Databasen for Astma under RKKP

Databasen for Astma under RKKP

Jesper Lykkegaard | okt 2018 | Lungemedicin |

Jesper Lykkegaard
praktiserende læge,
Vejle

Databasen for Astma i Danmark er en del af Regionernes Kliniske Kvalitetsprogram (RKKP). Databasen danner udgangspunkt for årlige rapporter om incidens, prævalens og behandlingskvalitet for astma i Danmark. 

Databasen indeholder lungefunktionsmål, rygestatus, BMI, diagnostiske procedurer og medicinering for alle patienter, som henholdsvis diagnosticeres med astma eller indløser en recept på medicin mod astma. Databasen opdeles efter, om patientens astma behandles alene i almen praksis eller både i almen praksis og på sygehus. Nogle af disse data indberettes direkte fra behandleren til databasen, mens andre stammer fra allerede eksisterende indsamling af data til diverse registre. De danske sygehuse påbegyndte indsamlingen af nye astmadata i 2016, mens almen praksis forventes at følge efter i 2019.1,2

Databasen har ambition om at følge patienten i hele sundhedsvæsenet. Det vil sige, at der indsamles data fra alle børneafdelinger, lungeafdelinger, arbejdsmedicinske afdelinger, andre medicinske afdelinger, privathospitaler, speciallæger og almen praksis. Når behandlingskvaliteten skal bedømmes, er det således lige meget, hvor i sundhedsvæsenet en anbefalet undersøgelse eller behandling er foretaget. Bare den er relevant og foretaget rettidigt.

Dataindsamling
Indberetning af data kan pålægge den behandlende læge/afdeling et uhensigtsmæssigt ekstra arbejde. Databasen benytter fortrinsvis data, som allerede i dag indtastes som en del af de almindelige arbejdsprocedurer. Således indberettes automatisk, hver gang en patient indløser en recept, indlæggelser indberettes fra Landspatientregistret, udført reversibilitets- eller provokationstest indberettes ved afregning til regionen, og når der afregnes en priktest eller analyseres en specifik IgE måling på regionens laboratorier, indberettes, at en allergiudredning har fundet sted.

Data, der ikke allerede indsamles i andre databaser, omfatter højde, vægt, rygestatus og lungefunktion. Disse kan indberettes direkte fra almen praksis’ journalsystemer. Til gengæld er det fortsat nødvendigt på de fleste sygehusafdelinger at lave en dobbeltbogføring, blandt andet fordi databasen skal bruge resultatet af en spirometri og ikke blot, om den er foretaget eller ej. PLO, Danske Regioner og Systemhusene for de elektroniske journalsystemer arbejder på, hvordan de få nye data fra almen praksis indsamles gnidningsløst og uden at skabe etiske eller lovgivningsmæssige konflikter.

Kvalitetsindikatorer
Kvaliteten af astmabehandling betragtes som god, hvis nedenstående indikatorer er opfyldt for størstedelen af patienterne eller i et omfang sammenligneligt med andre behandlere. 

• Diagnosen
Nye patienter, der sættes i behandling med medicin mod astma, bør undersøges og diagnosticeres korrekt. Aktuelt vil det sige, at der skal udføres en reversibilitetstest eller en provokationstest. Andre diagnostiske tests indgår også i sygehusets kvalitetsdata og kan være med til at opfylde indikatoren.

• Allergi
Nye patienter, der sættes i behandling med medicin mod astma, bør allergiudredes. Anamnesen er her det væsentligste. Den lader sig dog ikke meningsfyldt samle i en database. I stedet for at lægen skal bruge sin tid på at sætte flueben i en huskeliste under ”allergi adspurgt” eller lignende, undersøges variationen i andelen af vore patienter, der udredes med priktest eller specifik IgE måling, velvidende, at tallet næppe bør være 100%.

