Gram-negativ bakteriæmi kan være første præsentation af okkult cancer

Kirstine Kobberøe Søgaard | Mar 2017 | Onkologi |

Kirstine Kobberøe Søgaard
læge, ph.d.,
Klinisk Epidemiologisk Afdeling,
Aarhus Universitetshospital og
Klinisk Mikrobiologisk Afdeling,
Aalborg Universitetshospital

Bakteriæmi er en hyppig årsag til indlæggelse med en årlig incidens omkring 200 pr. 100.000 personer, hvoraf ca. halvdelen er erhvervet uden for sygehus.1 Blandt patienter med cancer er incidensen endnu højere. Den hyppigst isolerede mikroorganisme i blodet er E.coli, hvor fokus oftest er urinveje eller abdomen, men forbliver ukendt hos op mod 20-30% af tilfældene.1,2

Der er en velkendt association mellem flere forskellige bakterier (for eksempel Streptococcus gallolyticus, Clostridium septicum, og Bacteroides fragilis) og forekomsten af kolorektal cancer.3,4 Ved fund af disse bakterier i en bloddyrkning vil kliniske mikrobiologer ofte anbefale den behandlende kliniker at bestille en koloskopi til udelukkelse af cancer. Nyere studier tyder på, at også E.coli kan spille en rolle i udviklingen og progressionen af kolorektal cancer.5 Dertil kommer, at patienter med urinvejsinfektioner måske har en forøget forekomst af urinvejscancer.6,7

Vores hypotese var, at bakteriæmi med Gram-negative bakterier kan være første præsentation af cancer, herunder fortrinsvis cancer i abdomen og urinveje. En svulst, der inddrager tarmmucosa eller urotel kan facilitere hæmatogen spredning af koloniserende bakterier. Derudover kan en cancer-relateret immunsuppresion tænkes at øge risikoen for klinisk infektion. Endelig er det også muligt at bakterierne er direkte involveret i carcinogenesen således, at bakterierne koloniserer godartede polypper og stimulerer proliferation eller translokation til maligne celler.

Metode
Vi dannede en kohorte af alle patienter registreret i Landspatientregisteret med en første-gangs diagnose af Gram-negativ bakteriæmi i perioden 1994-2013. Vi ekskluderede de patienter, der allerede havde en cancerdiagnose og fulgte de resterende patienter frem i tiden med henblik på en efterfølgende cancerdiagnose. Vi udregnede den absolutte forekomst af cancer i kohorten, og sammenlignede derefter forekomsten blandt patienter med Gram-negativ bakteriæmi med den forventede cancerincidens (baseret på nationale data for cancer incidens). Vores resultater blev publiceret i Journal of Infection i november 2016.8

Resultater
Kohorten inkluderede 11.753 patienter med diagnosen Gram-negativ bakteriæmi, og vi fandt en ligelig fordeling af mænd og kvinder og en median alder på 75 år. Blandt patienterne var 20% kendt med diabetes, 13% med kronisk nyresygdom, 7% med kronisk leversygdom, mens kun få patienter (2-6%) var registreret med en nylig infektion i mave-tarm-kanalen eller urinveje, og/eller nylig intervention i disse områder (skopi eller operation).

I en follow-up periode på 20 år blev 1379 patienter diagnosticeret med cancer, hvilket svarer til 40% højere cancerforekomst end forventet (standardiseret incidensrate ratio 1,40 (95% CI 1,32-1,47)). Forekomsten af cancer inden for de første seks måneder var tre gange forøget, og den absolutte risiko var 3%, primært baseret på en højere forekomst af gastrointestinal cancer (3-13 gange forøget), urinvejscancer (fire-ti gange forøget), non-Hodgkin lymfom (fem gange forøget), og ikke-specificeret metastaserende cancer (fem gange forøget). Forekomsten af nyrecancer forblev to gange forøget mere end et år efter den akutte episode med Gram-negativ bakteriæmi, hvorimod der ikke syntes at være en forøget langtidsrisiko for andre cancertyper. Patienter med kronisk nyre- eller lever-sygdom havde en højere cancerforekomst end patienter uden disse sygdomme.

Konklusion

Vi fandt, at patienter indlagt med Gram-negativ bakteriæmi efterfølgende har en højere forekomst af cancerdiagnoser, særligt inden for de første seks måneder. Således fik tre ud af 100 patienter med Gram-negativ bakteriæmi stillet en cancerdiagnose inden for seks måneder. Vi kan ikke udelukke, at nogle patienter allerede var under udredning for cancer på tidspunktet for indlæggelsen med Gram-negativ bakteriæmi, men det er sandsynligt, at en del havde denne infektion som den første kliniske præsentation af cancer. 

Referencer

1. Nielsen SL, Pedersen C, Jensen TG, Gradel KO, Kolmos HJ, Lassen AT. Decreasing incidence rates of bacteremia: a 9-year population-based study. J Infect 2014 Jul;69(1):51-59. 2. Søgaard M, Nørgaard, M, Dethlefsen C, Schønheyder HC. Temporal Changes in the Incidence and 30-Day Mortality associated with Bacteremia in Hospitalized Patients from 1992 through 2006: A Population-based Cohort Study Clin Infect Dis 2011;52(1):61-69. 3. Abreu MT, Peek RM,Jr. Gastrointestinal malignancy and the microbiome. Gastroenterology 2014;146:1534-1546. 4. Gagnière J, Raisch J, Veziant J, Barnich N, Bonnet R, Buc E, Bringer MA, Pezet D, Bonnet M. Gut microbiota imbalance and colorectal cancer. World J Gastroenterol 2016 Jan 14;22(2):501-518. 5. Bonnet M, Buc E, Sauvanet P, Darcha C, Dubois D, Pereira B, Déchelotte P, Bonnet R, Pezet D, Darfeuille-Michaud A. Colonization of the human gut by E. coli and colorectal cancer risk. Clin Cancer Res 2014;20(4):859-867. 6. Sun LM, Lin CL, Liang JA, Liu SH, Sung FC, Chang YJ, Kao CH. Urinary tract infection increases subsequent urinary tract cancer risk: a population-based cohort study. Cancer Sci 2013 May;104(5):619-623. 7. Vermeulen SH, Hanum N, Grotenhuis AJ, Castaño-Vinyals G, van der Heijden AG, Aben KK, Mysorekar IU, Kiemeney LA. Recurrent urinary tract infection and risk of bladder cancer in the Nijmegen bladder cancer study. Br J Cancer 2015 Feb 3;112(3):594-600. 8. Søgaard KK, Farkas DK, Søgaard M, Schønheyder HC, Thomsen RW, Sørensen HT. Gram-negative bacteremia as a clinical marker of occult malignancy. J Infect 2016 Nov 9. pii: S0163-4453(16)30282-1.