Brystkraeft Og Osteoporose

Betydningen af vægtændringer under og efter adjuvant behandling for brystkræft – et mikset metode studie

Birgith Pedersen | Nov 2018 | Onkologi | Brystkræft |

Birgith Pedersen
sygeplejerske, cand. cur., ph.d.,
Klinik Kirurgi og Kræftbehandling,
Aalborg Universitetshospital

Vægtændringer hos kvinder under og efter behandling for brystkræft er en kendt problemstilling, der har været undersøgt kvantitativt gennem årtier på grund af en påvist sammenhæng mellem vægtændringer og en øget risiko for tilbagefald og tidlig død efter brystkræftdiagnosen.1-4 

Enkelte studier har undersøgt kvindernes oplevelse af vægtændringer fra et kvalitativt perspektiv for at få belyst, hvordan ændringerne – især vægtøgning – påvirker kvindernes kropsopfattelse.5,6 I denne artikel beskrives, hvorledes kvantitative vægt- og kropskompositionsdata integreret med kvalitative data i et mikset metodestudie kan bidrage til en større forståelse for betydningen af konkrete forandringer i vægt og kropskomposition.7

Datagrundlag
De kvantitative data stammer fra 95 kvinder, hvis ændringer i vægt og kropskomposition er målt hvert halve år over i alt 18 måneder fra baseline. Det vil sige fra påbegyndelse af antineoplastisk behandling. Analysen af de samlede vægtændringer blev foretaget i tre vægtgrupper, hvor stabil vægt refererer til en vægtændring på ± 2,4%, og hvor vægtøgning og vægttab refererer til en ændring >2,4%. De 95 kvinder fordelte sig med 48 kvinder, der fik kemoterapi eventuelt efterfulgt af stråler og/eller antihormoner, og de resterende 47 kvinder fik antihormonel behandling og eventuelt stråler. 

Efter afslutningen af kemoterapi havde kvinderne i denne gruppe i gennemsnit en vægtøgning på 1,6 kg, som primært var på grund af væskeophobninger i forbindelse med kemoterapien. Efter 18 måneder havde disse kvinder i gennemsnit en vægtøgning på 1,4 kg, nu bestående af øget fedtmasse. Desuden var livvidden i gennemsnit vokset med 2,1 cm. Kvinder, der ikke fik kemoterapi, øgede deres livvidde med gennemsnitlig 1,7 cm, men ændrede ikke deres gennemsnitlige vægt eller fedtmasse.8

De kvalitative data stammer fra interviews med 12 kvinder fra samme kohorte. Interviewene blev foretaget ca. et år efter baseline og udforskede betydningen af kropslige forandringer relateret til vægtændringer. Med udgangspunkt i eksistentiel fænomenologi blev fænomenet; vægtændringer i forbindelse med brystkræft, relateret til en ”tvetydig forandrende krop”. Betydningen af den ”tvetydige forandrende krop” eller essensen af fænomenet blev yderligere beskrevet ved, at kvinderne oplevede deres krop som en krævende fremmed, hvor de måtte kæmpe for at være herre i eget hus, mens de i andre tilfælde måtte acceptere de kropslige forandringer.9

Integration af fund visualiseret i joint displays
Selvom de målte forandringer synes beskedne og ubetydelige, blev det tydeligt, at selv små forandringer kan have stor betydning for den enkelte kvinde. Dette er visualiseret i joint displays, hvor ændringer i vægt og livvidde i de tre vægtgrupper er beskrevet i boxplots og samtidig kombineret med udsagn fra kvinder, der har oplevet vægtændringer i en af de tre grupper. 

Selv små vægtvariationer ± 2,4% af den initiale kropsvægt kunne udløse stor øgning i livvidde. Manglende evne til at kunne kontrollere disse forandringer kunne medvirke til, at den enkelte kvinde benyttede strategier som objektivering og negligering for at undgå konfrontation med den forandrede krop. På trods af stabil vægt kan øget livvidde således fremme en dissocieret kropsfornemmelse, hvor kroppen bliver betragtet som en ’ting’ uden for en selv. (se figur 1)

Vægtøgning >2,4% kan medvirke til både formindsket og øget livvidde. Når vægt og livvidde øges, opfattes kroppen som en ukendt fremmed med tab af kvindelighed og kontrol. Opfattelsen af en selv og kroppen bevæger sig mellem en opfattelse af et forenet kropssubjekt og kroppen som et objekt med sin egen vilje. (se figur 2)

