Jodholdige Kontraststoffer

Jodholdige kontraststoffer – er der øget risiko for nyrepåvirkning hos patienter med myelomatose og monoklonale gammopatier?

Yousef W. Nielsen | Nov 2017 | Hæmatologi |

Yousef W. Nielsen
overlæge, ph.d.,
Radiologisk Afdeling,
Herlev Gentofte Hospital

Henrik S. Thomsen
professor, dr.med.,
Radiologisk Afdeling,
Herlev Gentofte Hospital

Jodholdige ikke-ioniske kontraststoffer anvendes rutinemæssigt til CT-scanning af thorax og abdomen for at maksimere det diagnostiske udbytte af scanningen. Kontraststofferne injiceres intravenøst i forbindelse med CT-scanning. Ved invasive procedurer som arteriografi kan de samme kontraststoffer injiceres intra-arterielt. Under alle omstændigheder er udskillelsen af kontraststofferne via nyrerne. Idet kontrasten udskilles renalt, er det muligt at gennemføre røntgen-optagelse af nyrerne og ureteres forløb (i.v.-urografi eller CT-urografi).

En mulig komplikation til jodholdige kontraststoffer er påvirkning af nyrefunktionen, som benævnes ”post contrast acute kidney injury” (PC-AKI). Tilstanden er defineret ved en nedsættelse af nyrefunktionen (udtrykt som stigning i serum creatinin enten relativt >25% eller en absolut stigning på >44 µmol/l) efter indgivelse af jodholdigt kontraststof uden anden forklaring. Den præcise mekanisme for PC-AKI er ikke kendt. De vigtigste metoder til at forebygge PC-AKI er imidlertid velbeskrevne. Bedste resultater opnås, hvis patienterne er velhydrerede og har normal nyrefunktion inden administrationen af jodholdigt kontraststof.

Læs hele artiklen her.