Hvem har gavn af medicinsk behandling med præparater rettet mod TNF-α

B-celle associerede gensignaturer Forskel i tid til behandlingsstart for ”watch and wait” CLL

Caroline Holm Nørgaard | Feb 2017 | Hæmatologi |

Caroline Holm Nørgaard
medicinstuderende,
Aalborg Universitet,
Hæmatologisk Afdeling,
Aalborg Universitetshospital

Lasse Hjort Jakobsen
biostatistiker, ph.d.-studerende,
Hæmatologisk Afdeling,
Aalborg Universitetshospital,
Klinisk Institut,
Aalborg Universitet

Hans E. Johnsen
professor,
Hæmatologisk Afdeling,
Aalborg Universitetshospital

Martin Bøgsted
professor,
Hæmatologisk Afdeling,
Aalborg Universitetshospital

Patienter med kronisk lymfatisk leukæmi (CLL) har et meget forskelligartet sygdomsforløb, og i disse år forskes der intenst i prognostiske og prædiktive markører, der kan bidrage til at forbedre forløb og behandling til den enkelte patient. Udover standard kliniske og genetiske markører undersøges værdien af genekspressionsdata nu også som mulige biomarkører. Den opdaterede WHO revision af klassifikation af hæmatologiske maligne sygdomme fra 20161 definerer CLL som en moden B-celle neoplasi, der fortsat kræver lymfocyttal over 5 x 109/l og CLL immunfænotype (CD5+, CD19+ og CD23+). Desuden ved vi nu, at monoklonal B-celle lymfocytose (MBL) er forløber til stort set alle tilfælde af CLL.2 Gennem de seneste årtier er et væld af prognostiske CLL markører blevet identificeret. I Danmark anbefales det at undersøge følgende markører ved diagnosen med henblik på at give en risikovurdering: IgVH mutationsstatus, TP53, cytogenetisk undersøgelse (FISH), β2-mikroglobulin og eventuelt ZAP70 og/eller CD38 status.3 Genetiske markører står således centralt, og WHO anerkender nu også, at mutationer i NOTCH1, SF3B1, ATM og BIRC3 potentielt har klinisk relevans.1,4–8  For at forenkle prognoseberegningen, er der udviklet en række scoringssystemer, der inkorporerer forskellige prognostiske variabler. Senest har den internationale CLL-arbejdsgruppe udarbejdet det validerede internationale prognostiske index (IPI-CLL), der beror på fem uafhængige prognostiske variable (TP53 del/mut IgVH status, β2-mikroglobulin, klinisk stadieinddeling (Binet) og alder) og kan inddele patienterne i fire risikogrupper med signikant forskellig fem-års overlevelse.9 I forlængelse af de nuværende WHO guidelines har vi i dette studie undersøgt den prognostiske værdi baseret på de maligne cellers lighed med differentieringstrinene i den normale B-celle udvikling. Dette sker ud fra ideen om at kunne klassificere CLL i subtyper med patogenetisk relevans ved diagnosen. Konceptet Vi har i en retrospektiv analyse subtypeinddelt CLL med en ny biologisk klassifikation, der baserer sig på gensignaturer genereret for normale B-celle populationer i knoglemarven. Konceptet om at subtypeinddele...