Selektion af patienter til fase 1 forsøg – er der en gevinst ved en ”personalized” strategi?

Ida Elisabeth Viller Tuxen | Nov 2016 | ASCO 2016 | Onkologi |

Ida Elisabeth Viller Tuxen
reservelæge, klinisk assistent,
Onkologisk Klinik,
Rigshospitalet

De seneste års tiltagende indsigt i den molekylere patogenese for kræftcellers vækst har medført en øget interesse for udvikling af nye målrettede metoder til kræftbehandling. Den kliniske anvendelighed af stoffer, der er designet til at hæmme specifikke proteiner eller molekylære pathways, er bredt anerkendt og kan vise sig at være effektiv ved fremskreden eller behandlingsrefraktær sygdom. Sådanne molekylære targeterede lægemidler adskiller sig fra traditionelle cytotoksiske lægemidler i flere aspekter, herunder toksicitet, men også ved tilstedeværelse af mulige prædiktive biomarkører. Hver persons cancer er unik, og ”personalized” behandling har været det nye ”buzzword” i onkologien de seneste år. Det overordnede mål med ”personalized” behandling er at udvælge de patienter, der med størst sandsynlighed vil profitere af en given behandling. Indenfor tidlig afprøvning af lægemidler er tendensen de seneste år gået mod at målrette forsøg til den enkelte patient. Dette skyldes ikke mindst, at trenden for udvikling af nye lægemidler netop indebærer flere lægemidler, der inhiberer et specifikt protein eller en pathway. Traditionelt har målet af fase 1 forsøg været at definere den optimale dosis og vurdere dosisbegrænsende toksicitet af et potentielt nyt lægemiddel. Kun et begrænset antal patienter får typisk gavn af behandlingen. Retrospektive undersøgelser har vist, at patienter, der selekteres til fase 1-forsøg på baggrund af genomiske analyser baseret på ”next generation sequencing” (NGS) teknikker har større chance for effekt af behandlingen end patienter, der ikke udvælges på basis af genomiske analyser. Således bliver genomiske screeningsanalyser til selektion af patienter til fase 1 forsøg introduceret i flere større fase 1 enheder, herunder på Rigshospitalet.1 En anden potentiel gevinst ved at målrette tidlige kliniske forsøg er, at man ved at selektere for patienter, der sandsynligvis vil profitere af behandlingen, vil kunne udføre tidlige kliniske studier på en mindre patientgruppe og dermed fremskynde godkendelse af et lægemiddel. Som et eksempel kan nævnes...