ovariecancer

Ovariecancer – tidlig opsporing i almen praksis og behandling

Pernille T. Jensen, | Jun 2017 | Almen praksis |

Pernille T. Jensen,
overlæge, ph.d., forskningslektor,
Gynækologisk Afdeling,
Odense Universitetshospital

Karina Dahl Steffensen
overlæge, ph.d.,
Onkologisk Afdeling,
Vejle Sygehus, leder af Center
for Fælles Beslutningstagning

Hvert år rammes ca. 450 kvinder i Danmark af ovariecancer. Af ukendte årsager har Danmark en meget høj incidensrate af ovariecancer (15/100.000 kvinder), hvilket giver en livstidsrisiko for at få ovariecancer på 2%. Langt de fleste, der rammes af ovariecancer, er postmenopausale (80%), og 65% opdages først i avanceret stadium. Sidstnævnte er årsagen til, at ovariecancer er den fjerde hyppigste dødsårsag blandt kvinder.

Ovariecancer kan inddeles i en epithelial type og en ikke-epithelial type. Epithelial ovariecancer er langt den hyppigste (>90%), hvorfor der fokuseres på dette i denne artikel. De seneste års forskning har vist, at high-grade serøs tubar intraepithelial carcinom (STIC) i tubas fimbria er udgangspunkt for high-grade serøs ovariecancer og primær peritoneal cancer – især blandt patienter med BRCA mutation, men også hos en stor del af kvinderne med high grade serøs ovariecancer uden familiær disposition.1 I internationale studier vurderes 25-40% af alle ovariecancertilfælde at være genetisk betingede. P-piller, flere fødsler, amning, sterilisation og salpingektomi nedsætter risikoen for ovariecancer.

Læs hele artiklen her.