Fosterliv og ADHD

Status for mikroRNA som biomarkør ved ovariecancer

Kira Philipsen Prahm | Mar 2017 | Onkologi |

Kira Philipsen Prahm
læge, ph.d.-studerende,
Molekylærenheden,
Patologiafdelingen,
Herlev Hospital

Estrid Høgdall
professor, dr.med., ph.d.,
Molekylærenheden,
Patologiafdelingen,
Herlev Hospital

MikroRNA’er (miRNA’er) er små, ikke-kodende RNA molekyler, der transkriptionelt og post-transkriptionelt kan regulere proteinsyntesen ved at binde komplementært til sekvenser i DNA og messengerRNA, og herved hæmme translationen eller fremme nedbrydningen af proteiner.1 Det er vist, at miRNA’er kan påvirke stort set alle cellulære funktioner, herunder proliferation, apoptose, celle cyklus og differentiering.2 Flere studier har også vist, at miRNA ekspressions-niveauerne er forskellige i tumorvæv og normalt væv.3,4 MiRNA er derfor forslået associeret til udviklingen af cancer, hvor de formodes at fungere som enten onkogener eller tumorsuppressorgener.5-7 Eftersom miRNA’er ser ud til at være potentielle biomarkører for cancer, har antallet af publicerede studier, der undersøger miRNA’er i relation til cancer diagnose, prognose og respons på behandling, været betragtelig inden for de seneste ti år. Én miRNA kan potentielt set regulere flere hundrede gener, og blot små ændringer i miRNA ekspressionen kan derfor have stor betydning. Der er derfor kommet stor fokus på miRNA’er som terapeutiske angrebsmål for cancerbehandling. For blot ti år siden kendte man kun nogle få hundrede miRNA’er, men i dag er der blevet identificeret over 2500. For størstedelen kender man dog endnu ikke deres funktion. MikroRNA og ovariecancer De første studier, der viste en sammenhæng mellem miRNA og ovariecancer, blev publiceret for ca. ti år siden. Her identificerede man et ændret miRNA ekspressions-niveau i tumorvæv i forhold til ekspressions-niveauet i normalt ovarievæv.5 Andre studier fandt, at ca. 40% af de fundne miRNA’er i ovariecancer har abnormt DNA copy numbers,7 og at øget ekspression af proteinerne Dicer, Drosha og eIF6, der er involveret i miRNA biogenesen, var associeret med en bedre prognose for patienter med ovariecancer.8,9 De miRNA’er der hyppigst er rapporteret at have ændret ekspression ved ovariecancer, omfatter miR-200 familien og Let-7 familien, der også er rapporteret ændret i flere andre typer cancer.10,11 MiR-200 familien består af fem...