Familiær ophobning af atrieflimmer og langtidsudfald

Anna Gundlund Lorentzen | Jan 2018 | Almen praksis |

Anna Gundlund Lorentzen
læge, ph.d.-studerende,
Hjertemedicinsk Afdeling,
Herlev-Gentofte Hospital

Atrieflimmer er en af de hyppigste kardielle arytmier med en prævalens på 1-2% i den vestlige del af verden.1 Der findes mange etablerede risikofaktorer for atrieflimmer (blandt andet høj alder, mandligt køn, fedme, hypertension), men på trods af dette er en stor andel af tilfældene af atrieflimmer stadig ikke forklarede.2-4 

I 2004 fandt Fox et al. en øget risiko for atrieflimmer blandt personer med førstegradsslægtninge med atrieflimmer.5 Siden har flere studier fundet lignende sammenhæng.6-11 Denne artikel vil kort gennemgå litteraturen vedrørende familiær ophobning af atrieflimmer og de kliniske aspekter ved såkaldt familiær atrieflimmer.

Atrieflimren og arvelighed
I 2015 fandt vi en øget risiko for atrieflimmer blandt førstegradsslægtninge til patienter med atrieflimmer. Især når probanden var ung (<50 år) ved tidspunktet for atrieflimmer-diagnosen, var risikoen for atrieflimmer tre-fem gange forøget hos førstegradsslægtninge sammenlignet med den generelle befolkning.6 Ydermere er der de senere år via Genome Wide Association Studies (GWAS) identificeret flere genetiske loci, associeret med atrieflimmer.12-15

På trods af disse studier er det stadig uvist, i hvilken grad henholdsvis de genetiske forhold eller delte livsstilsfaktorer blandt nære slægtninge kan forklare den familiære ophobning af atrieflimmer. I vores tidligere studier fandt vi, at patienter med familiær ophobning af atrieflimmer var yngre og havde mindre komorbiditet ved atrieflimmer-debuten end atrieflimmer-patienter, der ikke havde førstegradsslægtninge med sygdommen. Vigtigst fandt vi ingen forskelle i forekomsten af hjertesvigt og hypertension, som er kendte risikofaktorer for atrieflimmer.16,17 Dette peger i retning af en genetisk forklaring på den familiære ophobning af atrieflimmer. På den anden side fandt vi en øget forekomst af fedme, der ligeledes er en vigtig risikofaktor for atrieflimmer blandt atrieflimmer-patienter med familiær ophobning af atrieflimmer.17

Sygdomsforløbet ved familiær atrieflimren
I to forskellige studier, ét med udgangspunkt i amerikanske data fra det store kliniske atrieflimmer-register (Outcomes Registry for Better Informed Treatment of Atrial Fibrillation) og ét med udgangspunkt i de danske landsdækkende registre, sammenlignede vi sygdomsforløbet hos atrieflimmer-patienter henholdsvis med og uden førstegradsslægtninge med sygdommen. Vores resultater viste, at atrieflimmer-patienter med familiær ophobning af sygdommen led under en større symptombyrde end patienter med atrieflimmer uden familiær ophobning. Derimod fandt vi ikke forskel på risikoen for indlæggelser forårsaget af atrieflimmer, iskæmiske apopleksier og død mellem de to grupper.

Konklusion

Atrieflimmer ophobes i familier således, at førstegradsslægtninge til patienter med atrieflimmer bærer en øget risiko for selv at udvikle sygdommen. Denne risiko stiger med faldende alder for atrieflimmer-debut hos probanden. Forklaringen bag denne ophobning er formentlig en blanding af genetik og livsstil. Ud over et mere symptomatisk forløb er der ikke noget, der tyder på, at atrieflimmer-patienter henholdsvis med og uden familiær ophobning af sygdommen i øvrigt adskiller sig fra hinanden i forhold til sygdomsforløb. I klinisk praksis bør familieanamnese uddybes for patienter under udredning for atrieflimmer. 

Interessekonflikter: Ingen.

