Patienter med hyppige KOL-eksacerbationer oplever oftere bedring end hidtil antaget

Energi- og proteinrige måltider til underernærede lungekræftpatienter

Eva Leedo | Sep 2018 | |

Eva Leedo
Cand. Scient. i human ernæring,
Herlev Hospital

Anders Mellemgaard
overlæge, ph.d.,
Onkologisk Afdeling,
Herlev Hospital

Behandlingen af lungekræft og effekten heraf er afhængig af flere faktorer; kræftens histologiske type, forekomst af komorbiditeter, sygdomsstadiet, patientens funktionsevne og ernæringsstatus. Studier har vist, at underernæring hos patienter med lungekræft varierer i intervallet 45-69%.1 Til trods for, at underernæring spiller en vigtig rolle i kræftbehandlingen, er det et område, der er forsket sparsomt i. Tidligere studier har primært fokuseret på effekten af industrielt fremstillede energi- og proteindrikke frem for almindelige fødevarer i forhold til underernæring.

Et tidligere randomiseret kontrolleret studie foretaget på Herlev Hospital2 fandt en positiv effekt af beriget hospitalsmad på energi- og proteinindtag blandt underernærede patienter under indlæggelse. De seneste år har kræftbehandlingen ændret sig fra, at patienterne er indlagte under behandlingen, til, at behandlingen nu forgår mere ambulant. Det er derfor relevant at udvide behandlingen af underernæring også til ambulante patienter. Formålet med det aktuelle studie var at undersøge effekten af hjemmelevering af energi- og proteinrige måltider på ambulante kræftpatienters livskvalitet, funktionel score, symptomscore, depression, performancestatus, håndgribestyrke, styrke i ben, vægt, kostindtag, indlæggelser samt dødelighed.

Materialer og metoder
Ambulante lungekræftpatienter blev rekrutteret fra Onkologisk Ambulatorium på Herlev Hospital. Inklusionskriterierne for deltagelse var diagnosticeret lungekræft, ernæringsmæssig risiko ifølge ernæringsscreeningsredskabet Nutrition Risk Score-2002,3 bopæl i eget hjem, ingen fødevareallergi eller -intolerance, udelukkende indtag af enteral eller parenteral ernæring. Studiet var designet som et parallelt randomiseret kontrolleret forsøg over 12 uger. Patienterne i interventionsgruppen fik dagligt tilbudt et hovedmåltid og ad libitum energi- og proteinrige mellemmåltider fra den ordinære hospitalsmenu på Herlev Hospital. Hovedmåltiderne indeholdt gennemsnitligt 413 kcal og 18 gram protein pr. portion og mellemmåltiderne 168 kcal og 8 gram protein pr. portion. Maden skulle bestilles tre gange om ugen til to eller tre dage ad gangen, og blev leveret kold tre gange ugentligt. Patienterne i kontrolgruppen skulle fortsætte med deres habituelle kostindtag. 

Data vedrørende livskvalitet (EORTC QLQ-30)4, funktionel score (EORTC QLQ-30), symptomscore (EORTC QLQ-30), depression (CES-D),5 performancestatus (ECOG),6 håndgribestyrke (dynamometer), styrke i ben (30-sek. rejse-sætte-sig test),7 vægt (standardvægt) og kostindtag (syv-dages kostinterview) blev indsamlet ved baseline og efter seks og 12 uger. Data på indlæggelser, antal indlæggelsesdage, og dødelighed blev indsamlet efter 12 uger, samt tre og seks måneder post-intervention.

Resultater
40 lungekræftpatienter blev inkluderet i studiet, 21 i interventionsgruppen og 19 i kontrolgruppen. To af patienterne døde, én i hver gruppe. 63% havde ikke-småcellet adenokarcinom eller planocellulært karcinom, 25% småcellet og 13% anden type lungekræft. 85% var i Prednisolon-behandling, 88% var enten i kemo- eller strålebehandling eller i begge dele. Den gennemsnitlige BMI blandt patienterne var 21 kg/m2.

En signifikant forbedret styrke i ben blev observeret både efter seks og 12 uger blandt patienterne i interventionsgruppen sammenlignet med patienterne i kontrolgruppen (MANOVA: P = 0,01). Derudover blev en signifikant forbedret performancestatus observeret blandt interventionsgruppen efter 12 uger (Mann – Whitney: P = 0,047). I forhold til livskvalitet, funktionel score, symptomscore, depression, håndgribestyrke, vægt samt energi- og proteinindtag blev ingen signifikante forskelle fundet mellem grupperne. Når data derimod blev analyseret samlet, uafhængig af gruppe, var der en stærk positiv sammenhæng mellem øget indtag af energi og protein og forbedret livskvalitet (P < 0,001), funktionel score (P ≤ 0,05), symptomscore (P < 0,01), performancestatus (P < 0,01) og håndgribestyrke (P < 0,01). Interventionen havde umiddelbart ikke effekt på antallet af indlæggelser, antallet af indlæggelsesdage eller dødelighed.

