colorectal cancer

Forekomsten af inflammatorisk tarmsygdom i Danmark stiger fortsat

Johan Burisch | Jun 2017 | |

Johan Burisch
læge, ph.d.,
Gastroenheden,
Hvidovre Hospital

De kroniske inflammatoriske tarmsygdomme (Eng: inflammatory bowel disease, IBD) morbus Crohn (eng: Crohn’s disease) og colitis ulcerosa) blev første gang beskrevet i henholdsvis 19321 og 1859.2 Siden er IBD gået fra at forekomme sporadisk i små case-samlinger til i dag at være en global sygdom, der alene i Europa omfatter mere end tre mio. patienter.3

Forekomsten af IBD har ændret sig parallelt med udviklingen i samfundet. Siden midten af det 20. århundrede er antallet af nye IBD-ilfælde pr. år (incidens) steget voldsomt og kontinuerligt i den vestlige del af verden – især i Skandinavien, Nordamerika og Australien – samtidigt med at industrialiseringen har ændret og formet samfundet og måden, hvorpå vi lever i dag. I modsætning hertil har IBD været sjældent eller ikke-forekommende i ikke-industrialiserede lande i blandt andet Afrika og Asien, og har på den måde mindet om andre immunbetingede sygdomme som astma, type 1-diabetes og rheumatoid artritis.

Omkring årtusindeskiftet har dette billede dog ændret sig. Antallet af personer, der hvert år udvikler sygdommen, er i mange vestlige lande stagneret eller regelret faldet samtidig med at, industrialiseringen af blandt andet Østeuropa og Asiatiske lande som Kina og Korea har medført, at sygdommene nu forekommer hyppigere end tidligere og endda nærmer sig niveauet i vesteuropæiske lande.4,5 Årsagerne til dette kendes endnu ikke, men kunne omfatte en øget opmærksomhed omkring IBD, forbedret adgang til sundhedssystem og/eller til diagnostiske redskaber (for eksempel koloskopi og MR) eller reelle ændringer i livsstil og miljøfaktorer (en ”vesternisering” af samfundet”) i disse regioner.

Epidemiologiske beskrivelser af sygdomsforekomst er vigtige for at kunne opdage ændringer i denne og for at danne hypoteser for mulige bagvedliggende årsager. Derudover er det vigtigt for samfundet at kende til patientbyrden og de omkostninger, der er forbundet hermed. Dødeligheden hos patienter med IBD er næsten identisk med raske personers, og den stigende forekomst kombineret med længere forventet levetid af befolkningen betyder, at antallet af IBD-patienter må forventes at stige i fremtiden.

Incidensen i Danmark
Danmark hører traditionelt til de lande, hvor forekomsten af IBD er højest i verden, og dansk epidemiologisk forskning kan dateres tilbage til 1950’erne.6 Information om forekomsten af IBD stammer dog først og fremmest fra få, mindre kohorter, mens overordnede, landsdækkende beskrivelser er få. Vi var i forfattergruppen derfor interesserede i at beskrive ændringen i incidensen af IBD over så lang en periode som de nationale sundhedsregistre tillader det, samt i hvordan incidensen fordeler sig over aldersspektret.

I perioden 1980-2013 fandt vi, at antallet af nye morbus Crohn-patienter pr. år pr. 100.000 personer er steget fra 5,2 til 9,1, mens det for colitis ulcerosa er steget fra 10,7 til 18,6.7 Derved er Danmark fortsat et af de lande i verden, hvor IBD er hyppigst. Dertil kommer, at forekomsten for begge sygdomme i den observerede periode har været og fortsat er støt stigende med ca. 2% om året uden tegn på stagnation. Der var ikke forskel på mænd og kvinder, men når patienterne blev delt op i aldersklasser, fandt vi, at stigningen i incidens var størst blandt <15-årige for morbus Crohn, mens der ikke var aldersforskel ved colitis ulcerosa. Dette, at det især er blandt børn, at morbus Crohn forekomsten stiger, er også observeret i andre, først og fremmest nordamerikanske og europæiske studier, og kunne derfor her bekræftes i et landsdækkende materiale.