Referencer

1. Camm AJ, Savelieva I, Potpara T, Hindriks G, Pison L, Blömstrom-Lundqvist C. The changing circumstance of atrial fibrillation – progress towards precision medicine. J Intern Med 2016 May;279(5):412-427. 2. Wang TJ, Parise H, Levy D, D’Agostino RB, Wolf PA, Vasan RS, et al. Obesity and the risk of new-onset atrial fibrillation. JAMA 2004 Nov 24;292(20):2471-2477. 3. Psaty BM, Manolio TA, Kuller LH, Kronmal RA, Cushman M, Fried LP, et al. Incidence of and Risk Factors for Atrial Fibrillation in Older Adults. Circulation. 1997 Jul 10;96(7):2455-2461. 4. Kannel WB, Wolf PA, Benjamin EJ, Levy D. Prevalence, incidence, prognosis, and predisposing conditions for atrial fibrillation: population-based estimates. Am J Cardiol 1998 Oct 16;82(8A):2-9. 5. Fox CS, Parise H, D’Agostino, Sr RB, et al. Parental atrial fibrillation as a risk factor for atrial fibrillation in offspring. JAMA 2004 Jun 16;291(23):2851-2855. 6. Gundlund A, Christiansen MN, Hansen ML, Olesen JB, Zahir D, Køber L, et al. Familial clustering and subsequent incidence of atrial fibrillation among first-degree relatives in Denmark. Europace 2016 May;18(5):658-664. 7. Lubitz SA, Yin X, Fontes JD, Magnani JW, Rienstra M, Pai M, et al. Association between Familial Atrial Fibrillation and Risk of New-onset Atrial Fibrillation. JAMA 2010 Nov 24;304(20):2263-2269.  8. Christophersen IE, Budtz-Jørgensen E, Olesen MS, Haunsø S, Christensen K, Svendsen JH. Familial Atrial Fibrillation Predicts Increased Risk of Mortality A Study in Danish Twins. Circ Arrhythm Electrophysiol 2013 Jan 2;6(1):10-15. 9. Arnar DO, Thorvaldsson S, Manolio TA, Thorgeirsson G, Kristjansson K, Hakonarson H, et al. Familial aggregation of atrial fibrillation in Iceland. Eur Heart J 2006 Mar 1;27(6):708-712. 10. Ellinor PT, Yoerger DM, Ruskin JN, MacRae CA. Familial aggregation in lone atrial fibrillation. Hum Genet 2005 Nov;118(2):179-184. 11. Øyen N, Ranthe MF, Carstensen L, Boyd HA, Olesen MS, Olesen S-P, et al. Familial Aggregation of Lone Atrial Fibrillation in Young Persons. J Am Coll Cardiol 2012 Sep 4;60(10):917-921. 12. Kiliszek M, Franaszczyk M, Kozluk E, Lodzinski P, Piatkowska A, Broda G, et al. Association between variants on chromosome 4q25, 16q22 and 1q21 and atrial fibrillation in the Polish population. PloS One 2011;6(7):e21790.  13. Gudbjartsson DF, Arnar DO, Helgadottir A, Gretarsdottir S, Holm H, Sigurdsson A, et al. Variants conferring risk of atrial fibrillation on chromosome 4q25. Nature 2007 Jul 19;448(7151):353-357.  14. Gudbjartsson DF, Holm H, Gretarsdottir S, Thorleifsson G, Walters GB, Thorgeirsson G, et al. A sequence variant in ZFHX3 on 16q22 associates with atrial fibrillation and ischemic stroke. Nat Genet 2009 Aug;41(8):876-878. 15. Ellinor PT, Lunetta KL, Albert CM, Glazer NL, Ritchie MD, Smith AV, et al. Meta-analysis identifies six new susceptibility loci for atrial fibrillation. Nat Genet 2012 Apr 29;44(6):670-675. 16. Gundlund A, Olesen JB, Staerk L, Lee C, Piccini JP, Peterson ED, et al. Outcomes Associated With Familial Versus Nonfamilial Atrial Fibrillation: A Matched Nationwide Cohort Study. J Am Heart Assoc 2016 Nov 19;5:11. 17. Gundlund A, Fosbøl EL, Kim S, Fonarow GC, Gersh BJ, Kowey PR, et al. Family history of atrial fibrillation is associated with earlier-onset and more symptomatic atrial fibrillation: Results from the Outcomes Registry for Better Informed Treatment of Atrial Fibrillation (ORBIT-AF) registry. Am Heart J 2016 May;175:28-35.