Diskussion
Resultaterne fra det aktuelle studie viste, at hjemmelevering af energi- og proteinrige måltider forbedrede styrken i ben blandt patienter i interventionsgruppen. Denne effekt udgjorde en forbedring af muskelstyrken på ca. 60% og var signifikant både efter seks og 12 uger. Testen er et af de vigtigste redskaber i forhold til at evaluere patientens evne til at udføre de mest krævende dagligdagsaktiviteter, såsom at gå på trapper, rejse sig fra en stol eller seng. Derudover er der vist en stærk sammenhæng mellem nedsat styrke i ben og faldrisiko.7,8 Studiet fandt ydermere en signifikant forbedret performancestatus blandt patienterne i interventionsgruppen efter 12 uger.

Det aktuelle studie var for lille til at fange en statistisk signifikant effekt på flere af de definerede endepunkter. Derudover var der en tendens til et øget indtag af energi- og protein i begge grupper, som muligvis også er en af årsagerne til den manglende effekt. Når data derimod blev analyseret samlet, uafhængig af gruppe, fandt studiet en stærk sammenhæng mellem øget energi- og proteinindtag og forbedret livskvalitet, funktionel score, symptomscore, performancestatus og håndgribestyrke.

Resultaterne fra studiet tyder på, at hjemmelevering af energi- og proteinrige hoved- og mellemmåltider har potentiale til at forbedre både styrken i ben og performancestatussen, men eventuelt også livskvaliteten, den funktionelle score, symptomscoren og håndgribestyrken blandt underernærede kræftpatienter. Der er brug for større randomiserede kontrollerede studier eventuelt med en mere individuel tilgang, hvor patienterne eksempelvis er i en tæt dialog med en klinisk diætist undervejs. Et signifikant øget energi- og proteinindtag blev blandt andet fundet i et nyligt dansk studie blandt underernærede kræftpatienter, hvor en kombination af beriget mad og opfølgning af klinisk diætist blev sammenlignet med kun levering af beriget mad.

Konklusion

Hjemmelevering af energi- og proteinrige hoved- og mellemmåltider kan forbedre styrken i ben og performancestatussen blandt ambulante underernærede lungekræftpatienter. Desuden tyder studiets resultater på, at der er en markant sammenhæng mellem et aøget indtag af energi og protein og forbedret livskvalitet, funktionel score, symptomscore, performancestatus og håndgribestyrke blandt denne patientgruppe.

Interessekonflikter: Ingen interessekonflikter

Denne artikel er baseret på originalartiklen: Leedo E, Gade J, Granov S, Mellemgaard A, Klausen TW, Rask K, Astrup A. The Effect of a Home Delivery Meal Service of Energy- And Protein-Rich Meals on Quality of Life in Malnourished Outpatients Suffering from Lung Cancer: A Randomized Controlled Trial. Nutrition and Cancer 2017 Apr; 69(3):444-453. 

Referencer

1. Kiss NK, Krishnasamy M, Isenring EA. The effect of nutrition intervention in lung cancer patients undergoing chemotherapy and/or radiotherapy: a systematic review. Nutr Cancer 2014;66:47-56. 2. Munk T, Rosenbom E, Beck AM, Klausen T, Nielsen M, Bitz C, Thomsen T. A positive effect of fortified hospital food on nutritional intake in patients at nutritional risk. Clinical Nutr Suppl 2012;7;3. 3. Kondrup J, Rasmussen HH, Hamberg O, Stanga Z. An ad hoc ESPEN working group: Nutritional risk screening (NRS-2002): a new method based on an analysis of controlled clinical trials. Clin Nutr 2003;22:321-336. 4. Aaronson NK, Ahmedzai S, Bergman B, Bullinger M, Cull A, Duez NJ, Filiberti A, Flechtner H, Fleishman SB, de Haes JC, et al. The European Organization for Research and Treatmentof Cancer QLQ-30: a quality-of-life instrument for use in international clinical trials in oncology. J Natl Cancer Inst 1993;85:365-376. 5. Vodermaier A, Linden W, Siu C. Screening for emotional distress in cancer patients: a systematic review of assessment instruments. J Natl Cancer Inst 2009;101:1464-1488. 6. Conill C, Verger E, Salamero M. Performance status assessment in cancer patients. Cancer 1990;65:884-1866. 7. Jones C, Rikli R, Beam W. A 30-s chair-stand test as a measure of lower body strength in community-residing older adults. Res Q Exerc Sport 1999;70:113-119. 8. MacFarlane DJ, Chou KL, Cheng YH, Chi I. Validity and normative data for thirty-second chair stand test in elderly community-dwelling Hong Kong Chinese. Am J Hum Biol 2006;18:418-421. 9. Munk T, Bruun N, Nielsen MA, Thomsen T. From Evidence to Clinical Practice: Positive Effect of Implementing a Protein-Enriched Hospital Menu in Conjunction With individualized Dietary Counseling. Nutr Clin Pract 2017;32(3):420-426.