• Tobak
Rygning er særligt skadeligt for patienter med astma. Rygning udgør langt den største modificerbare faktor og bør adresseres i alle konsultationer. Lægen kan bedre inddrage rygning i samtalen med patienten, hvis dennes rygestatus er opdateret af personalet forud for konsultationen. Indikatoren gælder andelen af patienter, der har fået rygestatus (daglig, lejlighedsvis, ophørt eller aldrig) registreret i året. Hos børn noteres også passiv rygning.

• Lungefunktion og BMI
Astma varierer i intensitet, og behandlingen bør følge med. Nogle patienter er i stand til selv at søge læge ved underbehandling og generende symptomer. Andre vil blot skære ned på deres fysiske aktivitet, såsom at ophøre med idræt. De færreste patienter søger læge, når de er symptomfri, men måske bruger de langt mere medicin end nødvendigt. Det kan være svært at afgøre, hvornår sidstnævnte er tilfældet, men uden planlagte kontrolbesøg må man forvente, at mange patienter i lange perioder vil være i uhensigtsmæssig behandling. Ved et kontrolbesøg for astma forventes lægen at måle lungefunktion, dels for at bedømme om patienten aktuelt er obstruktiv og dels for at bedømme, om patienten har et udsving fra sin vanlige lungefunktion. Vækst hos børn og eventuel udvikling af fedme bør indgå i opfølgningen ved astma. Indikatoren gælder andelene af patienter, som henholdsvis har fået målt lungefunktion og BMI i året.

• Tilføj ICS ved højt SABA forbrug
Patienter med astma bør være stort set symptomfri. Hvis der er symptomer, øges dosis af vedligeholdelsesbehandling med inhaleret corticosteroid (ICS). Patienter er generelt ikke i tilstrækkelig behandling, hvis de bruger symptombehandling med inhaleret korttidsvirkende beta-2-agonist (SABA) mere end to gange om måneden (fraset forud for idræt). Indikatoren gælder andelen af patienter med et højt forbrug af SABA uden at indløse recept på ICS.

• Brug aldrig LABA uden ICS 
Langtidsvirkende beta-2-agonister (LABA) hjælper på patientens symptomer, men behandler ikke den underlæggende inflammation. Studier har vist en øget dødelighed, når patienter med astma behandles med LABA uden, at der samtidig behandles med ICS. En sådan behandling bør ikke forekomme. Indikatoren gælder andelen af patienter, der bruger LABA uden samtidig brug af ICS. Bemærk, at patienter med KOL kan behandles med LABA alene, men hvis de samtidig har astma, bør der gives ICS.

• Exacerbationer bør forebygges
Indlæggelse for astma af en voksen med kendt astma indikerer et behandlingssvigt. Skadestuebesøg med astma og steroidkure er ligeledes tegn på behandlingssvigt.

Rapportering
Almen praksis forventes i første omgang bedømt for hver region og altså ikke på enkeltpraksisniveau. Når almen praksis samles i kvalitetsklynger, kunne den offentlige afrapportering eventuelt ske på klyngeniveau. Rapporten offentliggøres sammen med en fortolkning af eventuel variation i behandlingskvaliteten, for eksempel ud fra forskelle i patientgrundlag.

Konklusion

Databasen vil årligt give feedback til de bedømte enheder angående ovenstående indikatorer, som løbende skal tilpasses udviklingen af ny viden og den kliniske hverdag.

Interessekonflikter: Jesper Lykkegaard er DSAMs repræsentant i forretningsudvalget for Astmadatabasen.

Referencer

1. Hansen S, Hoffmann-Petersen B, Sverrild A, Bräuner EV, Lykkegaard J, Bodtger U, Agertoft L, Korshøj L, Backer V. The Danish National Database for Asthma: establishing clinical quality indicators. Eur Clin Respir J 2016 Nov;8;3:33903. 2. Dokumentation for Databasen for astma, Databasernes fællessekretariat, Sundhedsdatastyrelsen. URL: https://www.rkkp-dokumentation.dk/Public/Databases.aspx?db=62.