Vi var også interesserede i at undersøge incidensen af morbus Crohn og colitis ulcerosa i forskellige aldersgrupper. Begge sygdomme debuterer som regel i 20-30-årsalderen, og i mange lande har man fundet, at forekomsten af morbus Crohn overordnet er lidt højere for kvinder (ca. 20%) end hos mænd. I forhold til colitis ulcerosa er sagen mere uklar, nogle studier har fundet, at risikoen er lidt højere for mænd, mens andre ikke har kunnet finde nogen aldersforskel.

I vores studie kunne vi bekræfte, at morbus Crohn forekommer hyppigere hos kvinder overordnet, mens colitis ulcerosa forekommer lige hyppigt hos mænd og kvinder. For morbus Crohn kunne vi desuden observere, at incidensen var højest for mænd, indtil begyndelsen af puberteten, hvorefter kvinder havde højere incidens indtil 45-50 års alderen – det vil sige omtrent indsætning af menopausen – hvor incidensen efterfølgende var lige stor for begge køn. Denne observation er interessant og indikerer, at kønshormoner spiller en vigtig rolle i, at sygdommene opstår eller i hvert fald forklarer, hvorfor risikoen for morbus Crohn afhænger af alderen. Det er velkendt, at endogene og exogene kønshormer (for eksempel i form af p-piller eller som hormonbehandling ved menopause) påvirker risikoen for morbus Crohn.8 Den nærmere sammenhæng er dog fortsat ukendt.

Sidst og ikke mindst kunne vi på baggrund af incidenstallene komme med et skøn over, hvor mange patienter der aktuelt findes i Danmark. Prævalensen var i dette materiale ca. 53.000 patienter, heraf 18.000 med morbus Crohn og 35.000 med colitis ulcerosa. Dette tal skal selvsagt tages med forbehold for statistisk usikkerhed samt, at data om død ikke var medtaget i analysen. Dog tyder det på, at IBD er mindst lige så hyppigt forekommende som type 1-diabetes og rheumatoid artrititis.

Konklusion

Inflammatorisk tarmsygdom er en hyppig lidelse i Danmark, og forekomsten stiger fortsat. Antallet af patienter er højt og må forventes at stige yderligere i de kommende år. Det er derfor vigtigt, at sundhedsvæsnet indretter sig på dette og sørger for de ressourcer, der er nødvendige for at behandle denne – i offentligheden ofte oversete – patientgruppe tilstrækkeligt. 

Referencer

1. Crohn BB, Ginzburg L, Oppenheimer GD. Regional ileitis: a pathologic and clinical entity. JAMA 1932;(99):1323-1329. 2. Wilks S. Morbid appearances in the intestines of Miss Bankes. Med Times Gaz 1859;19:264. 3. Burisch J, Jess T, Martinato M, Lakatos PL. The burden of inflammatory bowel disease in Europe. J Crohn’s Colitis 2013;7(4):322-337. 4. Molodecky NA, Soon IS, Rabi DM, Ghali WA, Ferris M, Chernoff G, et al. Increasing incidence and prevalence of the inflammatory bowel diseases with time, based on systematic review. Gastroenterology 2012;142(1):46-54. 5. Burisch J, Pedersen N, Čuković-Čavka S, Brinar M, Kaimakliotis I, Duricova D, et al. East-West gradient in the incidence of inflammatory bowel disease in Europe: the ECCO-EpiCom inception cohort. Gut 2014;63(4):588-597. 6. Mosbech J. Mortality from ulcerative colitis in Denmark. Gastroenterology 1960;39:690-693. 7. Lophaven SN, Lynge E, Burisch J. The incidence of inflammatory bowel disease in Denmark 1980-2013: a nationwide cohort study. Aliment Pharmacol Ther 2017;45(7):961-972. 8. Khalili H, Higuchi LM, Ananthakrishnan AN, Richter JM, Feskanich D, Fuchs CS, et al. Oral contraceptives, reproductive factors and risk of inflammatory bowel disease. Gut 2012;62(8):1153-1159.