Strålebehandling af lungekræft – hvem får bivirkninger?

Uffe Bernchou | Nov 2016 | Onkologi |

Uffe Bernchou
adjunkt, hospitalsfysiker, ph.d.,
Radiofysisk Laboratorium,
Odense Universitetshospital

Tine Schytte
overlæge, ph.d.,
Onkologisk Afdeling,
Odense Universitetshospital

Carsten Brink
professor, hospitalsfysiker, ph.d.,
Radiofysisk Laboratorium,
Odense Universitetshospital

Olfred Hansen
professor, overlæge, ph.d.,
Onkologisk Afdeling,
Odense Universitetshospital

Kasper Jensen
ph.d.-studerende,
Klinisk Institut,
Syddansk Universitet

Lungekræft er en af de mest almindelige kræftformer på verdensplan.1 Kirurgi er den primære behandling, men tilbydes kun 15-20% af patienterne som følge af tumorens størrelse og placering samt anden komorbiditet. For en del af patienterne er stråleterapi den eneste behandlingsmulighed, men succesraten for behandlingen er relativt lav. For at forbedre behandlingen har man forsøgt at intensivere stråledoserne til tumorområdet,2 men dette resulterer ofte i intolerable bivirkninger for patienter med høj strålefølsomhed i det omkringliggende lungevæv. Lungerne har en relativt stor følsomhed over for stråling, og store stråledoser kan resultere i strålepneumonitis, hvor patienterne udvikler hoste, dyspnø og svær lungeinsufficiens, hvis store dele af lungerne er involveret. Desværre kender man ikke patienternes individuelle strålefølsomhed, inden behandlingen går i gang, og stråledoserne holdes generelt relativt lave for alle patienter. Billedbaserede biomarkører kan afsløre behandlingens udfald En ny strategi inden for strålebehandling af lungekræft er at udvikle prædiktive billedbaserede biomarkører, der kan afsløre, hvordan det går patienterne efter endt behandling. Sådanne biomarkører kan udtrækkes fra billeder, der optages, inden behandlingen går i gang. Der er for eksempel publiceret prognostiske biomarkører med stor potentiel klinisk gennemslagskraft i de CT billedsæt, der benyttes i forbindelse med den dosisplanlægning, som går forud for strålebehandlingen.3 Biomarkørerne kan også udtrækkes fra billeder, der optages undervejs i et strålebehandlingsforløb. Lungekræftpatienter behandles typisk over 30-33 behandlingsfraktioner med fem behandlinger om ugen. I moderne strålebehandling optages der en slags CT-scanning - kaldet en cone beam scanning - lige før selve behandlingen. Cone beam scanninger indeholder markant mere støj end en typisk CT-scanning og benyttes primært til at sikre, at patienten ligger korrekt. Et studie af Brink et al. har vist, at billederne også afslører, hvordan tumoren langsomt skrumper undervejs i behandlingsforløbet.4 Resultaterne viser, at hastigheden for tumorsvindet i den indledende del af behandlingen kan forudsige sandsynligheden for at opnå varig kontrol...