret overvågning af influenzalignende sygdom (ILI) i den nederlandske befolkning i 2003-2004 influenzasæsonen. BMC Folkesundhed 2006;6:242. 4. Tilston NL, Eames KTD, Paolotti D, et al. Internetbaseret overvågning af influenzalignende sygdom i Storbritannien i 2009 H1N1 influenza-pandemien. BMC Folkesundhed 2010;10:650. 5. Koppeschaar CE, Colizza V, Guerrisi C, Turbelin C, Duggan J, Edmunds WJ, Kjelsø C, Mexia R, Moreno Y, Meloni S, Paolotti D, Perrotta D, van Straten E, Franco AO. JMIR Public Health Surveill 2017;3(3):e66. Influenzanet: Citizens Among 10 Countries Collaborating to Monitor Influenza in Europe. 6. Kjelsø C, Galle M, Bang H, Ethelberg S, Krause TG. Influmeter – an online tool for self-reporting of influenza-like illness in Denmark. Pages 322-327 | Received 03 Nov 2014, Accepted 06 Nov 2015, Published online: 11 Dec 2015. 

* Sentinel-ordningen er et frivilligt indberetningssystem, hvor praktiserende læger hver uge i influenzasæsonen indberetter deres totale antal patienter og antal patienter med influenzalignende sygdom (ILS). Kriterier for indberetning af ILS er pludselig opstået sygdom med feber, muskelsmerter og luftvejssymptomer. Sideløbende indsender de samme læger periodisk sekretprøver fra personer med ILS. Sygdomsforekomsten angives herefter som procentdelen af konsultationer med influenzalignende sygdom i forhold til det samlede antal konsultationer.