Vægttab >2,4%kan ligeledes være forbundet med både øget og formindsket livvidde. Vægttab og formindsket livvidde styrker selv-identiteten og følelsen af at være i stand til at handle som autonomt væsen. Følelsen af at være et forenet kropssubjekt er dog stadig under pres på trods af den positive kropsopfattelse. (se figur 3)

Integration af kvantitative og kvalitative data i et mikset metodestudie viste, at selv mindre vægt-ændringer og forandringer i taljemål påvirkede kvindernes krops- og selvopfattelse betydeligt. Målte forandringer svarer således ikke nødvendigvis med de oplevede forandringer. I stedet peger kvindernes oplevelse mod et behov for særlig opmærksomhed. Forandringerne påvirkede kvindernes krops- og selvopfattelse og dermed deres identitet, men herudover var kvindernes oplevelse af forandringerne knyttet til frygt for tilbagefald og potentiel død grundet en bevidsthed om sammenhængen mellem øget fedtmasse og østrogen.7

Konklusion

Manglende anerkendelse af kvindernes oplevelse i forbindelse med vægtændringer kan bidrage til en kropslig fremmedgørelse og dermed medvirke til at forlænge og forstærke sygdom og lidelse. Resultaterne peger i retning af, at der er et stort behov for at tale om – og undersøge vægtudsvingenes sammenhæng og hvilken betydning, forandringerne har for den enkelte kvinde. Selv om alle kvinder i adjuvant behandling for brystkræft har potentiel risiko for vægtforandringer, ser det ud til, at der især skal rettes særlig opmærksomhed mod yngre kvinder, der har fået kemoterapi, da det primært er disse kvinder, der øger deres fedtmasse over tid. Interventioner i form af fysisk aktivitet og vægtregulering er foreslået,10 men opfølgning efter brystkræft må endvidere inddrage samtaler, der kan understøtte kvindernes arbejde med at integrere forandringer relateret til vægtændringer under og efter brystkræft. 

Se i øvrigt ph.d.-afhandlingen ”Changes in weight and body composition among women in adjuvant treatment for breast cancer: A multistage mixed methods study, 2016 http://vbn.aau.dk/files/245476875/PHD_Birgith_Pedersen_rettet_E_pdf.pdf

Referencer

1. Vance V, Mourtzakis M, McCargar L, Hanning R. Weight gain in breast cancer survivors: prevalence, pattern and health consequences. Obes Rev 2011 Apr;12(4):282-294.  2. Saquib N, Flatt SW, Natarajan L, Thomson CA, Bardwell WA, Caan B, et al. Weight gain and recovery of pre-cancer weight after breast cancer treatments: evidence from the women’s healthy eating and living (WHEL) study. Breast Cancer Res Treat 2007 Oct;105(2):177-186.  3. Thivat E, Therondel S, Lapirot O, Abrial C, Gimbergues P, Gadea E, et al. Weight change during chemotherapy changes the prognosis in non metastatic breast cancer for the worse. BMC Cancer 2010 Nov 25;10:648. 4. Martin L, Senesse P, Gioulbasanis I, Antoun S, Bozzetti F, Deans C, et al. Diagnostic criteria for the classification of cancer-associated weight loss. J Clin Oncol 2015 Jan 1;33(1):90-99.  5. Maley M, Warren BS, Devine CM. A second chance: meanings of body weight, diet, and physical activity to women who have experienced cancer. J Nutr Educ Behav 2013 May-Jun;45(3):232-239. 6. Brunet J, Sabiston CM, Burke S. Surviving breast cancer: women’s experiences with their changed bodies. Body Image 2013 Jun;10(3):344-351. 7. Pedersen B, Groenkjaer M, Falkmer U, Delmar C. Understanding the Essential Meaning of Measured Changes in Weight and Body Composition Among Women During and After Adjuvant Treatment for Breast Cancer: A Mixed-Methods Study. Cancer Nurs 2017 Nov/Dec;40(6):433-444.  8. Pedersen B, Delmar C, Bendtsen MD, Bosaeus I, Carus A, Falkmer U, et al. Changes in Weight and Body Composition Among Women With Breast Cancer During and After Adjuvant Treatment: A Prospective Follow-up Study. Cancer Nurs 2016 Aug 16. 9. Pedersen B, Groenkjaer M, Falkmer U, Mark E, Delmar C. ”The ambiguous transforming body” – A phenomenological study of the meaning of weight changes among women treated for breast cancer. Int J Nurs Stud 2016 Mar;55:15-25. 10. Demark-Wahnefried W, Campbell KL, Hayes SC. Weight management and its role in breast cancer rehabilitation. Cancer 2012 Apr 15;118(8 Suppl):2277-2287.