Voksne med inflammatorisk tarmsygdom – hjemmemonitorering ved hjælp af sygdomsaktivitetsscore og fæces calprotectin – en interim opgørelse af 68 patienter 

Dorit Vedel Ankersen | Nov 2018 | |

Dorit Vedel Ankersen
cand.tech.al. & cand.scient.
i klinisk ernæring,
ph.d-studerende,
Gastromedicinsk Afdeling,
Nordsjællands Hospital

Inflammatorisk tarmsygdom (IBD, Inflammatory bowel disease), colitis ulcerosa og morbus Crohn er forbundet med store direkte sundhedsomkostninger (i Europa 4,6 – 5,6 mia. euro/år), og hvor prævalensen er høj 2,5 – 3 millioner, men også sygefraværet for disse patienter er relativt højt (tre-seks uger/år).1 

IBD er kronisk og progressiv i sin natur, og det er derfor af stor betydning at detektere og behandle et tilbagefald så hurtigt som muligt for at reducere den samlede inflammationsbyrde over tid og derved undgå progression af tarmskader og muligvis forbedre sygdomsforløbet og livskvaliteten hos denne patientgruppe. Tidligere eHealth studier har vist, at hjemmemonitorering fanger et tilbagefald før standard care og derved reducerer tiden til remission, øger compliance til medicinsk behandling, reducerer antallet af ambulante besøg og indlæggelser samt individualiserer og involverer patienterne i egen behandling.2,3 

På Nordsjællands Hospitals gastromedicinske afdeling, under ledelse af professor, overlæge Pia Munkholm, indledte vi i 2015 et telemedicinsk studie, hvor 120 IBD-patienter blev randomiseret til at screene sig i hjemmet for sygdomsaktivet enten hver tredje måned (3M) eller efter patientens behov (OD) på web-appen Constant Care®. Sygdomsalgoritmen for hjemmemonitorering består af en valideret point of care fæces calprotectin (FC) hjemme-test med tilhørende smartphone applikation (app),4 som er blevet integreret i den eksisterende Constant Care® web-app således, at sygdomsalgoritmen består af to elementer:
Subjektiv sygdomsaktivitetsscore: Harvey-Bradshaw Index (HBI) for morbus Crohn eller Simple Clinical Colitis Activity Index (SCCAI) for colitis ulcerosa.
Biomarkør for inflammation i tarmen; FC hjemme-test med analysesvar i mg/kg på 18 minutter (CalprosmartTM, Calpro AS, Norge). 

Dette giver tilsammen en TIBS score (TIBS, total inflammation burden scoring). 

Sygdomsalgoritmen illustreres for patienter og behandlere/sundhedspersonale som et trafiklys se figur 1. Denne sygdomsalgoritme danner baggrund for tæt monitorering af patienternes sygdomsaktivitet og den daglige web-stuegang, som udføreres af IBD web sygeplejerske Dorte Marker i tæt samarbejde med Pia Munkholm. Det primære formål med studiet er at vurdere, om man skal implementere den beskrevne screeningsprocedure i klinikken hver tredje måned eller efter patientens behov ved vurdering af antal FC tests forbrugt og samlet inflammationsbyrde (arealet under kurverne, AUC) gennem et år. Vi fandt i en interim-analyse af de første 68 inkluderede patienter, der gennemførte det første år, at antallet af FC-tests forbrugt var 211 vs. 225 i henholdsvis OD og 3M gruppen svarende til et gennemsnitligt FC hjemme-test forbrug pr. patient på 6,0 (95% CI: 4,7-7,3) og 7,0 (95% CI: 5,8-8,2). Der var ligeledes ingen signifikante forskelle på antallet, der havde aktiv sygdom (FC >600 mg/kg) mindst en gang i løbet af året (n=21, 66% i 3M og n=20, 57% i  OD) og ej heller på AUC for de to grupper. Livskvaliteten målt ved et spørgeskema med ti spørgsmål, S-IBDQ, viste, at der ikke var signifikant forskel mellem de to grupper ved et års follow up, men OD-gruppen havde dog en signifikant øget livskvalitet relativt til baseline (p=0,04).  Vi ønskede også i studiet at undersøge, om hjemmemonitoreringen levede op til patienternes forventning samt eventuelle vanskeligheder ved anvendelse heraf. Ved hjælp af hjemmelavede spørgeskemaer fandt vi, at 91% (n=29) i 3M og 94% (n=34) i OD mente at hjemmemonitoreringen levede op til deres forventninger og næsten tilsvarende (91% (n=29) i 3M og 97% (n=35) i OD) valgte at forsætte med hjemmemonitoreringen i endnu ti år (ClinicalTrials.gov ID: NCT03038984). Kun en relativ lille andel af patienterne havde besværligheder ved hjemmemonitoreringen nemlig 21% (n=14), hvilket primært skyldtes problemer med FC-appen, inden den blev CE-mærket.

Konklusion

I denne foreløbige opgørelse af studiet kunne der ikke findes signifikante forskelle mellem de to måder at hjemmemonitorere på: Hver tredje måned eller efter patientens behov hverken med hensyn til sygdomsforløb (areal under kurven) eller ressourceforbrug af FC hjemme-tests. Over 90% i begge grupper mente, at hjemmemonitoreringen levede op til forventningerne og valgte at forsætte i endnu ti år. Implementering af hjemmemonitorering i klinikken på ibd.constant-care.com er i gang og de første IBD patienter kommer på web-appen 30.08.2018 på Nordsjællands Hospital i henhold til patientens behov. 

Referencer

1. Burisch J, Jess T, Martinato M, Lakatos PL. The burden of inflammatory bowel disease in Europe. Journal of Crohn’s and Colitis 2013;7(4):322-337. 2. Elkjaer M, Shuhaibar M, Burisch J, Bailey Y, Scherfig H, Laugesen B, Avnstrøm S,  Langholz E, O’Morain C, Lynge E, Munkholm P. E-health empowers patients with ulcerative colitis: a randomised controlled trial of the web-guided ‘Constant-care’ approach. Gut 2010;59(12):1652-1661. 3. de Jong MJ, van der Meulen-de Jong AE, Romberg-Camps MJ, Becx MC, Maljaars JP, Cilissen M, van Bodegraven AA, Mahmmod N, Markus T, Hameeteman WM, Dijkstra G, Masclee AA, Boonen A, Winkens B, van Tubergen A, Jonkers DM, Pierik MJ. Telemedicine for management of inflammatory bowel disease (myIBDcoach): A pragmatic, multicentre, randomised controlled trial. The Lancet 2017;390(2):959-968. 4. Vinding KK, Elsberg H, Thorkilgaard T, Belard E, Pedersen N, Elkjaer M, Marker D, Carlsen K, Burisch J, Munkholm P. Fecal Calprotectin Measured By Patients at Home Using Smartphones-A New Clinical Tool in Monitoring Patients with Inflammatory Bowel Disease. Inflamm Bowel Dis 2016;22(2):336-344.